Stadig flere melder sig ind i en a-kasse. Det viser AK-Samvirkes seneste opgørelse.
Fra september 2011 til september 2012 er det samlede medlemsantal steget med over 21.000 personer. Alene fra 2. til 3. kvartal kom der 9.000 flere til.
Mange studerende og elever melder sig ind, fordi de kan blive medlem uden at betale eller på meget fordelagtige vilkår. Noget især HK's a-kasse nyder godt af.
Direktør i AK-Samvirke, Verner Sand Kirk, glæder sig over, at flere unge melder sig ind. Han er ikke i tvivl om, at det skyldes, at mange ikke skal betale kontingent, men Verner Sand Kirk mener også, at fremgangen skyldes, at det er almindelig sund fornuft at være medlem af en a-kasse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278