20 stilladsarbejdere ved Scaffco Stilladser i Århus og København nedlagde torsdag arbejdet. Fredag morgen har de besluttet at fortsætte strejken.
For 14 dage blev han lovet en lærekontrakt, men nu har han i stedet fået en fyreseddel.
Ole Glerup Sørensen, AMR
De strejkende mener, at firmaet løber fra en aftale i stilladsbranchen om efter tre måneders ansættelse at tilbyde en ung kollega en lærekontrakt. Nu har den pågældende arbejdet i firmaet i fem måneder.
– For 14 dage blev han lovet en lærekontrakt, men nu har han i stedet fået en fyreseddel, fortæller Ole Glerup Sørensen, der er arbejdsmiljørepræsentant.
Den unge stilladsarbejder er med i tillidsrepræsentantens sjak, og de strejkende ser fyringen som en straffeaktion mod netop hans sjak.
Advarsler
– De fem mand i sjakket har fået skriftlige advarsler i forbindelse med en uoverensstemmelse om timer. Det har sjakket og kollegerne været nødt til at æde, men de mener ikke, det berettiger til at fyre tillidsmandens unge kollega, forklarer Ole Glerup Sørensen.
Samtidig forlydet det, at firmaet har tilbudt to andre at komme i lære, og det forsøger de strejkende nu at komme til bunds i.
Meldingen fra stilladsarbejderne lyder, at de bliver siddende "på røven", indtil den fyrede bliver genasat og tilbudt en lærekontakt.
De strejkende mødes igen mandag morgen.
Du kan støtte dem på MobilePay nr. 91686307
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278