Hvis EU-kommissionen får held med at indføre en lovbestemt EU-mindsteløn, kan næste skridt være, at de også vil blande sig i retten til strejker og lockout. 

Vi vil ikke have en EU-mindsteløn. Punktum. Hverken i form af et direktiv eller en rådshenstilling.
Pernille Knudsen fra DA

Det mener både Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, DA, og Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

Mandag morgen deltog de i et morgenmøde hos 3F, hvor EU-mindstelønnen var sat til debat.

Og holdningen til mindstelønnen var entydig og klar fra de to organisationer:

– Vi vil ikke have den. Punktum. Hverken i form af et direktiv eller en rådshenstilling, lød det fra Pernille Knudsen fra DA.

Åbner en ladeport

Bente Sorgenfrey understregede, at hvis EU får lov til at blande sig i løndannelsen, så åbner det en ladeport for, at EU også kan blande sig i andre forhold på arbejdsmarkedet.

– Hvis vi først siger, at EU godt må blande sig i lønspørgsmålet, så mener EU også snart noget om strejker, lockout, blokade og foreningsfrihed. Det er nogle ret vitale ting. 

>> LÆS OGSÅ: EU-mindsteløn truer den danske arbejdsmarkedsmodel

Pernille Knudsen er helt enig:

Pernille Knudsen, DA

DA

– Den risiko er meget, meget overhængende, og det har vi også set andre eksempler på i forhold til EU-regulering. Man starter altid med noget blødt og siger, "I skal ikke være bekymret", men der går ikke ret lang tid, så kommer der noget mere.

Hun peger på, at den såkaldte sociale søjle handler om en helt masse principper, som er reguleret ved overenskomster i Danmark. Den har allerede givet anledning til flere direktivforslag, eksempelvis om øremærket barsel og nu EU-mindsteløn – og der er flere ting på vej.

– Der går ikke ret lang tid, så ligger der et lille lækkert katalog af små blomster, som man kan tage, og så udvikler det sig til hård regulering, siger Pernille Knudsen.

>> LÆS OGSÅ: EU's "sociale søjle" presser dansk arbejdsmarked

EU-mindsteløn som et direktiv

Både arbejdsgivere, fagbevægelse og regering siger nej til EU-mindsteløn, og det har været holdningen, siden EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen ved sin tiltrædelse varslede, at hun vil indføre en EU-mindsteløn. 

Siden har der været adskillige høringsrunder og heftig mødeaktivitet om forslaget, som endnu ikke er gjort konkret. Midt i september meddelte Ursula von der Leyen ved sin årlige såkaldte "State of the Union-tale", at der bliver tale om et direktiv.

>> LÆS OGSÅ: Forslag om EU-mindsteløn skaber uro

Et direktiv betyder, at mindstelønnen indføres som en lov, der er juridisk bindende, i modsætning til en henstilling, som er en anbefaling uden nogen retslig virkning.

Samtidig lovede hun dog, at lande med velfungerende kollektive forhandlingssystemer ikke skal være omfattet af den lovbestemte mindsteløn.

– Jeg er en stærk fortaler for kollektive forhandlinger, og forslaget vil fuldt ud respektere nationale kompetencer og traditioner, sagde Ursula von der Leyen.

Undtagelse holder ikke

Det udsagn har dog på ingen måde beroliget FH og DA.

Bente Sorgenfrey, FH

FH

– Jeg har været til flere møder med EU's juridiske kontor, og her er holdningen, at det ikke kan lade sig gøre at give Danmark en undtagelse, som kan holde i forhold til EU-domstolen, siger Bente Sorgenfrey.

Problemet er, at det er EU-domstolen, som fortolker et direktiv.

– EU-domstolen er en aktivistisk domstol. Hvis der bare er én, som rejser en sag ved domstolen mod Danmark, så vil vedkommende sandsynligvis vinde den sag, og så får vi EU-mindstelønnen ad bagvejen, selv om vi fra starten har haft en undtagelse.

Pernille Knudsen mener, at der er en tendens til, at de, som støtter mindstelønnnen, har en lidt naiv tilgang til, hvad det vil sige at implementere et direktiv.

– Vi har erfaring med, at Danmark har fået undtagelser i forhold til en lang række arbejdsmarkedsdirektiver. Alligevel er der altid en lovgivningsmæssig rest – lovgivningen er inde over i forhold til alle direktiver. 

Nej og atter nej

Hun afviser også, at en henstilling er et spiseligt kompromis.

– Vores udgangspunkt er, at vi ikke vil have en EU-mindsteløn. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er ambitionen. Hvis vi bliver tvunget til at vælge mellem et direktiv eller en henstilling, så er en henstilling selvfølgelig bedre, men det ændrer ikke ved, at der kommer en politisk intervention i løndannelse, siger Pernille Knudsen.

FH er også imod en rådshenstilling.

– Vi siger nej til begge elementer. En rådshenstilling kan være en vej til et direktiv – hvis landene ikke retter sig efter en henstilling, så ligger direktivet lige rundt om hjørnet, siger Bente Sorgenfrey.

>> LÆS OGSÅ: Fagbevægelse frygter stadig EU-mindsteløn

Og hun tilføjer:

– Jeg er en rigtig stor tilhænger af EU og specielt det indre marked, men jeg er ikke for et føderalt Europa, som eksempelvis Ursula von der Leyen og Nicolas Schmit (EU-kommissær for beskæftigelse, red.) er. De vil have meget mere EU-lovgivning, end vi vil have i Danmark, og det er et kæmpe problem i forhold til opbakningen til EU, lyder det fra Bente Sorgenfrey.

Det foventes, at EU-kommissionen fremsætter sit forslag om EU-mindsteløn den 28. oktober.