Den vigtigste opgave for 3F nu og her er at hæve organiseringsgraden.
Det fastslog den afgående forbundsformand Poul Erik Skov Christensen i sin beretning til kongressen, hvor han opfordrede til at fokusere kræfterne, da de ikke er ubegrænsede.
Han fremhævede det organizer-projekt, som det tidligere Træindustriforbund, TIB, havde bragt med til 3F i den seneste kongresperiode.
- Vores medlemmer skal føle sig som medlemmer af en rigtig fagforening. Og de skal kunne se sig selv i fagforeningen. Vi ved, at branche- og fagligt tilhørsforhold er de to parametre, der har størst betydning for medlemmernes tilfredshed og loyalitet. Det er også et område, hvor vi klart adskiller os fra de gule forretninger, sagde Poul Erik Skov Christensen.
Forbundsformanden lancerede også en kampagne frem mod kommunalvalget, hvor et slogan vil være, "Social dumping koster kassen. Dit lokalsamfund betaler prisen".
Med denne indsats kan vi sætte den politiske dagsorden og synliggøre, at social dumping også har betydning for det enkelte lokale samfund. For uddannelsesmulighederne for de unge. For at sikre reelle gode arbejdspladser, lød det fra Poul Erik Skov Christensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278