I Hjørring Kommune har man gode erfaringer med at få kontanthjælpsmodtagere med sociale, psykiske og fysiske problemer tilbage på arbejdsmarkedet.

Vi blev rigtig kloge af at spørge 500 kontanthjælpsmodtagere i en anonym undersøgelse. 
Leif Johannes Jensen, arbejdsmarkedsdirektør

Opskriften på den succes er en massiv økonomisk investering i beskæftigelsesområdet, fordobling af antallet af sagsbehandlere og en langt mere individuel indsats i forhold til at støtte den enkelte borger.

Tilbage i 2014 besluttede et enigt byråd at investere 125 millioner kroner i beskæftigelsesområdet i perioden 2015-2018. Der blev ansat 35 nye sagsbehandlere, og det blev muligt at tilbyde langt flere forskellige slags indsatser alt efter den enkelte arbejdsløses situation.

En psykolog, en sygeplejerske og en ergoterapeut blev samtidig tilknyttet jobcentret. Sammen med den enkelte sagsbehandler arbejder de med en individuel indsatsplan i forhold til hver enkelt arbejdsløs. Samlet set bliver indsatsen kaldt for Hjørring-modellen.

Betaler sig økonomisk

På baggrund af gode resultater besluttede byrådet at fortsætte investeringen i beskæftigelsesområdet i år, hvor der blev tilført 38 millioner kroner ekstra. 

– Det betyder, at der samlet set er investeret 163 millioner kroner i beskæftigelsesområdet i perioden fra 1. januar 2015 til udgangen af 2019. Men i samme periode vil vi komme op på at have sparet omkring 320 millioner kroner på offentlig forsørgelse, siger Leif Johannes Jensen, der er direktør for Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Hjørring Kommune.

– Da vi gjorde resultatet op ved årsskiftet, havde vi i løbet af de sidste fire år flyttet omkring 1300 mennesker fra kontanthjælp, dagpenge, integrationsydelse eller uddannelseshjælp ud i enten ordinært arbejde, fleksjob eller uddannelse, tilføjer han. 

Leif Johannes Jensen erkender, at en del af den udvikling også skyldes den almindelige højkonjunktur. 

– Men det er ikke alle andre kommuner, der ligesom os har fået mange af de kontanthjælpsmodtagere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, i job. De kommer ikke bare i arbejde af sig selv. Deres udfordringer forsvinder jo ikke, selvom der er en højkonjunktur, konstaterer han.

Den mere individuelle indsats og hurtigere afklaring af den enkeltes situation har også betydet, at et stigende antal har fået bevilget førtidspension i erkendelse af, at de ikke er i stand til at arbejde. Mens der ifølge Jobindsats.dk blev tilkendt 50 nye førtidspensioner i Hjørring i 2014, var antallet i 2018 oppe på 203.

Vil gerne arbejde

For både direktøren og de andre ansatte i Arbejdsmarkedsforvaltningen var det lidt af en øjenåbner, da kontanthjælpsmodtagerne i starten af processen blev spurgt, hvordan de selv så på deres situation.

– Vi blev rigtig kloge af at spørge 500 kontanthjælpsmodtagere i en anonym undersøgelse. Ni ud af ti svarede, at de brændende ønskede sig et job, og lige så mange mente også, at de havde noget at tilbyde, men halvdelen understregede, at de skulle have hjælp for at nå dertil, siger Leif Johannes Jensen.

>> LÆS OGSÅ: Ulf fik ændret kommunens behandling af syge

Han peger på, at den menneskelige gevinst ved, at mange har fået et bedre liv, er mindst lige så vigtig som de mange sparede millioner.

– Det er lykkedes at få mennesker, der har været på offentlig forsørgelse i 20 år og har været i aktivering over 40 gange, i arbejde, bare fordi vi har håndteret hver enkelt individuelt. Nogle gange var det ganske små ting, der skulle til, så var folk pludselig i arbejde. Mange har fået fleksjob i private virksomheder, forklarer arbejdsmarkedsdirektøren.

– Der er så mange fantastiske personlige historier. Som for eksempel den mor der har fået arbejde i Rema 1000 efter 20 år på kontanthjælp, og som siger, at det, hun er allermest stolt af, er, at hun nu kan sige til sin datter, at hun har et arbejde. At hun kan være en rollemodel for sit barn.

For mange har vejen tilbage til job været lang og bestået af små skridt som for eksempel psykologsamtaler, støtte til at få styr på sociale problemer eller andet. 

