21 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Flere vikarer på industriarbejdspladserne

Fleksibel arbejdskraft

Flere vikarer på industriarbejdspladserne

På et år er der sket en stigning i brugen af vikarer i industrien. Nu er der vikarer på otte ud af ti industrivirksomheder.

Siemens Windpower er blandt de industrivirksomheder, der har mange vikarer ansat.
FOTO: PN
1 af 1

82 procent af 3F's tillidsvalgte på industriområdet har haft vikarer ansat på deres arbejdsplads det seneste år. Sidste år var det 53 procent.

Vores overenskomster giver masser af muligheder for at tilpasse arbejdsstyrken, når produktionen går op og ned.
Mads Andersen, 3F.

Det svarer 399 tillidsfolk, som Fagbladet 3F har spurgt. 

– At flere arbejdsgivere vælger at hyre vikarer er en kedelig tendens i samfundet, som vi skal gå op imod. Det må aldrig blive billigere end at ansætte faste medarbejdere. Og vores overenskomster giver masser af muligheder for at tilpasse arbejdsstyrken, når produktionen går op og ned, siger en bekymret formand for 3F's Industrigruppe Mads Andersen til Fagbladet 3F.

Vikarbureauernes Brancheforening i Dansk Erhverv glæder sig derimod over udviklingen, der giver bedre muligheder for en fleksibel arbejdsstyrke. Sekretariatschef Jakob Tietge mener, at udviklingen er en naturlig konsekvens af den måde, som arbejdsmarkedet udvikler sig på i disse år.

Arbejdsgiverne elsker vikarer

– Det bliver i højere grad et konkurrenceparameter for danske virksomheder hurtigt at kunne omstille sig. Her er vikarer vigtige, fordi man så hurtigt kan hyre nye folk, når man skal udvide produktionen. Det er ikke altid så let med den fleksibilitet, når det kommer til de faste medarbejdere, siger Jakob Tietge til Fagbladet 3F.

Mens antallet af vikarer stiger, tyder undersøgelsen blandt tillidsfolkene på, at færre vikarer er ansat på dårligere vilkår end de faste arbejdere. Hvor 21 procent af tillidsfolkene i 2013 pegede på, at der var problemer med løn, uddannelse, pension med videre, så er det tal i år faldet til 11 procent.

Forklaringen kan ifølge Mads Andersen være de nye redskaber, som kom ind i industrioverenskomsten i foråret, og som giver tillidsfolkene mulighed for at kræve informationer fra virksomheden om de aftaler, der er indgået med vikarbureauet. 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. sep. 2014 - 08:53   16. sep. 2014 - 08:55

Vikarjob

noc@arbejderen.dk