14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forbund: Sæt beslutning om pensionsalder på 69 år på pause

Appel til Folketinget

Forbund: Sæt beslutning om pensionsalder på 69 år på pause

I dag den 18. november fremsætter beskæftigelsesministeren det varslede forslag om, at pensionsalderen skal stige til 69 år. Store fagforbund opfordrer til at udskyde beslutningen og vente på Pensionskommissionens anbefalinger.

Kravet om at stoppe pensionsalderen ved 68 år har vundet genklagt bredt i fagbevægelsen. Næsten 100 faglige organisationer, der repræsenterer 462.000 medlemmer, står bag kampagnerne.
FOTO: 3F Horsens
1 af 1

I dag den 18. november fremsætter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lovforslaget om forhøjelse af pensionsalderen til 69 år med virkning fra 2035.

Vi har i 3F i debatten om pensionsalder og velfærdsforliget fra 2006 gennem adskillige år understreget, at forudsætningerne for velfærdsforliget er skredet.
Per Christensen, 3F

Forslaget forventes sat til førstebehandling i Folketinget den 1. december, og det er nu, fagbevægelsen skal sætte ind, hvis den vil have bremset den upopulære beslutning.

Arbejderen har spurgt 3F, HK og FOA – nogle af sværvægterne i dansk fagbevægelse – hvad de vil gøre for at påvirke den politiske proces. 

Vi starter ved Danmarks største fagforbund 3F, der anbefaler politikerne at udskyde den planlagte stigning i pensionsalderen.

– Vi har i 3F i debatten om pensionsalder og velfærdsforliget fra 2006 gennem adskillige år understreget, at forudsætningerne for velfærdsforliget er skredet, siger forbundsformand Per Christensen til Arbejderen og uddyber:

– Især på grund af de borgerliges udhuling af efterlønnen, men også på grund af et fortsat nedslidende arbejdsmiljø og en utilstrækkelig indsats for efteruddannelse af lønmodtagere i de mest belastende jobs.

En konsekvens af velfærdsaftalen

Pensionsforslaget kommer ikke som nogen overraskelse. Det fremsættes som konsekvens af velfærdsaftalen fra 2006 indgået mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre. I henhold til aftalen skal pensionsalderen stige, i takt med at den gennemsnitlige levealder stiger, og Folketinget skal hvert femte år beslutte, om pensionsalderen skal hæves yderligere med 15 års varsel. Det skete senest i 2015, hvor forligspartierne sammen med Liberal Alliance stemte for at hæve pensionsalderen til 68 år fra 2030.

I takt med at det er gået op for stadig flere, at de har et længere og længere arbejdsliv i vente, er protesterne taget til. Kravet om et stop for en højere pensionsalder er vokset frem på arbejdspladser, ikke mindst blandt 3F'ere og andre håndværkergrupper, slagteriarbejdere og FOA-medlemmer. 

Som led i kampagnen Fair pensionsalder inviterede 3F Mette Fredriksen (S) og Kristian Thulesen Dahl (DF) til debat. Efterfølgende trak begge partier deres støtte til Løkkes forslag om at fremrykke en stigning i pensionsalderen.

3F tog i 2017 initiativ til en underskriftsindsamling som led i kampagnen Fair Pensionsalder. Med 217.000 underskrifter på tre måneder blev der sat danmarksrekord, og det lykkedes at lægge så meget pres på både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, at de afviste at støtte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) plan om at fremrykke den allerede vedtagne stigning i pensionsalderen.

Da 3F holdt kongres i september måned 2019, var det så forbundsledelsen i 3F selv, der blev sat under pres. Flere lokale 3F-afdelinger havde foreslået, at forbundet skulle arbejde for en opsigelse af velfærdsforliget, men på trods af advarsler fra Per Christensen om at det ville blive for dyrt, så endte en timelang debat med en enig kongresbeslutning, der forpligtede forbundsledelsen til at arbejde for en ændring i "velfærdsforliget således, at den planlagte stigning af pensionsalderen i 2035 suspenderes, så der er tid til at arbejde med eftersyn og justering af forliget."

>>LÆS OGSÅ: Processen bag 3F's opgør med højere pensionsalder

Forsøger at påvirke processen

Siden 3F holdt kongres, er der blevet indført en seniorpension gældende fra 1. januar 2020, og senest har regeringen landet en aftale om ret til tidlig pension. 

