Det skaber uro i fagbevægelsen, at den kommende formand for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, inden for de første 100 dage vil indføre en EU-mindsteløn.

Vi har typisk set, hvordan den lovfæstede mindsteløn blev sænket i en række lande under krisen.
Bente Sorgenfrey, FH

– Vi er hunderæd for, at det ender med et direktiv om mindsteløn. Med et direktiv bliver det op til EU-domstolen at tolke, og så ved man ikke, hvor det ender, siger Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, til eufagligt.dk.

– Til nogle siger den nye beskæftigelseskommissær, at det bliver som et direktiv, til andre, at der bliver tale om en "rekommandation", forklarer hun.

Forskellen er ikke ligegyldig. For mens et direktiv skal gennemføres i alle medlemslande, og hvor EU-domstolen i sidste ende tolker, om det sker korrekt, så betyder en rekommandation, at Kommission og Ministerråd kan anbefale og henstille til medlemslandene om at gøre dette eller hint, men det har ingen retslig virkning.

Sænker lønnen under krisen

– Jeg frygter sammen med andre, at en EU-mindsteløn bliver et værktøj for Den Europæiske Centralbank. Vi har typisk set, hvordan den lovfæstede mindsteløn blev sænket i en række lande under krisen. Vi ønsker ikke, at centralbanken skal have sådan et værktøj, lyder det fra næstformanden i FH.

Det er usikkert, hvordan en EU-mindsteløn vil blive skruet sammen. En model, hvor summen svarer til 60 procent af medianlønnen i hvert land, har tidligere været på bordet.

– Det er vigtigt at holde fast i, at der ikke er hjemmel i EU-traktaten til, at EU skal lovgive om mindsteløn. Det har vi også gjort klart for Kommissionen, som ellers har forsøgt at få os til at bide på krogen med løfter om, at vi kan få stor indflydelse på udformningen af lovgivningen. Men vi skal holde os fra at gå ind på den bane, siger Bente Sorgenfrey, som også er medlem af styrelsen i EFS, Europæisk Faglig Sammenslutning, som får støtte fra EU.

Modstand fra Dansk Metal

Også Dansk Metals formand, Claus Jensen, har kastet sig ind i kampen mod en EU-mindsteløn, og han kalder i Berlingske forslaget fra Ursula von der Leyen "en lille smule ubegavet":

– Hvis der bliver indført en fælleseuropæisk mindsteløn, tror jeg, at vi taber retten til at konflikte over for udenlandske firmaer, der har folk til at arbejde i Danmark, siger Claus Jensen.

Han frygter, at en europæisk mindsteløn reelt vil undergrave de danske fagforeninger såvel som den danske model. Samtidig understreger Claus Jensen dog, at han altid vil være en stor tilhænger af EU.

– Jeg bliver aldrig EU-modstander, der er for mange penge i det for vores kolleger. Men jeg vil forlange, at den danske regering ikke stemmer for, og så mener jeg, man skal åbne en sag mod EU og sige, at her går man længere, end traktaten giver mulighed for, siger han til Berlingske.

Regeringen er imod

Den danske regering har allerede meddelt, at den er modstander af forslaget. 

– Det er ingen hemmelighed, at vi er meget store modstandere af det i regeringen, og derfor er det noget, vi er meget bekymret for, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i oktober til dr.nyheder.

– I de lande, hvor man har lovfastsatte mindstelønninger, ender det med at blive et lønloft, hvor lønningerne ikke stiger ud over det. Det vil være gift i forhold til vores situation i Danmark og for de danske lønmodtagere, hvis det ender med at blive hård lovgivning.

Men selv om regeringen er imod, påpeger flere eksperter, at en EU-mindsteløn vil komme til at ramme Danmark på den ene eller anden måde.

EFS vil have mindsteløn

22 af EU's nuværende 28 medlemslande har i dag en lovbestemt mindsteløn, mens Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien og Cypern ikke har.

Derfor er det også et spørgsmål, som deler den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS.

Ifølge eufagligt.dk arbejder stærke kræfter i EFS for at få fælles regler om en EU-bestemt mindsteløn. De ser det som et element i deres drøm om et "socialt Europa", hvor den sociale søjle, som blev vedtaget sidste år, er flagskibet.

>> LÆS OGSÅ: EU's "sociale søjle" presser dansk arbejdsmarked

Splittelsen kom til udtryk på et styrelsesmøde i EFS i oktober, hvor generalsektæren Luca Visentini forsøgte at få støtte til, at EFS skulle kræve et såkaldt rammedirektiv for mindsteløn på EU-niveau. De nordiske fagforbund protesterede dog, og det blev ikke vedtaget.

I Sverige er bekymringen over forslaget voksende. I et fælles indlæg i Dagens Nyheter appellerer formanden for svensk LO, formanden for funktionærernes forbund PTK og formanden for de svenske arbejdsgivere til, at den svenske regering får stoppet forslaget. De frygter, at en lovbestemt mindsteløn på EU-plan på længere sigt vil afmontere den svenske model, og forudser, at hvis forslaget ikke bliver stoppet, så vil overenskomster og på sigt strejkeretten blive underlagt EU-domstolen.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her