Hvor tit har vi ikke hørt, at det er bøffen med den brune sovs, skyllet ned med en kølig pilsner og efterfulgt af en cigaret, der er den afgørende forklaring på, at rengøringsassistenten, murersvenden eller stilladsarbejderen har et dårligt helbred. 

Nu viser en helt ny undersøgelse, som LO har fået lavet i samarbejde med Epinion, at hårdt fysisk og psykisk arbejde mere end fordobler risikoen for dårligt fysisk helbred.

Det dårlige helbred betyder helt konkret, at de har flere smerter, tager flere piller og har sværere ved at holde frem til pensionsalderen, fastslår den faglige hovedorganisation.

– Det er helt skævt. De faglærte og ufaglærte slider og slæber, og det går ud over deres helbred. De rammes hårdere end akademikeren, siger LO-næstformand Morten Skov Christiansen.​ 

En værdig alderdom

Han mener, at folk, der har knoklet et helt liv, også har ret til et godt liv og en værdig alderdom.

– Men med daglige smerter, dårligere livskvalitet og kortere tid med børnebørnene, er det alt andet end værdigt. Det kan vi simpelthen ikke byde hinanden. Hvordan kan regeringen acceptere, at hverdagen ødelægges for hårdtarbejdende mennesker? spørger Morten Skov Christiansen. 

Epinion har interviewet 3.475 personer omkring sundhed, arbejdsmiljø, pensionsalder og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og i bearbejdningen af det indsamlede materiale taget højde for faktorer som kost, rygning, motion, alkohol og søvn. 

Ifølge undersøgelsen oplever to ud af tre lønmodtagere med et hårdt fysisk arbejde smerter i kroppen dagligt eller ugentligt i forbindelse med jobbet. Blandt lønmodtagere med et almindeligt fysisk arbejde gælder det for tre ud af 10. Et andet resultat viser, at hver tredje med et fysisk belastende arbejdsmiljø ikke forventer at kunne blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen.

Derfor er der brug for at gøre en ekstraordinær indsats for et bedre arbejdsmiljø på arbejdsmarkedet, mener LO.

– Når over halvdelen af lønmodtagerne med hårdt fysisk arbejde er begrænset i deres dagligdag, og når hver fjerde 3F’er er enten førtidspensioneret eller begravet inden deres 60 års fødselsdag, så er regeringen nødt til at se den barske sandhed i øjnene: Deres besparelser på arbejdsmiljøet er simpelthen livsfarligt, siger Morten Skov Christiansen.

Han peger på, at bevillingerne til arbejdsmiljøindsatsen er faldet drastisk over de seneste ti år, og det er særligt gået ud over Arbejdstilsynet, der ved sidste finanslov blev beskåret med 20 procent. Dertil kommer udsigten til yderligere besparelser de kommende år.

Det store spørgsmål er, hvornår der sker mærkbare forbedringer af arbejdsmiljøet, og om de når at virke, inden velfærdsforliget fra 2006 slår igennem. Et flertal på Christiansborg står bag forliget, der betyder, at pensionsalderen hæves i takt med, at den gennemsnitlige levealder stiger. 

Støtter velfærdsforliget

På LO's temaside om pensionsalderen kan man læse, at LO bakker op om velfærdsforliget, men at forudsætningen var, at der samtidig blev bevil­get flere penge til arbejdsmiljøet.

Arbejderen har spurgt Morten Skov Christiansen om nedskæringerne på arbejdsmiljøet får LO til at ændre holdning til velfærdsforliget, men han nåede ikke at vende tilbage inden deadline.

Ifølge den seneste rapport fra de økonomiske vismænd, så har den offentlige økonomi det så godt i årene frem, at der er plads til 19 pensionsår til alle. Det vil sige fire et halvt år mere, end der ligger i de nugældende politiske aftaler.