Strejke gav pote!
Ansatte over 50 år med mindst 10 års anciennitet får igen mulighed for at holde en ekstra uges ferie med løn om året.
Det kan de flere end 500 ansatte i cateringfirmaet Gate Gourmet konstatere efter at ledelse og tillidsfolk har forhandlet en ny lokalaftale på plads.
Gate Gourmet leverer mad og drikke til passagerer i flyselskaber, der benytter Københavns Lufthavn.
For næsten 14 dage siden nedlagde samtlige ansatte arbejdet, da firmaet opsagde en lokalaftale, der gør det muligt for seniorer at tage orlov og gå ned i tid.
>>LÆS OGSÅ: Gate Gourmet ansatte står fast
Ifølge Fagbladet 3F får ansatte over 50 år med mindst 10 års anciennitet igen mulighed for at holde en ekstra uges ferie med løn om året. Det er også muligt at holde orlov med løn, når man er fyldt 55 år og har været i virksomheden i mindst 10 år. Perioden er dog skåret ned fra tidligere tre måneders orlov med fuld løn til seks uger.
Endelig er muligheden for at gå til kiropraktor og fysioterapeut blevet erstattet af en egentlig sundhedsordning.
Strejken startede den 31. oktober og stoppede igen den 4. november, da det blev annonceret, at repræsentanter fra hovedkontoret i Schweiz ville flyve til Danmark for at løse konflikten.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278