Højere mindsteløn. Det ser ud til at blive et af de helt centrale krav ved de kommende forhandlinger om nye byggeoverenskomster. 

Vi har flere eksempler på, at Dansk Byggeri rådgiver udenlandske firmaer om, at de blot skal betale mindstelønnen.
Jacob Jespersen, formand for Aarhus Stilladsarbejderklub

Den højere mindsteløn skal være med til at dæmme op for social dumping. I dag får udenlandske arbejdere fra Østeuropa i bedste tilfælde byggeriets mindstelønninger, som i dag er omkring 126 kroner i timen, hvilket er langt under, hvad de fleste danske arbejdere får.

– Vi har et problem med, at bundsatsen i vores overenskomster er gået hen og er blevet normallønnen for den udenlandske arbejdskraft, der kommer ind over vores grænser. Det forvrider fuldstændigt balancen mellem de danske og udenlandske bygningsarbejdere, og det skal vi have gjort noget ved, sagde Claus von Elling, da 3F's bygningsarbejdere i søndags var samlet til stormøde i Odense.

>> LÆS OGSÅ: Masser af penge til højere løn ved OK20

Gennemgående krav

– Kravet om højere mindsteløn har været gennemgående i alle de drøftelser, vi har haft om de kommende overenskomstforhandlinger. Kravet har også en fremtrædende placering i byggegruppens medlemsundersøgelse, hvor medlemmerne er blevet spurgt om, hvilke krav de ser som de vigtigste ved OK20, forklarer Morten Rasmussen til Arbejderen.

Han er formand for Landsklubben for Murer-, Stenhugger- og Stukkatørsvende og sidder i 3F's Forhandlingsudvalg i byggegruppen.

– Vi har jo en minimallønsoverenskomst, og det har aldrig været meningen, at man skal gå på grundlønnen. Vi har ret til en lokal forhandling om, hvad lønnen skal være, og mange arbejder på akkord. Men vi oplever, at den udenlandske arbejdskraft kun får mindstelønnen, og vi har også danske kolleger, hvis løn ikke er meget højere.

Morten Rasmussen understreger, at højere mindsteløn ikke er det eneste krav, som er højt prioriteret. Det er for eksempel også generelt højere lønninger.

Hvor meget mindstelønnen skal hæves, er der ikke helt enighed om, men der har været diskuteret beløb fra 20 til 50 kroner.

– Det afspejler nok den forskel, der er mellem de forskellige brancher i byggegruppen. For eksempel har murerne et såkaldt "akkordafsavn-tillæg" på 20 kroner, som man skal have efter en måneds ansættelse. Det hæver mindstelønnen op til 145,90 kroner, mens de øvrige byggegrupper har en langt lavere mindsteløn, forklarer den aarhusianske murer.

>> LÆS OGSÅ: Talstærk opbakning til fagbevægelsens OK-forhandlere

Fair bevægelighed

Kravet om at hæve mindstelønnen med mellem 20 og 50 kroner i timen er ikke grebet ud af den blå luft. BAT-kartellet (Bygge-, Anlægs- og Trækartellet) har udarbejdet en pjece, Mere fair bevægelighed end fri bevægelighed, om konsekvenserne af arbejdskraftens frie bevægelighed i EU. Her beskrives, at mindstelønnen typisk er 30 til 50 procent under gennemsnitslønnen i branchen.

Ifølge BAT er der to slags løndumping: Den ene er ren svindel, "hvor overenskomsten underbydes, og udenlandske medarbejdere aflønnes under det danske overenskomstniveau, ofte med brug af en bred palet af snyd og falsknerier." 

Den anden form for dumping er, at overenskomsternes forhandlingsrettigheder ikke gælder for den udenlandske arbejdskraft, "hvor udenlandske medarbejdere ansættes og arbejder på overenskomstens mindsteniveau, som typisk er ca. 30 til 50 procent under gennemsnitslønnen i branchen det pågældende sted, og hvor alle forhold dikteres for de ansatte hjemmefra."

Ikke det eneste krav

Når kravet om højere mindsteløn er kommet så højt på dagsordenen denne gang, hænger det sammen med de skandaler, der har været med social dumping, for eksempel på metroen, påpeger Tonny Holm, som er formand for Landsbrancheklubben for struktører, jord- og betonarbejdere.

– Vores medlemmer har jo enten selv oplevet de skandaler eller læst om dem i medierne. Så der er ingen tvivl om, at specielt i de store byer er et værn mod social dumping, herunder højere mindsteløn, højt prioriteret. Og det er vi enige om, siger han til Arbejderen.

– Men vi kan også se, at for vores medlemmer rundt omkring i landet står arbejdsmiljø og nedslidning også højt på dagsordenen. Det er jo en konsekvens af de ændringer, der er sket, som betyder, at vi skal være længere på arbejdsmarkedet, og det har folk taget bestik af, lyder det fra Tonny Holm.

>> LÆS OGSÅ: Store forventninger til nye private overenskomster

Dansk Byggeri rådgiver om mindsteløn

Jacob Jespersen er formand for Aarhus Stilladsarbejderklub og næstformand i landsklubben. Han oplever, at kravet om højere mindsteløn bliver diskuteret meget.

– Jeg synes også, at det er et vigtigt krav. Vi har flere eksempler på, at Dansk Byggeri rådgiver udenlandske firmaer om, at de blot skal betale mindstelønnen, hvis de melder sig ind og tegner overenskomst. Så får firmaet fred, fordi det er overenskomstdækket, men de udbetaler en løn, som er langt under, hvad danske arbejdere får. På den måde kommer mindstelønnen til at fungere som overenskomstmæssig løndumping.

– Min personlige holdning er, at i kampen mod social dumping er højere mindsteløn vigtigere end kædeansvar. Vores mindsteløn er på 126,15 kroner, og vi bruger den kun ved vejrlig. Hvis vi for eksempel får kædeansvar uden at få højere mindsteløn, så vil folk jo ikke være garanteret mere end de 126 kroner i timen. Derfor er det vigtigt at få mindstelønnen hævet, siger Jacob Jespersen til Arbejderen.

Hvad siger arbejdsgiverne

Dansk Byggeri ser ikke umiddelbart positivt på forslaget om at forhøje mindstelønnen. 

– Jeg tror ikke, at en lønstigning på mellem 20 og 30 procent er det, vi har brug for på et tidspunkt, hvor økonomien er begyndt at gå nedad. Så min umiddelbare reaktion er nok, at det bliver svært, sagde Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri, til A4 Nu, da parterne mødtes til pressemøde i december for at markere opstarten af overenskomstforhandlingerne.

Samtidig pointerede Dansk Byggeri, at de ikke ser det som social dumping, hvis et firma tilbyder en løn, der ligger indenfor rammerne af overenskomsten.