19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

FN-organ vil overvåge næste års OK-forhandlinger

Efter kritik af lærerkonflikt

FN-organ vil overvåge næste års OK-forhandlinger

Lærerforeningen skulle have været inddraget i udarbejdelsen af de nye arbejdstidsregler, og der var for tæt samarbejde mellem regeringen og KL i forbindelse med lockouten. Det konkluderer FN-organisationen ILO.

– Regeringen får svært ved at gentage deres magtdemonstration, når ILO holer øje med overenskomstforhandlingerne i 2015, mener Anders Bondo Christensen.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Regeringen gik over stregen ved overenskomstforhandlinger i 2013, og misbrugte sin magt som arbejdsgiver og lovgiver.

Det har stor betydning, at ILO så klart slår fast, at lockout og regeringsindgreb ikke var efter spillereglerne.
Anders Bondo Christensen, DLF

Det er hovedessensen i den afgørelse, som FN-organisationen International Labour Organization (ILO), har truffet på baggrund af en klage fra Danmmarks Lærerforening (DLF) over forløbet: Overenskomstforhandlingerne brød sammen og arbejdsgiverne sendte omkring 50.000 lærere ud i en langvarig lockout, som sluttede med at regeringen greb ind og ændrede grundlæggende ved lærernes arbejdstid.

"Især statslige organer bør holde sig fra at gribe ind og ændre indholdet af frit indgåede kollektive overenskomster og aftaler", skriver ILO.

– Vi er utroligt glade for afgørelsen fra ILO, og særligt glade for, at den kommer nu og ikke først om to måneder, når vi sidder midt i forhandlingerne om nye overenskomster på det offentlige område, siger DLF's formand Anders Bondo Christensen til Arbejderen og fortsætter:

– Det har stor betydning, at man så klart slår fast, at forløbet omkring lockout og regeringsindgreb ikke var efter spillereglerne. Den danske model er en styrke, og regeringen respekterede den ikke, siger ILO. Den afgørelse kan vi have glæde af i de fremtidige forhandlinger.

En aftalt plan

Anders Bondo Christensen fremhæver særligt to punkter i ILO's afgørelse.

For det første konstaterer ILO, at koordineringen mellem regeringen og de kommunale arbejdsgivere i KL og statslige arbejdsgivere i Moderniseringsstyrelsen var for tæt. 

For det andet siger afgørelsen, at lærernes forbund burde have været involveret på lige fod med de offentlige arbejdsgivere i udarbejdelsen af Lov 409, loven om lærernes nye arbejdstider. 

Lærerne har hele tiden stået fast på, at der lå en plan aftalt mellem regeringen, KL og Moderniserinsstyrelsen - dvs de kommunale og statslige arbejdsgivere havde på forhånd aftalt, hvad OK 2013 skulle ende med, nemlig nye arbejdstidsregler for lærerne, som skulle finansiere regeringens nye skolereform.

Da regeringen greb ind i lockouten med nye arbejdstider for lærerne var kun arbejdsgverne blevet konsulteret, og det beklager ILO med henvisning til at regeringen både er arbejdsgiver og lovgiver.

"ILO beklager, at regeringen ikke giver nogen yderligere forklaring på, at den ikke konsulterede Danmarks Lærerforening", lyder det.

De kan ikke gøre det igen

Nuværende beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen tager til efterretning, at ILO mener, at lærernes forbund burde være kontaktet inden lovindgrebet. Samtidig forsvarer han, at konflikten blev stoppet af politikerne, fordi skoleeleverne ikke havde fået undervisning i over en måned, udtaler ministeren til Politiken.

Anders Bondo Christensen befandt sig i orkanens øjne i 2013, og til foråret går endnu et slag om de offentlige overenskomster i gang. Anders Bondo Christensen skal igen stå i spidsen for de offentligt ansattes overenskomstforhandlinger - ikke blot som lærer-formand, men også som formand for det nyetablerede Forhandlingsfællesskabet.  

– Det er fantastisk vigtigt, at regeringen bliver sat under overvågning og at ILO vil holde øje med, hvad der kommer til at ske ved OK 2015. Det gør det sværere for regeringen at blande sig direkte i overenskomstforhandlingerne, mener Anders Bondo Christensen, der forventer, at en socialdemokratisk ledet regering tager afgørelsen fra ILO alvorligt.

Topforhandleren forsikrer, at den mindste mistanke om "urent trav" vil blive sendt videre til ILO.

– Med dannelsen af Forhandlingsfællesskabet har vi også sendt et signal til arbejdsgiverne om, at vi står sammen. Skulle én organisation blive udsat for det samme som lærerne blev i 2013, så reagerer vi som fællesskab, lyder det fra Bondo.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. nov. 2014 - 09:00   11. dec. 2014 - 20:45

Lærerkonflikt

noc@arbejderen.dk
Det siger ILO

Udpluk fra afgørelsen:

"Især statslige organer bør afholde sig fra at gribe ind og ændre indholdet af frit indgåede kollektive overenskomster og aftaler,"

”Enhver begrænsning i kollektive overenskomstforhandlinger forudsætter konsultationer af arbejdsmarkedets parter for at få deres accept.”

Kilde: FTF