25 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

FH og DA håber, at mange flere vil tage en erhvervsuddannelse

Mangel på faglærte

FH og DA håber, at mange flere vil tage en erhvervsuddannelse

Lidt flere unge søger i år en erhvervsuddannelse end i 2020. Både Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening håber, at søgningen kan komme op i gear, for i 2030 vil der mangle 100.000 faglærte.

Ham her og 99.999 andre faglærte bliver der brug for i 2030, viser beregninger lavet af AE-rådet.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

19,9 procent af de elever, der går ud af 9. og 10. klasse til sommer, har søgt ind på en erhvervsuddannelse. Det er en lille stigning i forhold til 2020, hvor det var 19,8 procent, viser helt nye tal.

Vi må udnytte det store potentiale, der ligger i at løfte ufaglærte til faglærte.
Nanna Højlund, FH

– Det er imidlertid lidt trist, at der ikke er flere, der vælger en erhvervsuddannelse, siger Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH):

– Der er de senere år gjort en stor indsats for at vise de unge og deres forældre, at en erhvervsuddannelse er et godt alternativ til gymnasiet. Men vi er åbenbart ikke trængt tilstrækkelig igennem med det budskab, at det er alsidige og spændende uddannelser, der åbner masser af muligheder.

I 2030 vil der mangle 100.000 faglærte

FH mener, der venter en kæmpe udfordring, hvis manglen på faglærte i både den private og offentlige sektor skal løses. De seneste fremskrivninger fra AE-rådet viser således, at Danmark i 2030 kommer til at mangle 100.000 faglærte.

– Derfor bliver vi nødt til at gøre det endnu bedre, siger Nanna Højlund.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) deler FH's bekymring over søgetallene, der stort set er på samme niveua som i 2020. Det er dårligt nyt for landets virksomheder, mener Jacob Holbraad, administrerende direktør i DA:

– Det er i stor stil de faglærte, der har holdt Danmark kørende under covid – og alle analyser viser, at der også på den anden side af krisen vil være øget brug for dygtige faglærte. Derfor er udviklingen bekymrende. Vi skal op i et helt andet gear i forhold til søgning, hvis vi skal følge med udviklingen.

Uudnyttet potentiale

FH mener, at folkeskolerne skal satse på mere praktisk undervisning, og at kommunerne har et ansvar for at informere de unge om mulighederne for at tage en faglært uddannelse. FH ser også nogle uudnyttede muligheder for at lede unge mellem 20 og 25 år, der ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse, ind på erhvervsuddannelserne. 

– Og så må vi udnytte det store potentiale, der ligger i at løfte ufaglærte til faglærte, siger Nanna Højlund.

Som led i at løfte flere ufaglærte til faglærte vedtog et flertal af Folketingets partier sidste år i juni, at dagpengeforsikrede arbejdsløse får ret til 110 procent dagpengesats, hvis de tager en erhvervsuddannelse.

>>LÆS OGSÅ: Højere dagpenge skal tilskynde arbejdsløse til uddannelse

Flere betingelser skal dog være opfyldt for at gøre brug af ordningen, mens man uddanner sig til smed, lastbilchauffør eller elektriker. Man skal være fyldt 30 år, og uddannelsen skal ske i et fag med gode jobmuligheder, ellers gælder samme regler som i dag, hvor man får 80 procent af dagpengesatsen under uddannelse med mulighed for at låne op til 100 procent. Aftalen gælder foreløbig til udgangen af 2021.

To trepartsaftaler 

Det var også i 2020, at DA, FH og regeringen indgik to trepartsaftaler om erhvervsuddannelser – blandt andet med fokus på praktikpladser og på at styrke kvalitet og søgningen.

>>LÆS OGSÅ: 5,4 milliarder kroner til virksomheder med lærlinge

– Vi har fået endnu bedre rammer for at sikre spændende og relevante uddannelser, der bliver helt centrale i at løse fremtidens udfordringer, ikke mindst på klimaområdet. Vi må efter corona sætte alle kræfter ind på at styrke søgningen og sikre, at Danmark har nok faglærte i fremtiden, og mulighederne har aldrig været bedre, slutter Nanna Højlund.

>>LÆS OGSÅ: FH: Penge tiltænkt praktikpladser skal bruges på praktikpladser

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. mar. 2021 - 06:15   26. mar. 2021 - 11:00

Uddannelse

noc@arbejderen.dk
Trepartsaftale 2020

Hovedpunkter i 'Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder':

Løntilskudordning fra 1. maj til 31. december 2020:
Virksomheder, der har lærlinge, får resten af året dækket 75 procent af lærlingenes løn.
Virksomheder, der efter 1. maj opretter uddannelsesaftaler, får løntilskud på 45 procent til korte aftaler og 90 procent til ordinære uddannelsesaftaler.  

Alle arbejdsgivere på både det offentlige og private område får forhøjet lønrefusion under skoleophold med 20 procent i 2. halvår af 2020.

Initiativer i forhold til skolepraktik:
Eleverne skal have nemmere adgang til skolepraktik, og kvaliteten af skolepraktik skal højnes.
Elever, der mister deres læreplads på grund af krisen, skal kunne gøre deres uddannelse færdig.

De offentlige velfærdsuddannelser styrkes:
Social- og sundhedselever skal ansættes fra begyndelsen af grundforløbet.
Der sættes ind for at øge rekrutteringen af elever på det offentlige arbejdsmarked og på erhvervsuddannelserne inden for service- og velfærdsområdet generelt.

Justering af AUB-ordningen:
Fra 2021 indføres et fleksibelt AUB-bidrag, der skal sikre, at indtægter og udgifter balancerer over tid og kan rumme en øget aktivitet på erhvervsuddannelserne.
Der afsættes hvert år 500 millioner kroner i ordningen til langsigtede løsninger for udvikling af stærke erhvervsuddannelser.

Du kan læse hele aftalen her

Kilde: Beskæftigelsesministeriet