Det er ikke et irsk flyselskab i krise, der nægter at indgå overenskomst med den danske fagforening Flyvebranchens Personale Union (FPU). 

Overskuddet akkumulerer jo op, fordi Ryanair ikke tilbyder de ansatte overenskomstmæssige vilkår.
John Dybart, Serviceforbundet

Ryanair kan i disse dage fejre 30 års jubilæum med et årsregnskab, der sætter nye rekorder. Omsætningen er steget med 12 procent til 42 milliarder kroner. Overskuddet efter skat er på hele 6,5 milliader kroner, hvilket er en stigning på 66 procent på et år og antallet af passagerer  er steget med 11 procent til 90,6 millioner. Ryanair er med andre ord blevet markant bedre til at tjene penge på kunderne.

"Nettoresultatet demonstrerer den vedvarende styrke ved Ryanairs laveste-priser-og-laveste-omkostninger-model," skriver topchef Michael O'Leary i en kommentar til regnskabet.

Flyselskabets succes udlægges imidlertid på en lidt anden måde af John Dybart, formand for Serviceforbundet, der har FPU som én af sine medlemsorganisationer.

– Årsregnskabet afslører hvor meget, Ryanair udnytter folk, og at selskabet scorer penge på bekostning af de ansattes elendige løn og ansættelsevilkår, siger John Dybart til Arbejderen.

Han fortsætter:

– Med flere passagerer vokser flyselskabet og omsætningen, og det akkumulerer jo op, fordi Ryanair ikke tilbyder de ansatte overenskomstmæssige vilkår.

Lave personaleomkostninger

I forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet fremhæver ledelsen da også, at selskabet har de laveste omkostninger til personalet sammenlignet med konkurrenterne.

Ryanair brugte sidste år i underkanten af seks euro per passager på personaleomkostninger, hvor EasyJet ligger på 9 euro, Norwegian ligger på 15 euro og Air Berlin bruger 17 euro, skriver Avisen.dk. 

– Jeg bemærker, at selskabet praler med at have de laveste personaleomkostninger, hvilket vil sige, at løn og arbejdsvilkår ligger i bunden i forhold til resten af branchen. Jeg kan dermed også konkludere, at der er plads til forbedringer, og at selskabet også har økonomien til at skabe disse forbedringer for de ansatte, siger FPU's formand Thilde Waast til Arbejderen.

Lavprisselskabet er allerede nu Europas største flyselskab, men har ambitioner om at skovle endnu flere penge ind på flysæder til dumpingpriser og personale uden overenskomst. I 2024 skal passagertallet være oppe på 160 millioner.

Københavns Lufthavn nævnes konkret som en af de lufthavne, der skal bidrage til målsætningen. Den 26. marts indviede Ryanair en base i lufthavnen i første omgang med et fly, 10 piloter og 20 kabineansatte. Senere på året og i starten af 2016 går selskabet efter at have yderligere tre fly på basen og en personalestab på omkring 120 piloter og stewardesser. 

Klar med fanerne

Fagbevægelsen har fra start krævet af Ryanair, at de ansatte bliver omfattet af en dansk overenskomst. Men end ikke trusler om konflikt og sympatikonflikt har fået de irske bagmænd til at makke ret.

Selvom de røde faner var klar til at blive rullet ud fra dag ét, så kommer fagbevægelsen tidligst til at sætte trumf bag kravet om overenskomst efter det næste møde i Arbejdsretten den 15. juni. Det besluttede dommeren onsdag i sidste uge efter tre såkaldt forberedende møder.

Formanden for FPU Thilde Waast siger:

– Ryanair er ikke lykkedes med at dele sagen op, og nu behandles hele spørgsmålet den 15. juni. Vi er glade for, at datoen blev fastlagt, og vi glæder os til at få den afgjort.

Tre scenarier

Peter Nisbeth, der som advokat i LO har ført sagen på vegne af Serviceforbundet/FPU, er overbevist om, at der er tale om en konflikt, der skal afgøres i henhold til spillereglerne på det danske arbejdsmarked. Alligevel ser han mindst tre mulige udfald på sagen:

– Dommerne kan give fagbevægelsen ret til at føre en konflikt mod Ryanair. Eller dommerne kan beslutte, at Arbejdsretten vil spørge EU-domstolen til råds. Der kan også blive tale om, at behandle sagen ifølge irsk lovgivning, siger LO-advokaten.

John Dybart indrømmer, at tilløbet har været langt, men han er fortrøstningsfuld i forhold til en eventuel videre konflikt.

– Jeg har aldrig i de 30 år, jeg har været med i det her game, oplevet fagbevægelsen stå så samlet om en sag. Alle samarbejder på kryds og tværs af fag og politiske holdninger. Der er jo nærmest tale om en samfundsbevægelse af en art - imod social dumping. Det er fantastisk, slutter John Dybart.