Den socialdemokratiske regering og Folketingets øvrige partier har siden marts måned vedtaget et væld af hjælpepakker med det formål at hjælpe især virksomhederne igennem coronakrisen.
Vi havde gerne set, at alle andre uddannelsesløft kunne gennemføres på 100 procent af dagpengene i stedet for på de nuværende 80 procent med mulighed for lån.
Søren Heisel, forbundssekretær 3F
Også lønmodtagere og arbejdsløse har fået en håndsrækning, dog i mindre grad.
I denne uge er regeringen sammen Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten blevet enige om, at arbejdsløse skal have ret til at tage en erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge. Ordningen gælder fra den 1. august 2020 og til udgangen af 2021.
– Vi fjerner på den måde den økonomiske stopklods for at vælge uddannelse, når man først har været ude på arbejdsmarkedet. Vi er ikke i tvivl om, at det er en god investering, hvis vi får løftet flere ufaglærte til faglærte – både for den enkelte, virksomhederne og samfundet, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Flere betingelser skal imidlertid være opfyldt for at få højere dagpenge, mens man uddanner sig til smed, lastbilchauffør eller elektriker. Man skal være fyldt 30 år, og uddannelsen skal ske i et fag med gode jobmuligheder, ellers gælder samme regler som i dag, hvor man får 80 procent af dagpengesatsen under uddannelse med mulighed for at låne op til 100 procent.
Ros til aftalen
Fagforbundet 3F roser aftalen, men havde alligevel gerne set, at uddannelsesløftet fra ufaglært til faglært på områder med mangel på kvalificeret arbejdskraft udløste dagpenge på 125 procent.
– Vi havde også gerne set, at alle andre uddannelsesløft kunne gennemføres på 100 procent af dagpengene i stedet for på de nuværende 80 procent med mulighed for lån, siger forbundssekretær Søren Heisel.
Flere fagforbund mener, det er fornuftigt, at politikerne suspenderer de fem ugers karensperiode til udvalgte kurser, så arbejdsløse kan begynde på kursus på første arbejdsløshedsdag.
Ejner K. Holst, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, glæder sig over aftalen og mener, at det er helt rigtig set, når man tilskynder til opkvalificering på mere "attraktive økonomiske vilkår" end i dag.
– Der ligger en række tiltag her, som vi i Fagbevægelsens Hovedorganisation tidligere har peget på kunne være vejen frem. Blandt andet en forbedring af uddannelsesløftet. Vi ville gerne have set, at hele regeringens udspil i forhold til uddannelsesløftet blev fastholdt, som det var og permanentgjort, men det har partierne altså ikke ønsket. Det vil vi blandt andet arbejde for, når vi forhåbentlig snart skal diskutere, hvordan reglerne skal se ud på den lange bane, siger Ejner K. Holst.
Hjælp til nyuddannede og iværksættere
Også Akademikernes formand Lars Qvistgaard er tilfreds med den politiske aftale, der tager fat på uddannelse i en tid, hvor coronakrisen har ført til stigende arbejdsløshed.
Akademikerne er særligt glade for, at der både er fundet penge til en styrket og forlænget trainee-indsats og til graduate-programmer, der skal knytte flere virksomheder tættere til de nyuddannede.
– Hvis ikke vi handler nu, så risikerer de unge at blive nogle af coronakrisens helt store tabere. Derfor er jeg rigtig glad for, at partierne har prioriteret en indsats for netop de nyuddannede, udtaler Lars Quistgaard og tilføjer, at det er godt, at aftalen sikrer bedre mulighed for iværksætteri.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278