Jeg vil gerne have ført til referat, at jeg stemmer nej til industriforliget.

Sådan nogenlunde faldt ordene, inden Benny Vinther Jensen mandag eftermiddag måtte forlade et møde i forbundshuset i København. Mødet var for bestyrelsen i 3F's industrigruppe, der var samlet for at gennemgå og vurdere det forlig, som Dansk Industri og CO-industri var blevet enige om dagen før.

Jeg siger bare: Folk er harme, og jeg understreger: harme. 
Benny Vinther Jensen, 3F Aalborg

Senere kunne Benny Vinther Jensen læse på fagbladet3f.dk, at en enig gruppebestyrelse havde tilsluttet sig industriforliget.

– Der er åbenbart et enormt behov for at signalere, at alle er enige om det her forlig. Men jeg synes altså ikke, at det samlet set er godt nok, siger Benny Vinther Jensen til Arbejderen.

Når han forlod mødet i København før tid, var det, fordi han som formand for industrigruppen i 3F Aalborg skulle hjem for at holde generalforsamling for medlemmerne.

På generalforsamlingen var der 100 procent opbakning til Benny Vinther Jensens og den lokale gruppebestyrelses NEJ til forliget.

7,5 kroner over tre år er ikke mærkbart

– Helt konkret er der givet alt for lidt i lønstigninger. Vi havde på forhånd sagt, at der skulle ske et mærkbart løft af mindstelønnen, og det kan man ikke sige, at 7,5 kroner i timen over tre år er.

Benny Vinther Jensen fortæller, at 3F Aalborg har medlemmer, der går på industrioverenskomstens mindsteløn på 119,65 kroner – nogle i tre måneder og andre i helt op til seks måneder. På hele industriens område og ikke kun blandt medlemmer af 3F arbejder omkring syv procent til mindstelønssatsen. For få år siden var det tre procent. Med det nye industriforlig vil mindstelønnen den 1. marts 2022 være på 127,15.

– Det er ikke engang tilstrækkeligt til, at de kan få den høje dagpengesats, hvis de bliver fyret, konstaterer den aalborgensiske gruppeformand.

Nu var det medlemmernes tur

Han oplever stor frustration blandt medlemmerne, der efter tre overenskomster med tilbageholdenhed havde sat næsen op efter noget mere.

– Jeg siger bare: Folk er harme, og jeg understreger: harme. Det har måske ikke direkte noget med overenskomsterne at gøre og så alligevel. Vores medlemmer ser, hvordan slipseklædte direktører bevilger hinanden millionlønninger, hvordan virksomheder scorer milliongevinster og udskriver store udbytter til aktionærer. Derfor har medlemmerne nogle forventninger, og de er ikke blevet indfriet.

>>LÆS OGSÅ: Masser af penge til højere løn ved OK20

Et mærkbart løft på mindstelønnen er ikke det eneste, Benny Vinther Jensen har kigget langt efter i industriforliget:

– Jeg kan ikke se, at vores tillidsrepræsentanter bliver styrket, og vi har ingen indrømmelser fået på arbejdstiden og den ret, arbejdsgiverne har til at tilrettelægge og flytte rundt på arbejdstiderne. Endelig er der ingen 3F-medlemsfordele overhovedet. Det var krav, som vores tillidsvalgte havde vægtet højt i forarbejdet til forhandlingerne – og derfor blev det et klart nej.

Med præcis de samme argumenter valgte bestyrelsen for industrigruppen i 3F Randers tirsdag aften at anbefale et nej til industriforliget. 

"Vi har svært ved at se, at det samlede resultat er en styrkelse af vores overenskomst, så derfor anbefaler vi et STORT NEJ. Vi har ikke engang fået en lille sukkerknald, nej, kun et sukkerkorn. Det forlig, der er indgået, er et kriseforlig," skriver Jan Christensen på Facebook på industrigruppens vegne.

Som en tynd kop te

Hans A. Sørensen, formand for 3F Horsens, havde ikke mulighed for at deltage i gruppebestyrelsens møde i mandags, men efter at have gennemlæst forliget og de 47 protokollater, der følger med, når han til samme konklusion som kollegaen i Aalborg.

Vi får intet principielt på for eksempel social dumping, som retfærdiggør endnu en treårig overenskomstperiode. 
Hans A. Sørensen, 3F Horsens

– Det er en lidt tynd og halvkold kop te, konstaterer han og fortsætter:

– Vi får intet principielt på for eksempel social dumping, som retfærdiggør endnu en treårig overenskomstperiode. Det er en billig omgang for arbejdsgiverne, der får tre års fred.

>>LÆS OGSÅ: Forsker: Industriforlig er billigt for arbejdsgiverne

Hans A. Sørensen har set beregninger, der siger, at overenskomsten koster industriens arbejdsgivere mellem 2 og 2,5 milliarder kroner. Efter hans mening kan det passende holdes op mod virksomhedernes overskud på 314 milliarder kroner efter skat og udbytteudbetalinger på 135 milliarder kroner.

– Jeg har for nylig læst i Børsen og Jyllands-Posten, at der er lønninger på langt over 50 millioner kroner om året og topchefer, der tjener 49 gange så meget som deres ansatte. Grådigheden på første klasse har nærmest ingen grænser, lyder det fra Hans A. Sørensen.

Nu venter forlig på to andre store overenskomstområder – transporten og byggeriet. Hans A. Sørensen er spændt på, hvilken betydning industriforliget får på dem:

– Og fordi 49 repræsentanter i CO-industris fællesledelse har godkendt forliget, så betyder det jo ikke nødvendigvis, at en godkendelse er på plads. Det er i sidste ende medlemmerne, der skal stemme.

Klart ja fra fagtoppen

Forhandlingsfællesskabet CO-industri har ni medlemsforbund: 3F Industri, Dansk Metal, HK/Privat, Teknisk Landsfor­bund, Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Malerforbundet, Serviceforbundet og Dansk Jernbaneforbund. 

De store fagforbund – 3F, Dansk Metal og HK's private sektor – var hurtigt ude med anbefalinger af industriforliget. De fremhæver alle stigningen på fritvalgskontoen fra fire til syv procent, mere barsel til fædre, mere uddannelse til fyrede og pension til lærlinge.

– Vi har landet et forlig, der ikke kun rammer inden for skiven af, hvad industrigruppens medlemmer har haft af ønsker til forbedringer af overenskomsten, men som de andre grupper også kan arbejde videre med i deres forhandlinger, udtaler Mads Andersen til Fagbladet 3F.

Han er formand for 3F's industrigruppe og har som næstformand i CO-industri siddet med direkte ved forhandlingerne med arbejdsgiverne. 

Ud over at være tilfredse med forliget, så lyder vurderingen fra Dansk Metal: "Samtidig vurderer hovedbestyrelsen, at resultatet giver plads til de kommende lokale lønforhandlinger, hvor der er mulighed for at forhandle yderligere forbedringer hjem direkte på lønnen."

>> LÆS OGSÅ: Går fritvalgskontoen ud over lokale lønstigninger?

Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst gælder direkte for 230.000 lønmodtagere på 6.000 industrivirksomheder.