22 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Faner hjælper transportforhandlere på vej til OK20

Ny trend

Faner hjælper transportforhandlere på vej til OK20

Tirsdag er turen kommet til forhandlingerne om nye overenskomster på transportområdet. De faglige topforhandlere bliver mødt af faneborg – præcis som forhandlerne på byggeriets og industriens område.

Når 3F's faglige forhandlere mødes med arbejdsgiverne i DI for at starte OK-forhandlinger på transportområdet, så står fanebærerne klar til at tage imod.
FOTO: PN
1 af 1

I morgen tirsdag starter forhandlingerne om nye overenskomster på transportområdet, og de faglige repræsentanter bliver i lighed med andre områders forhandlere mødt af fagforeningsfaner. 

Det handler om højere løn og værn mod social dumping for at sikre fair forhold for alle i transportbranchen.
Mike Sterling, 3F Kastrup

– Det er jo nærmest blevet en trend i år, at vi hjælper forhandlerne godt på vej, siger Mike Sterling, der er afdelingssekretær i 3F Kastrup, til Arbejderen.

Den 10. december tog 600-700 fagligt aktive fra hele landet imod topforhandlerne på byggeområdet med faner og rød løber. Onsdag i sidste uge blev de faglige forhandlere i CO-industri sendt ind til møde med arbejdsgiverne i Dansk Industri med solid faglig opbakning, og nu er turen så kommet til transportens forhandlere.

3F Kastrup opfordrer sammen med 14 andre lokale 3F-afdelinger "ALLE til at bakke op og til at tage fanen og kollegaen med". På Facebook skriver de: "Vi vil ha’ et godt resultat ved OK 20, derfor er det vigtigt, at vores forhandlere ved, at der er sammenhold og fuld opbakning til dem! Det viser vi dem på tirsdag."

Løn og værn mod dumping

Den største gruppe på transportområdet er lastbilchaufførerne. I årevis har de oplevet, hvordan løn- og arbejdsforhold bliver presset af vognmænd, der hyrer udenlandske chauffører på elendige vilkår.

Mike Sterling siger:

– Transporten har store udfordringer med dumping, og lige løn for lige arbejde bliver et af de vigtigste temaer ved forhandlingerne. Det handler om højere løn og værn mod social dumping for at sikre fair forhold for alle i transportbranchen.

>>LÆS OGSÅ: Masser af penge til højere løn ved OK20

Mikel Sterlin fremhæver mere synlighed som et af de redskaber, der efter chaufførernes mening kan bidrage til at rydde op i branchen:

– Vi ser gerne, at tillidsrepræsentanterne får flere rettigheder til eksempelvis at få udleveret dokumentation for på den måde at kunne tjekke, om tingene foregår, som de skal.

Normallønsområdet 

Transportområdet hører under normallønsområdet, og det er den såkaldte fællesoverenskomst, forhandlerne skal have på plads. Den lægger linjen for de overenskomster, der dækker hele transportbranchen og resten af normallønsområdet, som cirka 20 procent af alle privatansatte arbejder under. På normallønsområdet aftales løn og stort set alt andet indhold centralt på én gang. På minimallønsområdet, som gælder blandt andet ansatte i industrien, har de ansatte ret til lokale forhandlinger om forbedringer i overenskomstperioden.

En sammensat gruppe

3F's transportgruppe er sammensat af meget forskellige brancher. Gruppen har cirka 49.548 medlemmer, som blandt andet arbejder som chauffører, lagerarbejdere, reddere, havnearbejdere, fiskere, sømænd, bude og ansatte på vaskerier. De største grupper er lastbilchauffører og buschauffører.

Faneborgen tirsdag den 14. januar starter klokken 9:30 og slutter klokken 12.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. jan. 2020 - 09:56   13. jan. 2020 - 14:03

OK 2020

noc@arbejderen.dk
Transportområdets OK-forhandlere 2020

Forhandlingerne om nye overenskomster på transportområdet foregår mellem 3F's transportgruppe og arbejdsgiverorganisationerne Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv (DE).

3F's forhandlergruppe består af: Jan Villadsen og Flemming Overgaard, henholdsvis formand og næstformand i 3F's transportgruppe, og Karsten Kristensen, der er forhandlingssekretær.

Topforhandlerne i DI er administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen og viceadministrerende direktør Kim Graugaard.

Topforhandler for DE er direktør Laurits Rønn.