Dansk Byggeri's administrerende direktør Lars Storr-Hansen og den liberale tænketank Cepos er for tiden ude og gøde jordbunden for, at lærlinge skal sættes ned i løn. Ved at skære 5 kroner af timelønnen, får arbejdsgiverne råd til at oprette 2.200 flere praktikpladser, påstår Cepos. 

Det er rimeligt at kræve, at et firma med ti ansatte forpligter sig til at have en lærling i en hel periode.
Helga Mathiasen, BJMF Ungdom

Men det kan de godt glemme, siger Helga Mathiasen, der var inviteret til at komme med oplæg på den faglige konference, som Byggefagenes Samvirke København havde inviteret til i lørdags. 

– Der kører total hetz om, at lærlingelønnen er for høj, og mange tænker måske også, at en lærlingeløn på 100 kroner i timen på fjerde år da er meget godt. Noget tyder på, at vi skal blive bedre til at forklare, at man som lærling producerer på fuld kraft, og at mester rent faktisk tjener penge på at have lærlinge, siger den kvindelige tømrersvend. 

Forbundsformand Jørgen Juel Rasmussen kunne fortælle, at lærlingene i Dansk El-Forbund har dokumentation på, at det er en god forretning for arbejdsgiverne at hjælpe en ung med at få en faglært uddannelse.

Løn som lokkemiddel

Flere af de tillidsfolk og fagligt aktive, der tog ordet, mente ligefrem, at lavere lærlingeløn ville gøre det endnu sværere, end det er i dag, at få unge til at tage en erhvervsuddannelse.

Det er da også højere løn, der fylder mest hos lærlinge og ungsvende i Københavns største byggefagforening 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening. Men også eksplosionen i brug af korttidskontrakter skal på bordet ved de forestående overenskomstforhandlinger, fortæller Helga Mathisen.

– Det er måske fint nok med korttidskontrakter i forhold til mindre firmaer, men nu bliver ordningen misbrugt, og et stigende antal unge bliver smidt rundt fra firma til firma, så de har svært ved at honorere kravene til et svendebrev. Derfor synes vi, det er rimeligt at kræve, at et firma med ti ansatte forpligter sig til at have en lærling i en hel periode.

Gorm Christiansen, faglig sekretær i Metal Hovedstaden, foreslog, at lærlinge går sammen og kræver, at de i løbet af læretiden skal have betalt kørekort. 

Forslaget blev godt modtaget, men bragte alligevel Helga Mathiasen på banen.

– Jeg tror, det måske kan blive svært for de unge, der når gennem uddannelsen ved praktik i flere forskellige firmaer. Hvem skal så betale for det kørekort.

Mindstelønnen

Mange andre temaer blev taget op under debatten på konferencen, der var indkaldt primært for at diskutere en fælles indsats mod social dumping som det samlende krav ved OK2017.

Social dumping viser sig på forskellig måde alt efter branche. Mest kendt er den udbredte brug af underentreprenører uden overenskomst i byggeriet og ansættelsen af enkeltmandsfirmaer også kaldet arme-ben-firmaer.

– Men det er også dumping, når et stort firma hyrer et sjak på 10 rumænere til et arbejde på den nye postterminal i Taastrup, og spiser dem af med en timeløn efter sigende på 148 kroner, siger Lars Bæk, formand for Dansk El-Forbunds afdeling i København.

Et dansk sjak ville på akkord have omkring 275 i timen. Lars Bæk og andre ser derfor en højere mindsteløn som et væsentligt værn mod dumping.

Det spørgsmål og mange andre bliver taget op på den næste konference, der forventes indkaldt efter sommerferien.