15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Flertal af EU-lande er imod direktiv om EU-mindsteløn

Optælling efter møde

Flertal af EU-lande er imod direktiv om EU-mindsteløn

Noget tyder på, at EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, får vanskeligt ved at samle flertal for sin plan om at indføre EU-mindsteløn som et direktiv. Et flertal af EU-landene foretrækker en henstilling. I Danmark siger både FH og DA nej til begge dele.

Beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit vil fremlægge forslaget om en EU-mindsteløn midt i december.
FOTO: CC-BY-4.0: European Union 2019 – Source: EP
1 af 1

Mindst 15 af de 27 EU-lande vil hellere have EU-Kommissionen til at fremlægge en såkaldt rådshenstilling end et bindende direktiv om en lovbestemt EU-mindsteløn, skriver Altinget.

Hvis vi først siger, at EU godt må blande sig i lønspørgsmålet, så mener EU også snart noget om strejker, lockout, blokade og foreningsfrihed.
Bente Sorgenfrey, næstformand i FH

Det viser en opgørelse efter et møde blandt EU-landenes beskæftigelses- og socialministerier, der blev afholdt i september, som Altinget har fået adgang til.

"Mens et fåtal ville støtte et juridisk bindende instrument, er et flertal for et juridisk ikke-bindende instrument, som vil gøre det muligt at tage hensyn til nationale kompetencer og arbejdsmarkedets parters rolle," hedder det i konklusionerne fra mødet

EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, meddelte ellers i sin såkaldte "State of the Union-tale"  tale i EU-parlamentet midt i september, at hun ville fremlægge forslaget om en EU-mindsteløn som et direktiv.

Et direktiv er en lov, der er juridisk bindende, i modsætning til en rådshenstilling, som er en anbefaling uden nogen retslig virkning.

Meldingen var også, at direktivet ville blive fremlagt sidst i oktober, men nu er datoen tilsyneladende blevet udskudt. Ifølge Fagbladet 3F vil beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit tidligst fremlægge forslaget den 15. december. Datoen skal dog endelig bekræftes og kan rykkes frem eller tilbage igen. 

>> LÆS OGSÅ: Direktiv om EU-mindsteløn på vej til oktober

Åbner en ladeport

I Danmark er både regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen imod forslaget om en EU-mindsteløn, som Ursula von der Leyen lancerede ved sin tiltræden som kommissions-formand.

Holdningen er, at det vil ødelægge den danske model, hvor lønforhold reguleres gennem kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.

Både Dansk Arbejdsgiverforening, DA, og Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, mener også, at en EU-mindsteløn vil åbne en ladeport for, at EU kan blande sig i andre forhold på arbejdsmarkedet.

– Hvis vi først siger, at EU godt må blande sig i lønspørgsmålet, så mener EU også snart noget om strejker, lockout, blokade og foreningsfrihed. Det er nogle ret vitale ting, sagde Bente Sorgenfrey, næstformand i FH, på et møde om EU-mindstelønnen, som blev afholdt hos 3F i mandags.

>> LÆS OGSÅ: FH og DA: EU-mindsteløn kan føre til angreb på strejkeret

Nej, nej og atter nej

På samme møde gav både DA og FH udtryk for, at de hverken vil have en rådshenstilling eller et direktiv om EU-mindsteløn.

– En rådshenstilling kan være en vej til et direktiv – hvis landene ikke retter sig efter en henstilling, så ligger direktivet lige rundt om hjørnet, sagde Bente Sorgenfrey.

Og fra Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør, DA, lød det om EU-mindstelønnen:

– Vi vil ikke have den. Punktum. Hverken i form af et direktiv eller en rådshenstilling.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. okt. 2020 - 11:32   08. okt. 2020 - 11:47

Mindsteløn

bi@arbejderen.dk
EU-mindsteløn
  • 22 af EU's nuværende 28 medlemslande har i dag en lovbestemt mindsteløn, mens Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien og Cypern ikke har.

  • EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen varslede ved sin tiltræden, at hun vil indføre en EU-mindsteløn. Det skete i udspillet "En mere ambitiøs Union. Min dagsorden for Europa"

  • Forslaget om en EU-mindsteløn blev fremlagt den 28. oktober 2020. EU-kommissionen lægger i sit forslag op til, at en lovbestemt EU-mindsteløn skal gennemføres som et direktiv, det vil sige en lov, der er juridisk bindende.

  • Direktivet lægger op til, at alle EU-lande, hvor andelen af lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst er under 70 procent, skal gøre noget for at sikre en bedre mindsteløn. Det defineres ikke i direktivet, hvad mindstelønnen skal være. 

  • Da Danmark på nationalt plan har en overenskomstdækning på mere end 70 procent, vil vi ikke umiddelbart være forpligtet til at indføre en lovfastsat mindsteløn.

  • Både den danske regering, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation frygter imidlertid, at hvis der rejses en sag ved EU-domstolen, vil Danmark alligevel ende med at være omfattet af direktivet.

  • Holdningen er, at en lovbestemt mindsteløn vil ødelægge den danske model, hvor lønforhold reguleres gennem kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.

  • Den danske regering og arbejdsmarkedets parter mener heller ikke, at EU har hjemmel til at blande sig i arbejdsmarkedsforhold. I Lissabontraktatens § 153, stk. 5 står der: "Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout".