Siden november måned 2017 er Arbejdstilsynet (AT) begyndt at dukke op på landets byggepladser -uden på forhånd at melde deres ankomst til virksomheder eller bygherre. Det sker som led i et forsøg, der løber frem til og med april i år.
Enhver idiot kan jo regne ud, at når der bliver ringet i forvejen, så sørger man da for, at der bliver ryddet op.
Gunde Odgaard, BAT-Kartellet
Resultatet af den første måneds indsats er slående. Arbejdstilsynet har inspiceret 114 forskellige byggepladser og kontrolleret 354 forskellige virksomheder. Mens det normalt kun er 13 procent af sagerne, der medfører påbud, forbud eller andre afgørelser, fik den første testmåned konsekvenser i 43 procent af sagerne, viser et notat fra Beskæftigelsesministeriet, som DR nyheder har gennemgået.
Byggefagforeningerne er yderst tilfredse med den uanmeldte kontrol, som de gerne ser fortsat på den anden side af testperioden.
Et reelt billede
– Der er ingen tvivl om, at uanmeldte besøg giver det mest reelle billede af sikkerhedsforholdene på en plads. Enhver idiot kan jo regne ud, at når der bliver ringet i forvejen, så sørger man da for, at der bliver ryddet op, siger Gunde Odgaard, sekretariatsleder i Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT), til Arbejderen.
BAT består af syv LO-fagforbund, hvis medlemmer alle er ansat indenfor bygge- og anlægsbranchen.
Som en del af forsøget gennemgår AT samtlige faggrupper, der måtte være på en plads, ligesom hele pladsen bliver tjekket og ikke kun et "hjørne af den".
– Det er den helt rigtige måde at gøre det på. Selvom det bedste naturligvis ville være, hvis tilsynet kom uanmeldt, og der ikke var en finger at sætte nogen steder, bemærker Gunde Odgaard.
Formand for sikkerhedsudvalget i Byggefagenes Samvirke i København, Freddy Ridderhaugen, påskønner det iværksatte forsøg, hvor AT indtager en mere proaktiv rolle. Det er der i den grad brug for, siger han til Arbejderen.
Lars Andersen, der er faglig sekretær i Rør & Blikkenslagernes Fagforening i København, er enig.
– De mange påbud siger alt om, at der er problemer med arbejdsmiljøet, og at der er brug for at ændre praksis. Men skal der for alvor ske forbedringer af sikkerheden på arbejdspladserne, så skal Arbejdstilsynet også have flere andre beføjelser, end tilsynet har i dag, siger Lars Andersen til Arbejderen.
Konkret mener han, at AT skal have adgang til at tjekke sikkerhed alle steder, og at det vil "være stort", hvis AT fik mulighed for igen at udstede straksbøder ved brud på reglerne.
Rør & Blikkenslagernes Fagforening har aktuelt store problemer med medlemmer, der udsættes for asbest, når de renoverer gamle boliger og udskifter gamle fjernvarmerør. Ifølge Lars Andersen har det været svært, ja næsten umuligt, at få Arbejdstilsynet til at hjælpe med asbest-sager.
Branchekendskab er vigtigt
– Så flere penge til flere ansatte vil helt sikkert - sammen med den uanmeldte kontrol - kunne gøre en forskel. Det er bare vigtigt, at de folk, der laver tilsynet, har personlig erfaring fra branchen, siger Lars Andersen og nævner som eksempel, at det ikke er smart, at det er en sygeplejerske der skal tjekke VVS-arbejde og omvendt.
Tilsynschef i Arbejdstilsynet, Charlotte Hougaard, Juhl har udtalt til DR nyheder, at en ændret praksis kan få betydning for mængden af ulykker og for den nedslidning, der foregår i byggebranchen. Ved uanmeldte besøg får tilsynet et reelt billede af tingenes tilstand på byggepladsen og kan skride ind i forhold til eventuelle overtrædelser af arbejdsmiljøloven, forklarer Charlotte Hougaard Juhl.
Det halvårlige forsøg med uanmeldte besøg forventes evalueret i sommeren 2018.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278