Egentlig var der lagt op til, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fredag i sidste uge skulle have et forhandlingsmandat med sig fra Europaudvalget, men det blev aflyst i sidste øjeblik, fordi det irske formandskab meddelte, at landene står så langt fra hinanden, at der ikke er udsigt til enighed.

I stedet måtte Europaudvalget nøjes med en orientering.

Det såkaldte håndhævelsesdirektiv skal angiveligt sikre en bedre overvågning af vilkårene for udstationerede arbejdere, men sådan som forslaget ligger nu, risikerer det at undergrave indsatsen mod social dumping.  Uenigheden handler kort om, hvorvidt direktivet skal indeholde en ”lukket liste” over de krav, medlemslandene kan stille til firmaer, der udstationerer, eller om den skal være åben, så det bliver muligt for medlemslandene at stille yderligere krav.

Direktivet stadfæster i stedet EU-dommene. Og der er punkter, hvor det er rigtigt skidt.

Finn Sørensen, ordfører Enhedslisten

EU-kommissionens forslag indebærer en lukket liste af krav, og med de krav, som er med i forslaget, vil det sætte bom for en række af de initiativer, som regeringen og Enhedslisten har aftalt mod social dumping. Der er en blok af lande, som er imod at gøre listen åben, mens et flertal støtter ideen.

"Regeringen er skeptisk over for forslaget til artikel 9 (den lukkede liste, red.), da forslaget er i modstrid med det overordnede formål med direktivet og kan begrænse muligheden for at indføre kontrolforanstaltninger i fremtiden", hedder det i et notat, der gør status over forhandlingerne.

- Det er ærgerligt, at vi ikke kan blive enige. Problemerne med social dumping er rigtigt store, men uenighederne handler om de mest centrale bestemmelser i direktivet, sagde Mette Frederiksen ved fremlæggelsen i Europaudvalget.

- Vi er tilhængere af en åben liste, så vi selv definerer, hvad der skal til. Vi vil have ordentlige kontrolmuligheder, men lige nu er det uklart, hvor det bevæger sig hen, derfor er det for tidligt med et forhandlingsmandat, sagde hun.

For slapt

Enhedslistens ordfører på området, Finn Sørensen, kritiserede regeringen for at være for slap.

- Det er for slapt, at sige at man er ”skeptisk”. Danmark bør blokere direktivet, hvis det ender med en lukket liste. Det er uacceptabelt, hvis medlemslandene ikke selv kan afgøre hvilken kontrol, der skal til. Hvis det bliver vedtaget, kan vi godt pakke sammen. Vi risikerer at underminere de gode ting, vi har i gang, sagde han.

Forslaget til håndhævelsesdirektiv er EU-kommissionens svar på de fire famøse domme fra EU-domstolen, som har begrænset både fagbevægelsens og medlemslandenes muligheder for at kræve lige vilkår for udstationerede arbejdere. Og den situation løser direktivet ikke, mente Finn Sørensen.

- Direktivet stadfæster i stedet dommene. Og der er punkter, hvor det er rigtigt skidt, sagde han, og nævnte spørgsmålet om solidaransvar.

”Fornøden omhu”

Direktivet åbner en mulighed for, at man kan rejse krav mod en entreprenør, hvis en underentreprenør er løbet fra regningen for det udførte arbejde. Men den mulighed kan omgås, hvis blot entreprenøren har udvist ”fornøden omhu” ved for eksempel at have tjekket, om underentreprenøren tidligere har betalt sine folk.

Det punkt er regeringen klar til at acceptere, hvis EU vil anerkende ”at det kan anses for fornøden omhu, at hvervgiveren har kontrolleret, at der er sket anmeldelse til RUT-registret.”

Den løsning bliver bakket op af både LO og DA. Enhedslisten mener, at det bør pilles ud.

- Med den formulering, der ligger nu, så skal det pilles helt ud. Så bliver det ligegyldigt med solidaransvar, sagde Finn Sørensen.

Går efter kompromis

Mette Frederiksen fastholdt, at det var vigtigt at gå efter et kompromis.

- Vi vil have et kompromis, fordi vi ønsker en bedre håndhævelse. Det nytter ikke noget, at vi har en høj profil i Danmark, hvis det undermineres andre steder, sagde hun.

Den norske regering er også bekymret for udsigten til en begrænsning af mulighederne for at bekæmpe social dumping i forbindelse med udstationering.

I en redegørelse for nylig i Stortinget lovede den norske udenrigsminister Espen Barth Eide kamp mod håndhævelsesdirektivet, som det foreligger nu.

- Vi arbejder aktivt for at direktivet ikke skal begrænse vores muligheder for at have effektive og målrettede tiltag mod social dumping. Det er en højt prioriteret sag for regeringen, sagde han.

Norge er som EØS-land forpligtet til at implementere EU’s direktiver om det indre marked, men har dog en såkaldt reservationsret, så de i yderste fald kan nedlægge veto. Den mulighed er dog endnu ikke afprøvet.

Artiklen er hentet fra eufagligt.dk