Antallet af østarbejdere i Danmark er steget støt under hele krisen, og det er med til at undergrave løn og arbejdsforhold på det kriseramte danske arbejdsmarked, advarer Claus von Elling, konsulent i forbundet 3F's Byggegruppe.

Han har i mange år beskæftiget sig med problematikken, og mener, at det er nødvendigt med et opgør med EU’s frie bevægelighed af arbejdskraft for at skabe ordnede forhold på arbejdsmarkedet.

- Vi må gøre ligesom englænderne og få en genforhandling af vores EU-medlemskab. Og et af kravene må være, at vi kan sætte en stopper for import af udenlandsk arbejdskraft, når arbejdsløsheden indenfor et område overstiger en bestemt grænse, foreslår Claus von Elling.

- Vi har titusind arbejdsløse bygningsarbejdere, men de kan ikke komme i arbejde, fordi dem, der får bygget, bruger underbetalte østarbejdere i stedet. Se bare i Roskilde, hvor en kommunal bygherre i øjeblikket får bygget et nyt forbrændingsanlæg med underbetalt, udenlandsk arbejdskraft. Her arbejder polske svejsere for 55-60 kroner i timen. Sådan er det mange steder i landet, understreger Claus von Elling.

EU-regler står i vejen

Den omfattende brug af østarbejdere gør det ofte umuligt for fagbevægelsen at finde frem til dem i tide, før arbejdet er udført, og sikre dem en overenskomstmæssig løn. I Roskilde, hvor den kommunale bygherre siger, at EU's udbudsregler forhindrer krav om danske overenskomster i byggekontrakten, var håndværkerne fra fire af de fem udenlandske firmaer rejst hjem efter udført arbejde, før fagbevægelsen kunne etablere sympatikonflikt og blokade.

- Som det er nu, kan arbejdsgiverne flytte rundt på arbejdskraften stort set efter forgodtbefindende og på den måde skabe en form for parallelt arbejdsmarked med underbetalte arbejdere fra lavtlønslande, siger Claus von Elling til Arbejderen.

EU-domstolens domme har også sat en stopper for, at fagbevægelsen med konfliktvåbenet i hånden kan kræve, at østarbejderne arbejder på samme overenskomster som danske arbejdere. Især den såkaldte Laval-dom har haft stor betydning. 

Her idømte EU-domstolen de svenske bygningsforbund en samlet bod på 2,7 millioner kroner for at have startet en konflikt for at få tegnet overenskomst for udstationerede lettiske håndværkere. Fagbevgælgelsen i EU må kun stille samme krav til løn- og arbejdsforhold som de minimumskrav, der er opremset i EU’s udstationeringsdirektiv, fremgår det af EU-dommen. Ellers hindrer man varens, hvilket vil sige arbejdskraftens frie bevægelighed.

Minimalløn bliver normalløn

Af frygt for lignende bøder ved EU-domstolen har LO indgået en aftale med Dansk Arbejdsgiverforening om, at man kun kan kræve udstationeringsdirektivets minimalbestemmelser overholdt i de tiltrædelsesoverenskomster, man prøver at få de østeuropliske firmaer, der udstationerer arbejdskraft i Danmark, til at indgå.

- I disse Laval-overenskomster, som vi kalder dem, kan vi kun stille krav om, at de betaler mindstelønnen, og der er ikke noget om feriepenge eller søgne-helligdagsbetaling. Det betyder, at mindstelønnen reelt er normallønnen for disse østarbejdere - i det omfang vi kan sikre, at de får en overenskomst. Det giver et lønpres, som også danske bygningsarbejdere mærker, forklarer Claus von Elling.