FOA kæmper for, at lønstigninger fremover skal gives i kroner og øre frem for procentvise stigninger. Det er nødvendigt for at stoppe den stigende ulighed mellem højtlønnede og lavtlønnede, slog FOA's formand Mona Striib fast på FOA's kongres, da den startede i går.

Når en overlæge får 65.100 kroner ekstra, mens en social- og sundhedshjælper får 22.500 kroner, så er det safsuseme skævt.
Mona Striib, FOA-formand 

– Når en overlæge får 65.100 kroner ekstra som følge af overenskomstforbedringerne i perioden, mens en social- og sundhedshjælper får 22.500 kroner, så er det safsuseme skævt. Den form for skævdeling må høre op. Vi kan altså ikke gå ud og betale procentvis mindre for en liter mælk, erklærede Mona Striib i sin beretning til kongressen.

Spørgsmålet om, at lønstigninger skal gives i kroner og øre, har været diskuteret blandt fagforbundene på det offentlige område i lang tid, uden at der har kunnet opnås enighed om det. Men FOA har kravet med til de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område i 2021.

Fokus på ligeløn

Også ligeløn står højt på FOA's dagsorden. Der er stadig et løngab mellem mænd og kvinders løn på omkring 13 procent. Det vil sige, at kvindernes løn i gennemsnit skal stige 13 procent, før der er ligeløn.

– Jeg er meget tæt på at kalde tjenestemandsreformen fra 1969 en historisk ligestillingsbrøler. Lovgivningen dengang placerede kvindefagene allernederst i lønrelationen mellem faggrupperne i den offentlige sektor. Dengang var tankegangen, at det var manden alene, der skulle forsørge familien. Såkaldt kvindearbejde som hjemmehjælper, barneplejerske eller sygeplejersker var tænkt som et løntillæg til familien, hvor kvindens rolle som husmor stadig var afgørende, sagde Mona Striib.

Hun høstede klapsalver på sin opfordring tll, at 50-årsjubilæet for tjenestemandsreformen bliver fejret ved at køre den tankegang på lossepladsen.

– Det kræver stadig en hjælpende hånd fra Christiansborg, hvis vi skal komme i mål med et økonomisk løft af kvindefagene. Og nej, det betyder ikke total ødelæggelse af den danske aftalemodel. Det ved politikerne også godt, understregede Mona Striib.

Hun slog også fast, at det er helt nødvendigt, at lærerne kommer i mål med en løsning i forhold til en arbejdstidsaftale inden overenskomstforhandlingerne i 2021.

Målprogram

Kravet om opgør med uligeløn er også en del af det målprogram, som skal vedtages på kongressen i morgen. En stor del af den tre dage lange kongres er afsat til at diskutere FOA's mål. 

Forud for diskussionerne på kongressen har der været en omfattende medlemsdebat om FOA's mål. Omkring 15.000 har bidraget til debatten. Det overordnede budskab fra dem er: "Vi kan ikke levere verdens bedste velfærd under de nuværende rammer og vilkår".

FOA's medlemmer oplever, at fundamentet for vores velfærdssystem er ved at skride. Budgetterne er blevet for små, der mangler ansatte, arbejdspresset er stort, og der er alt for dårlige muligheder for faglig udvikling og uddannelse. Tryghed i ansættelsen og indflydelse på egne arbejdsvilkår er også en mangelvare.

På den baggrund lægger målprogrammet op til at fastslå fire politiske ambitioner: Velfærd i verdensklasse forudsætter gode arbejdsvilkår. Forandring er et vilkår – faglig udvikling skal være en ret. Utryghed og nedslidning – ikke på vilkår. Retfærdig løndannelse og ordentlige vilkår til alle FOA-medlemmer.

Gennem både gruppedebatter og debatter i plenum sætter de delegerede i dag flere ord på de fire overordnede mål.

FOA's kongres varer til og med fredag.