17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

FOA sender 100.000 kroner til orkanofre

FOA sender 100.000 kroner til orkanofre

Der er brug for hver en krone. Vi får nye historier hver dag – og desværre er nogen af dem også med den sørgeligst tænkelige udgang, siger fillipinske Jean Gocotano, talsperson for FOA's au pair netværk.

FOTO: Martin Mounzer
1 af 1

FOA har besluttet at give 100.000 kroner i hjælp til ofrene for den orkan, der i sidste uge ramte Fillippinerne. Pengene videreformidles af Dansk Røde Kors.

- Det er tragiske billeder, vi hver dag præsenteres for. Og vi kan være nervøse for, at vi endnu ikke har set det værste. Der er i den grad brug for omfattende og hurtig katastrofehjælp, siger forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA. 

FOA har en del fillipinske medlemmer, der arbejder som au pair i Danmark. De kan ikke få kontakt til deres familier, fordi kommunikationen er afbrudt.

Talspersonen for FOA's au pair-netværk, Jean Gocotano, er selv filippiner. Hun fortæller, at netværket også er gået i gang med at samle ind til ofrene.

- Næsten alle filippinere i Danmark venter på svar fra Filippinerne. Utrygheden knuger stadig alle steder. Vi kender desværre flere, der har fået deres værste anelser bekræftet. Flere au pairer siger, de kun ønsker at komme hjem. Enkelte har også selv børn hjemme i Filippinerne, siger Jean Gocotano til foa.dk. 

- Der er helt sikkert brug for hver en krone. Vi får nye historier hver dag – og desværre er nogen af dem også med den sørgeligst tænkelige udgang, siger Jean Gocotano. 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. nov. 2013 - 11:00   15. nov. 2013 - 11:00

Nødhjælp

noc@arbejderen.dk