>>LÆS OGSÅ: Efter Arne-pension: Fagforeninger kræver stadig stop for stigende pensionsalder

– Begge dele er en væsentlig håndsrækning til lønmodtagere, der har knoklet i mange år i fysisk belastende jobs, men vi arbejder fortsat for, at man politisk tager en timeout i forhold til at beslutte, hvordan pensionsalderen skal udvikle sig fremover, siger Per Christensen:

– Det gør vi både gennem 3F's offentlige udmeldinger og løbende gennem dialogen med vores faglige og politiske kontakter. Den indsats vil vi forstærke i den kommende tid op til Folketingets debat om fremtidens pensionsalder.

I går havde forbundet således indrykket helsidesannoncer i flere af landets dagblade med anbefalingen: Stop lige op.....

3F's forbundsformand forventer, at politikerne er lydhøre over for det "fornuftige forslag om en timeout."

– Blandt andet giver det mulighed for, at politikerne kan lytte til anbefalingerne fra den nye Pensionskommission om nedslidning og tilbagetrækning, der senest skal afslutte deres arbejde i starten af 2022, lyder det fra Per Christensen.

FOA klør på

Pensionskommissionen har fået til opgave at kulegrave hele pensionssystemet med særlig fokus på mulighederne for tilbagetrækning. Af kommissoriet fremgår det, at forslag til ændringer i pensionssystemet skal være selvfinansierede frem til 2040.

Konsekvensen af velfærdsforliget fra 2006 er, at unge, der i dag er begyndt på arbejdsmarkedet, har udsigt til at skulle arbejde i en alder af 72 år eller mere.

Mens det ikke lykkedes de delegerede på 3F's kongres at få en vedtagelse igennem, der forpligter forbundet på at arbejde for en opsigelse af velfærdsforliget, så var det blandt de opgaver, forbundsformand Mona Striib fik med hjem fra FOA-kongressen.

>>LÆS OGSÅ: FOA kræver velfærdsforliget afskaffet

Hun ser velfærdsaftalen som en spændetrøje for udviklingen af velfærden og mener, at diskussionerne om det såkaldte økonomiske råderum påvirker organisationernes stillingtagen til velfærdsforliget.

– Stigende pensionsalder er no go for mange af FOA's faggrupper. I FOA har vi derfor fortsat et stærkt fokus på at påvirke organisationerne i Fagbevægelsens Hovedorganisation til at forlange velfærdsforliget genforhandlet, så der sættes en stopklods ned for stigende pensionsalder, siger Mona Striib til Arbejderen:

 – Alt har en sammenhæng, så der skal både ændres på regnereglerne i Finansministeriet, så vi kommer væk fra arbejdsudbudsregnestykker, og så der kan regnes på positive effekter af investering i velfærd og så videre.

Mona Striib garanterer, at FOA vil levere input til høringsrunde om tidligere tilbagetrækning, og at forbundet bliver ved med at "smide sine holdninger" ind i alle debatter om emnet.

Pres fik HK-top til at ændre signal

Formand for HK Danmark Kim Simonsen meldte i forrige måned ud, at han – presset af et flertal i hovedbestyrelsen – havde ændret holdning til velfærdsforliget og den automatik, der ligger i, at pensionsalderen stiger, når den gennemsnitlige levealder stiger.

– Stop det hurtigst muligt, og find på en mere intelligent automatik, som kan sættes i sammenhæng med den tidlige tilbagetrækning, som forhåbentlig snart bliver vedtaget, lød opfordringen fra forbundsformand Kim Simonsen ifølge Altinget.

Han understregede, at HK ikke kræver, at pensionsalderen sættes i stå, men at der skal en anderledes automatik til end den nuværende, og at der samtidig skal ske en opprioritering af arbejdsmiljøindsatsen, så flere kan holde til at arbejde, frem til de kan gå på pension.

På spørgsmålet fra Arbejderen om, hvad HK gør for at påvirke den igangværende politiske proces, skriver presseafdelingen i en mail: "Vi springer over i denne omgang."