>> LÆS OGSÅ: Retten til at være syg eksisterer ikke længere

– Man har forsøgt at tage hånd om de problemer, der forhindrede den enkelte i at komme i arbejde. Det tager tid, siger forskningsassistent på Aalborg Universitet Rasmus Ravn, der i maj måned forsvarede sin ph.d.-afhandling om erfaringerne med Hjørring-modellen.

Fordoblet antal arbejdstimer

Han dokumenterer i tørre tal renset for konjunkturerne, at Hjørring-modellen har øget antallet af arbejdstimer blandt de såkaldt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er længst fra arbejdsmarkedet, og alle har andre problemer end arbejdsløshed.

Socialrådgiverne har fået tid til at sætte sig ind i den enkelte borgers situation, inddrage vedkommende og finde de rigtige tilbud.
Rasmus Ravn, ph.d.

– Beskæftigelsen i denne gruppe er øget med mellem 39 og 51 arbejdstimer i gennemsnit om året per person. Det lyder ikke af meget, men det er faktisk en fordobling af beskæftigelsen for den her gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der kommer fra et meget lavt udgangspunkt og har ganske betydelige problemer ud over ledighed, forklarer Rasmus Ravn.

Gennemsnitstallet dækker over meget store variationer, lige fra kontanthjælpsmodtagere der ikke har haft en eneste arbejdstime, til dem der er kommet i fuldtidsjob.

Resultatet skal også ses i sammenhæng med, at der ikke er ret mange indsatser i forhold til gruppen af udsatte kontanthjælpsmodtagere, der viser en positiv effekt i forhold til at komme i beskæftigelse. 

Færre sager per sagsbehandler

At det er lykkedes at få udsatte kontanthjælpsmodtagere i arbejde i Hjørring skyldes i høj grad fordoblingen i antallet af sagsbehandlere, og at den enkelte sagsbehandler derfor har fået markant færre sager, påpeger Rasmus Ravn.

Før havde hver enkelt sagsbehandler mellem 70 og 80 sager. Med Hjørring-modellen blev antallet sat ned til mellem 35 og 40 sager.

– Det er primært den reducerede sagsmængde, der driver effekterne. Socialrådgiverne har fået tid til at sætte sig ind i den enkelte borgers situation, inddrage vedkommende og finde de rigtige tilbud, siger Rasmus Ravn.

Hans undersøgelse viser også, at det har helt afgørende betydning, om der er et godt samarbejde mellem den enkelte borger og sagsbehandleren. En stærk og velfungerende alliance mellem sagsbehandler og kontanthjælpsmodtager kan i sig selv få folk i arbejde.

Det er der givet eksempler på i ph.d.-rapporten. En yngre mand kommer for eksempel i ordinært arbejde, efter at han har været i kontanthjælpssystemet i seks år på grund af sociale og psykiske problemer. Han har haft en lang række forskellige sagsbehandlere, hvor samarbejdet har været direkte dårligt. Men til sidst får han en sagsbehandler, der formår at få ham i arbejde gennem et godt samarbejde.

"Hun har villet undersøge tingene for mig, og hun har villet hjælpe og altså været med til at kæmpe min sag, i stedet for det hele bare var, det må jeg klare selv ... Hun ringede rundt, hjalp mig med at ringe rundt og finde ud af tingene, hvis der var noget, jeg ikke lige kunne finde ud af. Hun har altid løftet mig op, når jeg har været ved at falde, hvis man kan sige det sådan", siger manden i et interview med Rasmus Ravn.

Det ender med, at han selv skaffer sig et ordinært arbejde på en arbejdsplads, hvor sagsbehandleren ellers var ved at arrangere en ulønnet praktik. Hun har efterfølgende sagt, at han altid er velkommen til at kontakte hende, hvis der opstår problemer.

"Beskæftigelsesmedarbejderen har muliggjort, at borgeren var i stand til at søge job på egen hånd og overgå til beskæftigelse, allerede inden borgeren skulle i virksomhedsrettet aktivering. Denne pointe er værd at fremhæve, for den illustrerer, at alliancen bør anses som en selvstændig mekanisme, der aktiverer handlinger hos borgerne – her selvstændig jobsøgning", konkluderer Rasmus Ravn i sin ph.d.-rapport.

Godt samarbejde er afgørende

Rasmus Ravn har spurgt kontanthjælpsmodtagere, unge på uddannelseshjælp samt modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge om deres oplevelse på jobcentret i Hjørring. 70 procent er tilfredse med den indsats, de har fået.

– Jeg er meget overrasket over, at det er så mange, der oplever et godt og konstruktivt samarbejde med sagsbehandlerne. For de resterende 30 procent har det meget negative konsekvenser, at der er et dysfunktionelt samarbejde med sagsbehandleren. De mister typisk troen på en fremtid på arbejdsmarkedet, bliver modløse og får det psykisk dårligere, understreger Rasmus Ravn.

Det har altså helt afgørende betydning for muligheden for at komme i arbejde, at der er et godt samarbejde mellem sagsbehandleren og den enkelte arbejdsløse. 

I rapporten understreger Rasmus Ravn, at kommunen har været meget opmærksom på at give den enkelte arbejdsløse den hjælp, der er nødvendig for at få vedkommende ud på arbejdsmarkedet. Omvendt er der ikke givet en indsats alene med henblik på at give den enkelte borger bedre livskvalitet. Der er tale om en beskæftigelsesindsats, ikke en socialpolitisk indsats.

– Socialpolitikken har jo fået mere trange kår de senere år, konstaterer Rasmus Ravn.

Han opfordrer andre kommuner til at bruge de positive erfaringer fra Hjørring. 

– De behøver nødvendigvis ikke at købe hele pakken. Umiddelbart kunne der være en del fornuft i at ansætte flere sagsbehandlere og reducere sagsmængden for den enkelte. Derudover må der gerne følge ekstra ressourcer med til aktive indsatser, siger Rasmus Ravn.

Hans ph.d.-rapport måler på resultaterne af Hjørring-modellen til og med august 2017. Lige nu bruger han sommeren på at følge op på resultaterne til og med udgangen af 2018. Den opfølgende rapport vil ligge klar i løbet af august. 

– Umiddelbart ser det ud til, at der kommer en stærkere arbejdsmarkedstilknytning i sidste halvdel af 2017 og i 2018, at de positive effekter forstærkes over længere tid, siger Rasmus Ravn.

Sparet på andre områder

Det er et enigt byråd, der står bag Hjørring-modellen. Byrådet er domineret af Socialdemokratiet og Venstre, der sidder på henholdsvis 14 og syv ud af 31 pladser. Enhedslisten og SF har hver et enkelt medlem af byrådet.

– Investeringsmodellen er grundlæggende set en rigtig god strategi, som alle vinder på, men lovgivningen på beskæftigelsesområdet er stadig noget lort, hvor mange mennesker kommer i klemme, siger Enhedslistens medlem, Louise Bilde Hvelplund. 

>> LÆS OGSÅ: 63 organisationer kræver ændring af reform

Hun henviser til de meget stramme krav til at få tilkendt førtidspension og til, at mange syge trækkes rundt i årevis i ressourceforløb på en meget lav ydelse.

>> LÆS OGSÅ: Efter to års kamp er Jørn indstillet til førtidspension

Samtidig med at Hjørring har fundet penge til at investere i beskæftigelsesområdet, er der gennemført nedskæringer på mange andre velfærdsområder ligesom i andre kommuner, fortæller Louise Bilde Hvelplund.

Ny ungeindsats

Efter at kommunen nu har nået målet for Hjørring-modellen og fået nedbragt antallet af mennesker på overførselsindkomst, bliver nogle af de ekstra penge på beskæftigelsesområdet overført til børn- og ungeområdet.

Halvdelen af den ekstra investering på 38 millioner kroner om året bliver på beskæftigelsesområdet, mens de sidste 19 millioner flyttes over til en ekstra indsats for at få flere unge i uddannelse eller arbejde, fortæller Leif Johannes Jensen.

– Vi kan godt fastholde Hjørring-modellen for det halve beløb, fordi der nu er mange færre borgere på passiv forsørgelse. Så vi kan reducere antallet af sagsbehandlere og stadig sikre, at de kun har omkring 40 sager hver, siger han og tilføjer:

– Det er ikke gået lige så godt med at få de unge i arbejde som andre grupper. Så nu sætter vi fokus på det med en indsats lige fra børnehaveklassen og op, til de bliver 30 år.

Der bliver timer i "job og uddannelse" på alle klassetrin i folkeskolen, og skolerne skal have et tættere samarbejde med kommunens arbejdspladser. Der bliver også genindført obligatorisk erhvervspraktik, og i samarbejde med kommunens virksomheder skal de unge have en garanti for job eller uddannelse. 

– Vi har allerede ansat en bunke folk, blandt andet ungeguides og praktikvejledere. Vores mål er at få 2-300 virksomheder inddraget i arbejdet med ungegarantien, siger Leif Johannes Jensen.

Mange af de unge, der i dag står udenfor arbejdsmarkedet, har psykiske problemer. 

– Det drejer sig om omkring to tredjedele af de aktiveringsparate kontanthjælpsmodtagere. De har brug for hjælp, konstaterer arbejdsmarkedsdirektøren.

Det er et enigt byråd, der står bag den nye ungeindsats.