FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, glæder sig over, at Europarådets komite for sociale rettigheder underkender den svenske lavallov, der begrænser konfliktretten.
- Når både Europarådet og ILO underkender den svenske lavallov rejser det alvorlig spørgsmål ved EU-domstolens Laval-dom, der begrænser fagbevægelsens helt fundamentale konfliktret. Nu er det på tide, at EU-domstolen stopper sine angreb på fagbevægelsen, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Europarådet er ikke en EU-institution, men en international organisation, der består af 47 europæiske lande. Alle 27 EU-lande er medlemmer af Europarådet.
Også Danmark har en lavallov, men den er ikke ligeså vidtgående som den svenske. Selv om Danmark har valgt en anden løsning end Sverige, mener FTF, at EU-domstolens praksis er bekymrende. Næste dom fra EU-domstolen kan medføre nye svækkelser af ansattes rettigheder og tvinge Danmark på forkert kurs.
I afgørelsen fra Europarådet bliver det slået fast, at Europarådets konventioner skal have forrang, og at EU-regler eller national lovgivning som begrænser kollektive forhandlinger og kampskridt skal være forenelige med Europarådets sociale charter.
- Afgørelsen må få politikerne i EU til at indse, at EU bør respektere lønmodtagernes rettigheder og de enkelte landes arbejdsmarkedsregler og traditioner, fastslår Bente Sorgenfrey.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278