Nu nærmer slaget om nye overenskomster 2015 sig en afslutning.
Fredag den 6. februar blev der slået søm i et forlig på vegne af 180.000 lønmodtagere, der har staten som arbejdsgiver.
De generelle lønstigninger sikrer reallønnen i perioden, og forbedrer den endda en smule.
Anders Bondo Christensen, Forhandlingsfællesskabet.
I mandags kunne parterne på det kommunale område så melde deres forhandlinger om de generelle krav for afsluttet.
Dermed er slagsmålet om nye overenskomster for størsteparten af de ansatte i den offentlige sektor på plads. Størstedelen af den samlede sum, der er til rådighed, er placeret, og de faglige organisationer kan godt begynde at gøre status. Også selvom det regionale område stadig mangler at komme i hus og forhandlingerne mellem arbejdsgiverne i kommuner og regioner og de respektive fagforbund som FOA, HK, BUPL og Dansk Sygeplejeråd endnu ikke er færdige.
Reallønnen sikret
Det tre-årige forlig mellem de 52 faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet og arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL) udløser generelle lønstigninger på 5,42 procent.
Dermed ser én af målsætningerne for Forhandlingsfællesskabet ud til at være nået, nemlig sikring af de 573.000 medlemmers realløn efter to magre overenskomstår i 2011 og 2013, hvor det ikke lykkedes.
– Resultatet kan vi godt være bekendt, uden det er prangende. Vi har aftalt en fornuftig lønudvikling, hvor de generelle lønstigninger sikrer reallønnen i perioden, og endda forbedrer den en smule, udtaler Forhandlingsfællesskabets formand Anders Bondo Christensen.
Lønkravet var et af dem, der havde vanskelige fødselsbetingelser i det nystartede fællesskab fra oktober sidste år.
FOA, der er det største forbund i Forhandlingsfællesskabet, og 3F har mange medlemmer på den nederste del af lønskalaen. De forsøgte forgæves at overbevise lærerne og sygeplejerskerne om at lønnen skulle stige i kroner og ikke procent for på den måde at mindske gabet mellem højt og lavtlønnede.
Løngabet vokser
De lønmæssige konsekvenser af det kommunale forlig viser da også tydeligt de to lavtlønsforbunds pointe.
Et FOA-medlem med en månedsløn på 20.000 kroner vil have godt 1000 kroenr ekstra på lønkontoen hver måned, når overenskomsterne udløber i 2018, oplyser FOA.dk. Til sammenligning får en lærer på løntrin 45 og der over en lønstigning på 7000 kroner, skriver Folkeskolen.dk.
Selvom FOA's forbundsformand Dennis Kristensen glæder sig over udsigten til, at 183.000 sosu-arbejdere, pædagogmedhjælpere og rengøringsassistenter får mere i lønposen, end prisen på varer i supermarkedet stiger, så ærgrer det ham stadig, at de højestlønnede lønmodtagere spændte ben for et solidarisk lønkrav.
Som en slags plaster på såret for den manglende solidaritet på løn, blev organisationerne i Forhandlingsfælleskabet enige om, at afsætte ekstra midler til projekt "Fra ufaglært til faglært".
Nu har KL skrevet under på, at bruge 20 millioner kroner i kommunerne til en "supplerende finansiering af et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært målrettet ikke uddannede og kortudannede".
FOA og 3F får med henholdsvis knap 15 og fire millioner kroner langt hovedparten af uddannelsesmidlerne. Forbundene er enige om, at medlemmerne gennem et uddannelsesløft får både større tryghed på arbejdsmarkedet og mulighed for at få mere i løn.
Tillidsvalgte
På endnu et område ser det umiddelbart ud til, at det er lykkedes de offentlige forbunds samarbejde at stå imod presset fra KL.
Arbejdsgiverne gik efter at mindske de faglige organisationers indflydelse og ville konkret skære ned på antallet af beskyttede tilidsvalgte. Det lykkedes ikke, konstaterer en tilfreds forbundsformand for pædagogerne Elisa Bergmann.
Tilbage står imidlertid slagsmålet om de offentligt ansattes arbejdstider. KL har forlangt en forenkling ikke mindst af arbejdstidsreglerne på døgnområdet.
I forliget hedder det herom:
"Der afsættes 30 mill. kr. til supplerende finansiering af harmonisering af arbejdstidsreglerne på døgnområdet. Midlernes anvendelse aftales ved organisationsforhandlingerne. Midlerne er til rådighed pr. 1. april 2016."
Organisationeforhandlingerne forventes afsluttet inden 1. marts. Indtil da er der endnu ingen, der ved, hvordan aftalerne om arbejdstidsregler ender.
Når alle forbund er færdige med deres respektive forhandlinger, skal medlemmerne stemme om de indgåede forlig.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278