FOA Aarhus har meldt Midttrafik til Datatilsynet for overtrædelse af persondataloven.
Fagforeningen klager over, at trafikselskabet har brugt oplysninger fra flere af billetkontrollørernes håndholdte computere, også kaldet PDA'er, og GPS'er til at overvåge deres færden.
- Overvågningen er sket uden, at Midttrafik har orienteret medarbejderne om, at de elektroniske data ville blive brugt til at kontrollere dem. Derfor strider Midttrafiks kontrol med persondataloven, mener Kirsten Normann Andersen, der er formand for FOA-afdelingen i Aarhus.
Både PDA’erne og GPS’erne bliver brugt som arbejdsredskaber ved Midttrafiks datterselskab Århus Sporveje. Men det er ikke meningen, at arbejdsredskaberne skal bruges til at overvåge de ansatte, der tjekker billetter hos passagererne i busserne, lyder det fra fagforeningen.
Klagen til Datatilsynet sker på vegne af fem ud af ni billetkontrollører, som Midttrafik kører tjenestesager mod. Sager som bygger på data fra netop PDA’erne og GPS’erne.
Vi opfordrer til, at Datatilsynet påtaler Midttrafiks praksis og giver selskabet en straf, der vil virke afskrækkende.
Kirsten Normann Andersen, formand FOA Aarhus
Trafikselskabet beskylder billetkontrollørerne for fusk med kontroller og uretmæssig brug af cpr-registret, mens FOA Aarhus mener, at Midttrafik forfølger fagligt aktive, da stort set alle sagerne er rejst mod ansatte, der forholder sig aktivt til arbejdsforholdene på deres arbejdsplads.
- Tjenestesagerne er i sig selv særdeles tvivlsomme, men de er desuden konstrueret på et ulovligt grundlag, siger Kirsten Normann Andersen.
Vi holder loven
Midttrafik afventer en eventuel henvendelse fra Datatilsynet, siger vicedirektør Mette Julbo til Arbejderen.
Hun gør opmærksom på, at selskabet kender tilsynets regler for brug af elektroniske data, og hun mener ikke, at selskabet har gjort noget ulovligt.
- Vores jurister fastholder, at vi må og bør bruge data fra PDA og GPS, når der er begrundet mistanke om uregelmæssigheder, udtaler Mette Julbo.
Kontorchef i Datatilsynet, Lena Andersen, kan ikke udtale sig om den konkrete sag, og hun kender ikke umiddelbart til afgørelser om eller sager med straf for en arbejdsgivers overvågning med elektroniske data, oplyser hun til Arbejderen.
- Jeg kan ikke på forhånd udelukke, at en arbejdsgiver vil kunne opfylde persondatalovens betingelser, hvis der er en god nok grund og forudgående information eller, afhængigt af den konkrete anvendelse af oplysningerne, eventuelt samtykke fra den berørte person. Det må komme an på en konkret vurdering, når sagen opstår, siger Lena Andersen.
Mette Julbo ved ikke, om de ansatte har fået oplyst, at de elektroniske data ville blive brugt til overvågning. Hun ved heller ikke, om det vil ske fremover.
- Der findes ikke fortilfælde i Midttrafik, hvor vi har brugt data til at afdække uregelmæssigheder. Vi læner os op af vores juristers råd, lyder det fra vicedirektøren.
Fik intet at vide
FOA peger på, at billetkontrollørerne ikke har fået noget at vide om muligheden for at blive kontrolleret, og at de heller ikke har givet samtykke herom. Fagforeningen holder fast i, at overvågningen derfor har været ulovlig.
- Vi opfordrer til, at Datatilsynet påtaler Midttrafiks praksis og giver selskabet en straf, der vil virke afskrækkende, siger Kirsten Normann Andersen.
På havnen i Aarhus venter kranførerne stadig på en afgørelse i en nogenlunde tilsvarende sag.
Her blev tre kranførere fyret i november måned sidste år, efter at deres chef, havnedirektør Bjarne Mathiesen, havde været inde og læse omkring 1000 sms'er på en sikkerhedsrepræsentants mobil. Telefonen var udleveret med ret til privat brug og uden klausuer af nogen art.
Skal have besked
Det fik kranførerne til at anmelde havnedirektøren og havnens bestyrelsesformand, Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard, som havde givet grønt lys for fremgangsmåden.
- Sagen ligger hos Statsadvokaten. Han har sendt den til Datatilsynet for at få en vurdering af, om deres love er blevet overtrådt, fortæller Bjarne Overmark, kranførernes advokat, til Arbejderen.
Han vil ikke kommentere på sagen mellem FOA og Midttrafik, da han ikke kender den tilstrækkeligt.
- Men helt overordnet kan man sige, at det er væsentligt for borgerne at vide, hvad arbejdsgiverne overvåger, og hvis de ikke får det at vide, er det helt klart ulovligt, mener Bjarne Overmark.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278