Chauffører og andre ansatte på transportområdet mangler fortsat at få nye overenskomster på plads.
Men i dag klokken 13 mødes 3F's topforhandlere med arbejdsgiverne i DI i Industriens Hus. Og det sker med forhandlingsudvalgene i baghånden.
Mangel på kvalificeret arbejdskraft må ikke blive en undskyldning for at hente arbejdskraft i udlandet.
Jan Villadsen, 3F.
3F's Transportgruppe går til forhandlingerne med krav om forbedring af reallønnen og uddannelsesmuligheder for medlemmerne.
- Vi går efter aftaler, der kan sikre, at der også er gode job til danske hænder i fremtiden. Her har vi og arbejdsgiverne nogle fælles udfordringer, for eksempel når det gælder uddannelse.
- Mangel på kvalificeret arbejdskraft må ikke blive en undskyldning for at hente arbejdskraft i udlandet, siger Jan Villadsen, formand for 3F's Transportgruppe til fagbladet3f.dk.
3F går desuden efter bedre værn mod løndumping med særlig fokus på vikarer og underleverandører.
Det er den såkaldte fællesoverenskomst, der skal på plads. Den lægger linjen for de overenskomster, der dækker transport-branchen og resten af det, man kalder normallønsområde. Her skal løn og stort set alt andet indhold aftales centralt på én gang.
3F har cirka 55.000 medlemmer, der arbejder som chauffører, lagerarbejdere, reddere, havnearbejdere, fiskere, sømænd, bude og ansatte på vaskerier.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278