Ved udgangen af marts vil der ikke længere blive slagtet kyllinger på fjerkræslagteriet i Skovsgaard ved Brovst.
Det fortaltet ledelsen i HKScan Denmark i går de ansatte.
Vi har behov for at få vores omkostninger i balance.
Anders Jeppesen Jensen, HKScan.
Op mod 125 ansatte mister deres job på de konto. Indtil videre bevares pakkeriet i Skovsgaard og det giver beskæftigelse til omkring 50 ansatte.
Meldingen kom som et chok for de ansatte, fortæller tillidsrepræsentant Vivian Hansen.
– Vi ved godt, at 2014 har været et hårdt år, hvor vi har mistet mange kunder til udlandet, og ledelsen har været flinke til at informere om situationen, så vi har haft det på fornemmelsen, udtaler tillidskvinden til Nordjyske Stiftstidende.
Administrerende direktør, Anders Jeppesen Jensen, siger, at beslutningen er nødvendig for at bringe HKScan Denmark på ret køl igen.
– Vi har været nødt til at kigge på vores slagtekapacitet, som vi desværre har alt for meget af i forhold til den efterspørgsel, der er. Og samtidig har vi behov for at få vores omkostninger i balance, siger Anders Jeppesen Jensen.
Sparer 40 millioner årligt
Lukningen i Skovsgaard og planlagte effektiviseringer på virksomhedens produktionsanlæg i Vinderup forventes at give en årlig besparelse på 40 millioner kroner.
Fjerkræslagteriet, der stadig hedder Rose Poultry i folkemunde, blev i 2010 solgt til den finske fødevarekoncern HKScan. HKScan har en nettoomsætning på 2,1 milliarder euro og omkring 7700 ansatte og er en af Europas førende kødvirksomheder.
Det er anden gang på mindre et halvt år, at Jammerbugt Kommune oplever massefyringer. I efteråret 2014 lukkede Tican slagteriet sin afdeling i Fjerritslev. Det kosterde 160 slagteriarbejdere jobbet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278