"Regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge", hedder det i overskriften på den pressemeddelelse, ministeriet sendte ud i forbindelse med fremlæggelsen af en reform af sygedagpengene i sidste uge. 

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen skyndte sig at moderere den udmelding.

- Sygedagpenge skal ikke stoppe ved en bestemt dato, men først når det giver mening, siger hun.

Den melding dækker over, at regeringen fremover vil have en vurdering af alle syge efter et halvt år på sygedagpenge. I dag er grænsen et år.

Som noget nyt bliver det muligt for mennesker med en række livstruende sygdomme at fortsætte i ubegrænset tid på sygedagpenge. Listen omfatter ikke sygdomme som leddegigt, stress, sclerose eller parkinsons sygdom.

Man flytter store grupper af mennesker fra ydelser på niveau med dagpenge over på den langt lavere kontanthjælp. 

Andre sygemeldte vil kunne få forlænget sygedagpengene i en tidsbegrænset periode, hvis de opfylder en række konkrete betingelser, som også gælder i dag.

For alle de øvrige sygemeldte er det efter et halvt år slut med at få sygedagpenge. Ministeriet vurderer, at det årligt vil dreje sig om over 9000 mennesker. De vil i stedet få mulighed for at deltage i et såkaldt ressourceforløb på en ydelse svarende til kontanthjælp. Forløbet kan vare i op til fem år og skal bestå af forskellige initiativer, som kan bringe den syge tilbage på arbejdsmarkedet.

For de her syge er der tale om en markant nedgang i indtægt. De vil miste omkring 7000 kroner om måneden. 

Enhedslisten kalder udspillet for et klokkeklart løftebrud fra regeringens side. 

- Det er en alvorlig forringelse af sygedagpengeordningen. Man skærer sygedagpengeperioden ned fra 52 uger til 26 uger, siger Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslistens politiske ordfører.

Ris og ros

Blandt patientforeningerne er meningerne delte. Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen glæder sig over, at de fleste af deres medlemmer fremover vil være sikret sygedagpenge i ubegrænset tid. 

Gigtforeningen er til gengæld meget utilfreds med, at listen over sygdomme, som giver ret til sygedagpenge i en ubegrænset periode, ikke omfatter for eksempel leddegigt, sclerose og parkinsons sygdom. Foreningen har rettet en appel til alle medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg og arbejdsmarkedsudvalg om at arbejde for ændringer i udspillet.

Fra fagbevægelsen er der positive reaktioner på, at regeringen vil ophæve varighedsbegrænsningen for en gruppe alvorligt syge mennesker og samtidig sikre, at ingen syge fremover risikerer at stå helt uden forsørgelsesgrundlag. I dag ender omkring 1400 syge årligt uden en selvstændig indtægt efter, at de har mistet retten til sygedagpenge.

- Fra min side af bordet ser det rigtig fint ud, siger Mette Kindberg, næstformand i HK. 

Hun har ingen kritik af udspillet. Det har en række andre forbund, som er utilfredse med, at nogle syge vil ende på en sats svarende til kontanthjælp. 

- Ligegyldigt om du er ramt af stress, kræft eller en diskusprolaps, så er man syg. Så FOA er uforstående over for, hvorfor nogle sygemeldte skal have mulighed for en forlængelse af sygedagpengene - mens andre syge bliver smidt på en sats svarende til kontanthjælp, siger Mona Striib, næstformand i FOA. 

En klar tendens

Samlet set er reaktionerne fra fagbevægelsen afdæmpede. De forholder sig ikke til den tendens, som ligger i regeringens række af reformer. Ligesom nu med sygedagpengene ser vi i reformen af førtidspension, fleksjob og omkring de udfaldstruede arbejdsløse, at man flytter store grupper af mennesker fra ydelser på niveau med førtidspension og dagpenge over på den langt lavere kontanthjælpssats. 

For mange vil der blive tale om, at de skal leve på kontanthjælpsniveau i en årrække. Et ressourceforløb kan vare i op til fem år og lige nu er mulighederne for at få et fleksjob eller andre job på særlige vilkår ikke ret gode. Der er mange om buddet med regeringens krav om, at mange flere udsatte skal ud på arbejdsmarkedet, og samtidig er arbejdsløsheden stor, og hele det offentlige arbejdsmarked trængt af nedskæringer.