"For en dagpengeløsning nu! Om I løser problemet i Finansloven eller udenfor er for os underordnet. Det skal bare løses!"
Politikere begynder at anerkende problemet. Nu mangler vi bare at Folketinget justerer politikken.
Således hedder det i underskriftsindsamlingen "Fra alle os faglige til jer politikere", som er startet af 15 lokale fagforeningsformænd, blandt andre Bjarne Sørensen, formand Metal Horsens, Hanne Magrethe Petersen, formand FOA Horsens, Henning J. Overgaard, formand 3F Esbjerg Transport og Jytte Søgaard, formand LO Vestjylland.
Fagforeningsformændene mener, at dagpengereformen som den blev lanceret af den tidligere regering med støtte fra Radikale og Dansk Folkeparti er en katastrofe.
"Politikere begynder at anerkende problemet. Nu mangler vi bare at Folketinget justerer politikken: Regeringen må sikre dem der er faldet ud, en anstændig behandling straks", skriver initiativtagerne.
Formændene fremhæver også, at den såkaldte "Flexicurity-model" bygger på social sikkerhed og adgang til opkvalificering, som i stor udstrækning er blevet afskaffet gennem de seneste års reformer. Det har øget presset på både de arbejdsløse og de beskæftigede.
Du kan skrive under ved at klikke ind på www.dagpengeløsning.nu.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278