Fra i morgen kan medlemmer af Danmarks Lærerforening (DLF) gå ind på foreningens hjemmeside og med et digitalt kryds stemme ja eller nej til forslaget til ny overenskomst. 

Tre år mere på den her måde, det holder lærerne ikke til.
Ane Søegaard, FLF

Og den 16. marts ligger resultatet af den landsdækkende afstemning klar.

– Jeg vil opfordre medlemmerne til at stemme nej, siger Ane Søegaard, formand for Frederiksberg Lærerforening til Arbejderen.

Hun og den øvrige bestyrelse har gennemgået den indgåede aftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og DLF med en tættekam, og de konkluderer, at den ikke sikrer de rammer for lærernes arbejdstid, som stod øverst på listen til forhandlingerne med de kommunale arbejdsgivere.

Varm luft

– Jeg er fuldstændig overbevist om, at vores forhandlere har opnået det bedst mulige resultat. Men spørgsmålet er: Har KL anerkendt vores krav om aftalte rammer?, siger Ane Søegaard og svarer selv på spørgsmålet:

– Det mener vi ikke. Vi fik ikke det, vi gik efter, og vi har brug for en aftale, som er forpligtende i forhold til at sikre lærerne bedre vilkår og imødekomme de helt grundlæggende behov for et sundt arbejdsmiljø og en god undervisningskvalitet.

Bestyrelsen på Frederiksberg frygter, at medlemmerne også fremover skal kæmpe med en ulige balance mellem opgaver og ressourcer.

Argumenter fra andre kredsformænd og medlemmer af lokale bestyrelser læner sig op af Frederiksberg Lærerforenings om, at den nye overenskomt indeholder for meget varm luft og pæne hensigter fremfor egentlige forpligtigelser af arbejdsgiverne.

Hele folkeskolen

– Hvis vi tager til takke med den hensigtserklæring, som ligger i bilaget om arbejdstid, vil det for mig bekræfte, at vi havde lagt os fladt ned på forhånd, mener Morten Refskov, kredsformand i Ballerup.

Han har - undtaget det kredsbestyrelsesmedlem, som sidder i DLF's hovedstyrelse - fuld opbakning til anbefalingen af et nej til medlemmerne.

Bekymringen blandt nej-anbefalerne rækker langt ud over lærernes egne arbejdvilkår. På facebook-siden "Stem nej til lærerforliget - OK15" skriver kredsformand i Lyngby-Taarbæk Ole Porsgaard:

"Jeg er også bekymret for den danske folkeskole. Kan den holde til, at lærere tilbydes så forskellige vilkår, at lærerne mange steder ikke har skyggen af en chance for at løfte opgaven".

Arbejderen har ringet rundt til flere af DLF's 76 kredse. I modsætning til en enig hovedstyrelse i DLF, som anbefaler et ja, er meldingerne lokalt nogenlunde ens. Meningerne er delte - i bestyrelserne, blandt de tillidsvalgte og medlemmerne.

Værn mod nedskæringer

På trods af delte anbefalinger er ja- og nej-siden rimeligt enige om, at fraværet af en kollektiv aftale om arbejdstid baner vej for fremtidige besparelser og forringelser.

Lasse Nørbo udtrykker det sådan på facebook:

"Man skal ikke være matematiklærer for at forstå, at når kommunerne, eller skolelederen, i fremtiden skal spare, er det nemmeste naturligvis at få lærerne til at undervise flere timer. Dette er forholdsvist problemfrit, hvis ikke en arbejdstidsaftale sikrer loft over lektioner og et minimum af forberedelsestid."

For Frederiksberg Lærerforening hører det da også med til anbefalingen af et nej, at lærerne tidligst om tre år igen kan forhandle kollektivt.

– Tre år mere på den her måde, det holder lærerne ikke til, mener Ane Søegaard.