Region Midtjyllands hovedkontor i Viborg dannede fredag i sidste uge ramme om en usædvanlig begivenhed - begravelsen af den sidste danske betonarbejder på byggeriet af Det Nye Universitetshospital (DNU) i Skejby ved Aarhus.

Det er ikke fair, at offentlige midler skal bruges på at skabe jobfest i Østeuropa.
Utilfredse Bygningsarbejdere

Regionen er bygherre på det gigantiske projekt til 6,4 milliarder kroner, og derfor valgte Utilfredse Bygningsarbejdere, der stod bag den iøjnefaldende happening, regionens hovedkontor som betonarbejderens endelige hvilested.

– Vi synes, at danske skattekroner først og fremmest skal skabe lokale job. Det er ikke fair, at offentlige midler skal bruges på at skabe jobfest i Østeuropa, siger en talsperson fra Utilfredse Bygningsarbejdere til Arbejderen.

Gruppen har tidligere i forbindelse med større byggerier lokalt forsøgt at råbe politikere og arbejdsgivere op om den ulige konkurrence, der foregår i branchen. Forhold som betyder, at danske bygningsarbejdere går på dagpenge, fordi jobbene er besat af billige udenlandske håndværkere. 

Et værdigt følge

Den højtidelige begravelsesceremoni starter på byggepladsen i den nordlige del af Aarhus.

Indenfor i den store kantine har elektrikere, VVS'ere, murere og smede sendt den afdøde nogle sidste tanker, og det samme har omkring 100 fremmødte fra jyske byer som Randers, Viborg, Aalborg og Hjørring. De har ingen adgang til DNU og venter i kulden udenfor byggepladsens port syd.

Da klokken har passeret 9:30 trækker de udendørs gæster tættere på porten og kigger forventningsfulde mod det optog, der nærmer sig.

– De er mange, bemærker en.

– Det ser sgu godt ud, lyder det fra en anden.

Og nu ser man tydeligt optoget. I spidsen den sorte kiste med "afdøde". På låget ligger hans hjelm, og der er også blevet plads til hans aflagte gummistøvler med tydelige spor af beton. 

"Offentlige midler = lokale job" - "Nej til løndumping" - "Fair konkurrence" -  "Praktikpladser" står der på de mange bannere, som kan læses ned gennem det lange følge på 200-300 håndværkere inde fra pladsen.

Et enkelt banner er direkte adresseret til Region Midtjyllands socialdemokratiske formand Bent Hansen: "Bent har ingen kvaler - vi betaler" står der med store hvide bogstaver på rødt stof.

Da kisten er placeret i rustvognen, og der er blevet sagt et par ord, går en del af håndværkerne tilbage til arbejdet på DNU. Andre vælger at holde fri resten af dagen og følge den "afdøde" kollega til hans endelige hvilested.

Endelige hvilested

Rustvognen sætter i gang med retning mod Viborg fulgt af tre busser med frustrerede og vrede håndværkere. Mindre end fem minutter efter ankomsten til regionshuset bliver de røde faner og bannere igen rullet ud, og begravelsesgæsterne tager opstilling udenom kisten.

Ole Vagn Christiansen, formand for anlæg- og bygningsgruppen i 3F Aarhus Rymarken, tager ordet.

– Regionen har udformet en række klausuler om lærlinge og krævet, at arbejdet på DNU skal udføres på danske løn og arbejdsforhold, siger han ind i den medbragte megafon og fortsætter:

– Men her to et halvt år inde i byggeriet kan vi konstatere, at det er varm luft, Bent Hansen har lukket ud. Der er ingen kontrol af, om klausulerne bliver overholdt.

Gruppeformanden undrer sig over, at Region Midtjylland tilsyneladende intet har lært af tidligere byggeprojekter, som eksempelvis Navitas på havnefronten i Aarhus. Her blev arbejdet skæmmet af en polsk underentreprenør, der underbetalte de ansatte og så stort på sikkerheden.