HK Privat er med cirka 110.000 medlemmer den største af fire sektorer i HK Danmark, og pensionsalderen var som i både FOA og 3F til debat, da sektoren holdt kongres i 2019. De delegerede besluttede, at HK Privat skulle arbejde for at stoppe en yderligere stigning i pensionsalderen og samtidig arbejde for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

>>LÆS OGSÅ: HK'ere kræver en værdig tilbagetrækning

– HK Privat har siden sin kongres presset på i forbundet, og det pres har fået landets næststørste fagforbund til at skifte signaler. Det, tror jeg, er meget vigtigt, og jeg er sikker på, at HK's holdning bliver båret videre til beslutningstagerne, siger Simon Thøgern, formand for HK Privat, til Arbejderen.

Politikerne lytter

Han er overbevist om, at politikerne i både rød og blå blok er meget opmærksomme på, hvad fagbevægelsen melder ud om pensionsalderen.

– Det er min vurdering, at Folketinget tager den her beslutning nu, men at de så senere, sandsynligvis når Pensionskommissionen er kommet med sine anbefalinger, tager en debat om, hvad pensionsalderen skal være.

– Jeg tror faktisk, at der blandt politikerne er en bred anerkendelse af, at man ikke bare kan blive ved at lade pensionsalderen stige hvert femte år som forudsat i velfærdsaftalen, men at de leder efter, hvad man så gør, lyder det fra Simon Thøgern.

Mange af de lokale HK-afdelinger har tilsluttet sig kampagnerne #68ErMereEndNok og #Stop 68, der har gennemført et væld af aktiviteter for at sætte fokus på pensionsalderen. Kampagnerne har nu tilslutning fra omkring 100 faglige organisationer, der tilsammen repræsenterer mere end 462.000 medlemmer.

>>LÆS OGSÅ: Danmarks tre største fagforbund kræver opgør med stigende pensionsalder

Og så er der Dansk Metal

Mens der i store dele af fagbevægelsen er en udbredt opfattelse af, at det er uholdbart at fortsætte med at lade pensionsalderen stige, så holder Dansk Metal fast i, at velfærdsforliget er nødvendigt.

>>LÆS OGSÅ: Dansk Metal støtter velfærdsaftale og højere pensionsalder

– Dem, der mener, at vi bør stoppe stigningen i pensionsalderen nu, bør også give i hvert fald en indikation af, hvor pengene skal komme fra. For jeg kan ikke se, hvordan det kan lade sig gøre, uden at det får store negative konsekvenser for samfundet og for økonomien, siger Metals cheføkonom Thomas Søby til A4 Arbejdsliv.

Kampagnerne for at stoppe pensionsalderen ved de 68 år, som politikerne allerede har besluttet, har bebudet aktioner i forbindelse med Folketingets behandling af forslaget om, at pensionsalderen skal stige til 69 år fra 2035.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. nov. 2020 - 13:44   18. nov. 2020 - 16:25

Pension

noc@arbejderen.dk
Tilbagetrækningsreformen
  • Den såkaldte tilbagetrækningsreform blev aftalt i foråret 2011 mellem VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale. Men aftalen hæves folkepensionsalderen med et halvt år om året fra 2019 til 2022, så folkepensionsalderen vil være 67 år i 2022. 
  • Efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år gradvist fra 2018-2023 ved at hæve efterlønsalderen.

  • Nedslidte kan få seniorførtidspension, når de har mindre end fem år til folkepensionen. Der stilles samme krav til tabt arbejdsevne som for ansøgere til førtidspension.

  • Ifølge velfærdsreformen fra 2006, indgået mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale, skal pensionsalderen hæves fra 67 til 68 år i 2030. Og pensionsalderen skal fortsat stige, indtil en folkepensionist i gennemsnit kun har 14,5 år tilbage at leve i.

Du kan læse mere om tilbagetrækningsreformen her

Aftale om ret til tidlig pension
  • Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har den 10. oktober 2020 indgået aftale om en ny ret til tidlig pension.

  • Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.

  • Ud over beskæftigelse, hvad enten der er tale om lønmodtagere eller selvstændige, tæller også perioder med dagpenge, sygedagpenge, deltidsarbejde, barselsorlov og obligatorisk praktikperioder med elevløn/SU med. Uddannelse senere i livet tæller med i tid på arbejdsmarkedet.

