I morgen skal de sidste detaljer være forhandlet på plads i de offentlige overenskomster, hvis alt skal gå efter planerne.

Skulle der alligevel mangle at blive slået søm i enkelte af de forhandlinger mellem de offentligt ansattes forbund og arbejdsgiverne i stat, regioner og kommuner, som stadig mangler, så ændrer det intet ved det generelle billede.

750.000 sosu-arbejdere, skolelærere, pedeller, pædagoger, sygeplejersker og andre offentligt ansatte faggrupper har udsigt til to år med reallønsfald.

Med ganske få afvigelser ligner de generelle forlig på det kommunale, regionale og statslige område hinanden. Det er status, efter at regionerne, som de sidste, indgik forlig fredag aften i sidste uge.

Smalt forlig

Som på det kommunale og statslige område, der tidligere er faldet på plads, er der her tale om en meget stram økonomisk aftale. Lønstigningerne er på 1,92 procent de næste to år.

Dertil kommer 0,25 procent, som skal forhandles konkret mellem de enkelte forbund og Danske Regioner. Flere forbund lægger op til at bruge en del af pengene til pensionsforbedringer.

Priserne forventes at stige med omkring tre procent i løbet af de næste to år.

Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet, har stået i spidsen af forhandlingerne med arbejdsgiverne i Danske Regioner. Hun indrømmer, at det ikke er noget prangende forlig.

- Det er en meget smal aftale, som desværre ikke sikrer reallønnen. Det er rigtig ærgerligt, men vi har jo kunnet se, at de samme aftaler om løn er indgået på statens og kommunernes områder, så over hele linjen har den økonomiske krise sat tydelige fingeraftryk, siger Grete Christensen.

Nøjagtigt som forhandlerne på det kommunale og statslige område glæder hun sig til gengæld over de krav, som arbejdsgiverne ikke kom igennem med.

Det fik arbejdsgiverne ikke

De regionale arbejdsgivere havde stillet meget vidtgående krav blandt andet om, at tillidsmandssuppleanter ikke skulle være beskyttet mod fyring, samt krav om forringelse af seniorordningen og reglerne omkring den sjette ferieuge. 

Regionerne forlangte også bedre muligheder for at kalde ansatte på arbejdet med kort varsel. 

- De krav fik vi heldigvis fjernet ved forhandlingsbordet. Det er vi tilfredse med, siger Grete Christensen.

På hele det offentlige område er der glæde over, at det lykkedes at bevare den ordning, som regulerer de ansattes løn i forhold til de privatansattes. Den havde arbejdsgiverne krævet fjernet.

Det, der nu mangler at komme på plads, er de sidste konkrete overenskomstaftaler mellem de enkelte fagforbund og arbejdsgiverne. Der er allerede en række forlig i hus på det kommunale område, hvor blandt andet det største offentlige forbund, FOA, er færdige med alle sine forhandlinger.

Til gengæld mangler FOA stadig at få forhandlet fordelingen af 0,25 procent på plads med regionerne.

Den 5. marts holder FOA ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde for at tage stiling til forligene og eventuel anbefaling til medlemmerne.

Lærerne forventer udsættelse

Det, som tiltrækker sig mest opmærksomhed, er forhandlingerne mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening. Her står striden om lærernes arbejdstidsaftale, som kommunerne vil af med. 

Der var indkaldt til forhandlingsmøde i går.

BUPL har lavet en aftale med Kommunernes Landsforening om, at arbejdstiden for pædagoger på skoleområdet først forhandles efter, at der er lavet en politisk aftale om den kommende folkeskolereform.

Lærerne forventer, at der kan opnås enighed om det samme på deres område.

- Det giver rigtig god mening at udskyde forhandlingerne om lærernes arbejdstid, til vi kender indholdet af reformen, siger lærerformand Anders Bondo Christensen.

Når alle overenskomstaftalerne er indgået, skal de sendes til urafstemning blandt medlemmerne.

Allerede nu står det klar, at mange gymnasielærere vil stemme nej i utilfredshed med, at finansminister Bjarne Corydon har fået fjernet deres arbejdstidsaftale. Fremover bliver det helt op til den enkelte rektor, hvordan den enkelte gymnasielærer skal bruge sin arbejdstid.