En større del af de offentlige lønkroner skal bruges til at belønne de ansatte, som er mest effektive. Der skal være flere penge til individuel lokalløn og færre til generelle lønstigninger til alle ansatte, mener regeringens produktivitetskommission.

- Lønspredningen er mindre i det offentlige end på det private arbejdsmarked. Men vi tror, at der er en motivationsfaktor i at belønne den enkelte medarbejder eller et team med en højere løn, sagde Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen, da han i formiddags fremlagde Kommissionens anbefalinger for den offentlige sektor.

 Man vil give mindre lønstigninger til alle ansatte for derefter at give mere til færre.

Dennis Kristensen, formand for FOA

Produktivitetskommissionen mener, at der uden problemer kan spares 12 milliarder i den offentlige sektor frem til år 2020. Det er det mål, som regeringen også har.

Men måske kan der hentes endnu mere ved at arbejde mere effektivt i det offentlige, konstaterede Peter Birch Sørensen. Et beløb på 23 milliarder blev nævnt. Men Peter Birch Sørensen understregede samtidig, at tallene er meget usikre og at det ikke kan lade sig gøre at få alle til at være lige effektive.

Mere brug af lokalløn er en af en lang række forskellige anbefalinger fra Produktivitetskommissionen.

FOA afviser

FOA's formand Dennis Kristensen er positiv overfor mange af Kommissionens anbefalinger, men afviser helt, at en større del af lønkronerne skal bruges til lokalløn. 

- Det her betyder, at man vil give mindre lønstigninger til alle ansatte for derefter at give mere til færre. Man ønsker en større lønspredning. Det kan de godt glemme, siger Dennis Kristensen til Arbejderen. 

- Vores erfaring med lokalløn er, at den først og fremmest går til ledergrupperne og til de højt specialiserede ansatte, mens de brede grupper af ansatte ikke får noget. Ligesom de privat ansatte har vi ydet vores del med meget magre lønstigninger under krisen, tilføjer FOA-formanden. 

Produktivitetskommissionen efterlyser også bredere rammeoverenskomster, som favner flere faggrupper, der arbejder sammen og ønsker, at arbejdstidsaftalerne aftales lokalt på den enkelte arbejdsplads fremfor at blive fastlagt i de overordnede overenskomster. 

- Der eksisterer allerede 13-14 af den slags rammeaftaler, som er fælles for alle faggrupper, og når der er behov for det, er vi med på at lægge overenskomster sammen, siger Dennis Kristensen. 

Regler for arbejdstid

Muligheden for at lave lokale arbejdstidsaftaler eksisterer allerede i dag. Eneste betingelser er, at aftalen overholder arbejdsmiljøloven og EU's arbejdstidsdirektiv samt fastholder en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Dennis Kristensen oplyser, at halvdelen af de kommunale arbejdspladser og to tredjedel af de regionale arbejdspladser i dag har lokale arbejdstidsaftaler. 

I dag er det sådan, at kan ansatte og arbejdsledere ikke blive enige om en lokal arbejdstidsaftale, gælder reglerne i den generelle overenskomst.

På Arbejderens forespørgsel på dagens pressemøde, erklærede Peter Birch Sørensen, at sådan mener Kommissionen, at det stadig skal være.

Det beroliger Dennis Kristensen, som ellers var bekymret for, at Kommissionen lagde op til at stække fagforbundenes indflydelse på arbejdstidsregler og give arbejdslederne bedre mulighed for at forringe blandt andet varslingsregler omkring ændring af arbejdstid. 

Et opgør med arbejdstidsregler og mere magt til lederne på det område står højt på kommunernes ønskeseddel. Administrerende direktør i Kommunernes Landsforening, Kristian Wendelboe, er begejstret for Produktivitetskommissionens anbefalinger om bredere og mere rammeprægede overenskomster, mere lokalløn og mere plads til ledelse.

- Det er anbefalinger, der flugter fint med KL's arbejdsgiverpolitik, som fokuserer på effektivitet og produktivitet, lokal handlefrihed, øget ledelsesrum og dygtig og engageret arbejdskraft, siger Kristian Wendelboe.

Senere på året kommer Produktivitetskommissionen med endnu en rapport. Den vil fokusere på muligheden for at øge produktiviteten ved at sende offentlige opgaver i udbud og øge samarbejdet mellem offentlige og private virksomheder.