  • Ydelsesniveau for tidlig pension er på 13.550 kroner per måned før skat (2020-niveau) og er uafhængigt af ægtefælle eller samlevers indkomst og formue. Det er muligt at have arbejdsindtægt på op til 24.000 kroner årligt før skat, uden at ydelsen sættes ned.

  • Ydelsen sættes ned for personer med pensionsformuer svarende til mere end 2 millioner kroner og er helt aftrappet, hvis pensionsformuen overstiger cirka 5 millioner kroner.

  • Efterlønsberettigede, som får tilkendt ret til tidlig pension, gives mulighed for, at de kan få udbetalt de indbetalte efterlønsbidrag kontant. Desuden gives der mulighed for frivillig skattefri udmeldelse af efterlønsordningen i en begrænset periode for personer, der ikke har nået efterlønsalderen per 1. januar 2022.

  • I aftalen indgår, at flere får mulighed for at blive visiteret til seniorpensionsordningen. Dette gøres ved at lempe kravet til en persons arbejdsevne i seniorpensionsordningen fra 15 timer til 18 timer. Lempelsen skal aftales nærmere med partierne bag seniorpensionen.

  • For at styrke arbejdsmiljø og forebygge nedslidning afsættes 30 millioner kroner årligt (2022-2024) til udsatte arbejdsområder i den offentlige sektor. Ligeledes afsættes 100 millioner kroner i 2023 til en særlig pulje til arbejdsmiljø. Der afsættes 6 millioner kroner årligt (2022-2025) til et forskningsprojekt hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø om de økonomiske effekter af godt arbejdsmiljø.

  • Aftalen finansieres blandt andet gennem en ny særlig selskabsskat fra den finansielle sektor, en løbende beskatning af værdistigninger på selskabers ejendomme og besparelser på den kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentrene.

  • 41.000 helårspersoner ventes i 2022 at få ret til tidlig pension. Otte ud af ti er ufaglærte eller faglærte. Det skønnes, at 24.000 helårspersoner vil benytte retten, og at 6.000 af dem vil komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster.

  • Der skal være et politisk serviceeftersyn af ordningen i 2030 med henblik på at vurdere, om udviklingen på arbejdsmarkedet har ændret forudsætningerne for ordningen, og om den fortsat omfatter de personer, den var tiltænkt.

Pensionsalderens udvikling
  • I 1956 bliver folkepensionen en realitet. Pensionsalderen er 62 år for enlige kvinder og 67 år for alle andre.
  • I 1984 bliver pensionsalderen 67 år for alle.
  • I forbindelse med efterlønsreformen i 1999 bliver folkepensionsalderen nedsat til 65 år. Det sker i et ønske om at spare penge. Efterløn, som mange er på, koster staten mere end folkepensionen.
  • I 2006 bliver velfærdsforliget vedtaget med støtte fra VK-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale. Ifølge forliget skal pensionsalderen hæves fra 65 år til 67 år fra 2024 til 2027 og efterlønsalderen fra 60 år til 62 år fra 2019-2022. Herefter skal pensions- og efterlønsalder justeres hvert femte år i takt med den stigende levealder. Pensionsalderen skal fortsat stige, indtil en folkepensionist i gennemsnit kun har 14,5 år tilbage at leve i. Fortsætter udviklingen, kan en ung, der starter på arbejdsmarkedet i dag, først gå på pension i en alder af 74,5 år.
  • I 2011 bliver forhøjelsen af pensionsalderen fremrykket i forbindelse med tilbagetrækningsreformen eller efterlønsreformen, som den også kaldes. Bag reformen står VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale. Pensionsalderen bliver hermed 67 år fra 2022. Efterlønsperioden indskrænkes fra fem til tre år, og der indføres den såkaldte seniorførtidspension til nedslidte. 
  • I 2015 beslutter Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale og Konservative, at pensionsalderen skal stige til 68 år i 2030.
  • I 2016 fremlægger Venstre-regeringen en 2025-plan, der vil hæve pensionsalderen fra 67 år til 67,5 år allerede fra 2025. Forslaget giver store protester og bliver aldrig vedtaget.
  • I december 2020 skal politikerne tage stilling til endnu en forhøjelse af pensionsalderen til 69 år fra 2035. Mange fagforeninger protesterer mod planerne.