– Nu gentager historien sig på DNU, hvor der også er problemer med underbetaling, brud på sikkerheden og forskelsbehandling af danske og udenlandske virksomheder. Og bygherren er da ligeglad, mener Ole Vagn Christiansen. 

Næstformanden tager imod

Efter et minuts stilhed bliver kisten båret ind midt i regionsrådssalen, og fanebærerne danner ring omkring kisten, mens de øvrige gæster fordeler sig i lokalet.

Der er ingen kontrol af, om klausulerne bliver overholdt.
Ole Vagn Christiansen, 3F

– Jeg kan ligeså godt også aflevere min hjelm i dag, siger den aarhusianske sjakbejs, Jesper Hansen og tager arbejdshjelmen fra byggefirmaet MT Højgaard af hovedet og lægger den ovenpå kisten.

Han rømmer sig, inden han fortsætter:

– Om tre uger er det alligevel slut for mig og mit sjak på DNU. Så kommer der et udenlandsk firma med 60 mand og tager over på næste etape. Så er der ikke flere danske beton'ere på DNU. Er det i orden?

I fravær af regionsformand Bent Hansen (S) er det næstformand Bente Nielsen fra SF, der tager imod de tydeligt frustrerede og vrede håndværkere. Hun gør et ihærdigt forsøg på at svare på deres mange spørgsmål:

– Hvad har I tænkt jer at gøre? Er det bare, fordi I vil have billig arbejdskraft? Har det noget at gøre med EU?

Bente Nielsen forklarer, at regionen har opstillet klare regler for arbejdet på DNU, og hun mener - modsat de fremmødte - at regionen også gennemfører kontrol på stedet.

– Vi er jo ligeså interesserede i, at aftalerne bliver overholdt, som I er, forsikrer næstformanden.

Begravelsen er ved at være slut, og der bliver almindeligt opbrud. 

Sporene skræmmer

Deltagerne fra Aalborg har fået noget at tænke over på hjemturen.

– Den her happening belyser ganske godt den situation, vi også frygter at komme til at stå i. Den første råhusentreprise på det nye supersygehus i Aalborg er sendt i udbud, og i april/maj afgøres det, hvem der vinder entreprisen, siger Reidar Kogstad, der er formand for byggegruppen i 3F Aalborg.

Den lokale fagbevægelse har forsøgt at gardere sig mod misbrug af borgernes skattekroner gennem klausuler og aftaler om lærlinge, overenskomst og kontrol.

– Men på DNU kan vi jo se, at kontrolenheden ikke har fungeret tilfredsstillende. Når den ikke gør det, står fagbevægelsen reelt som den eneste kontrolinstans og skal holde øje med, at løn og og øvrige forhold er i overensstemmelse med det aftalte. 

Bliver det ikke anderledes og vælger den nordjyske bygherre også kun de billigste tilbud, så frygter Reidar Kogstad, at de også snart kan begrave den sidste danske betonarbejder i Aalborg.

– Det groteske er, at det er dyrt at hyre billig udenlandsk arbejdskraft, bemærker Pauli Mogensen, næstformand i byggegruppen i 3F Randers.

Han henviser til de beregninger, som 3F Aarhus Rymarken fik lavet, da Pihl & Søn byggede Navitas med en udenlandsk underentreprenør. Beregningerne viser, at bygherren kunne have sparet fem millioner kroner på betonarbejdet, hvis de havde benyttet danske i stedet for polske bygningsarbejdere.

Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tyder på, at de danske arbejdsgivere ikke lader sig skræmme af den slags beregninger.

Sidste år steg antallet af østarbejdere med 10 procent fra 82.625 til 90.875. Arbejdsgiverne i Dansk Byggeri afviser, at det handler om billig arbejdskraft.

Den køber deltagerne i fredagens begravelse tydeligvis ikke.