Som de andre LO-forbund mister HK også medlemmer. I løbet af de sidste fire år er antallet af medlemmer faldet med 40.000. Målsætningen var ellers en medlemsfremgang på 10 procent.

Hvad, der skal til for at få vendt den udvikling, er det helt centrale spørgsmål, når HK i dag starter sin kongres i Tivoli Congress Center i København. HK's formand Kim Simonsen erkender, at der er brug for at nytænke fagbevægelsen.

Mange vil gerne være aktive, når vi skaber rammerne for det.

Kim Simonsen, HK-formand

- Vi skal vende tingene på hovedet. HK skal være medlemmernes fagforening, ikke vores. Vi skal have større fokus på medlemmerne, blive klogere på hvad deres ønsker og behov er, og være dygtigere til at levere de ydelser, siger Kim Simonsen til Arbejderen.

- Vi skal i højere grad være synlige overfor medlemmerne, nærværende og lyttende. Det er medlemmerne, som skal bestemme, hvad HK skal lave, tilføjer han.

Det er blandt andet brug af medlemsundersøgelser, der skal vejlede forbundsledelsen i, hvad medlemmerne ønsker af deres fagforening.

For eksempel vil HK opprioritere arbejdsmiljøarbejdet.

- Vi synes allerede, at vi gør meget på området i dag, men undersøgelser viser, at medlemmerne synes, at vi gør for lidt, så det må vi jo lytte til, siger Kim Simonsen.

Mere aktivisme

HK mener, at en del af løsningen til at stoppe medlemsflugten ligger i beslutningen om, at forbundet skal være en organiserende fagforening. Forbundet skal have mere fokus på arbejdspladserne og det enkelte medlem  og mindre fokus på sin egen organisation.

- Vi skal støtte medlemmerne i selv at være aktive på deres arbejdsplads. Vi skal ikke bare løse deres problemer, men hjælpe dem med selv at løse dem sammen med kollegaerne, forklarer Kim Simonsen.

Vil HK være en mere aktivistisk fagforening?

- Ja, hvis vi med aktivisme mener andet end lige demonstrationer på Rådhuspladsen. Måske vil jeg hellere kalde det engagement. Men vi så jo i forbindelse med vores indsamling af underskrifter for forlængelse af dagpengeretten i foråret, at mange gerne vil være aktive, når vi skaber rammerne for det, konstaterer forbundsformanden.

HK samlede godt 85.000 underskrifter med krav om bedre dagpengeregler.

Kim Simonsen går til valg på at bringe balance i medlemstallet, altså få sat en stopper for medlemstilbagegangen. Han understreger, at der ikke er en enkelt snuptagsløsning på det problem.

- Den organiserende fagforeningen er et skridt i den rigtige retning, den skal sammen med en ny kommunikationsstrategi og flere andre initiativer ændre udviklingen, siger forbundsformanden.

Satsning på digitale medier

Med den nye kommunikationsstrategi vil HK i langt større grad satse på de digitale og sociale medier og forventer her, at kunne ramme også den unge målgruppe.

Derudover vil HK styrke indsatsen i forhold til jobformidling overfor fyrede medlemmer, karriererådgivning og flere tilbud til medlemmer med ledelsesfunktioner.

HK startede i foråret initiativet KvikStart. Her kan fyrede HK'ere allerede i fratrædelsesperioden få hjælp og rådgivning i fagforeningen til at komme direkte videre i arbejde et andet sted.

- Det er medlemmerne rigtig glade for. Ellers er der jo først sket noget på det tidspunkt, hvor de er blevet arbejdsløse. Det er måske flere af den slags initiativer, vi skal sætte i gang, mener Kim Simonsen.

Med sin samlede handlingsplan vil HK give medlemmerne en bedre fagforening for deres kontingent. Det set forbundsledelsen som vejen frem i stedet for at nedsætte kontingentet i et forsøg på at konkurrere med de gule fagforeninger på prisen.

Regeringen skuffer

I en kronik i Berlingske i tirsdags erkender Kim Simonsen, at den tætte alliance fagbevægelsen historisk har haft med Socialdemokraterne kun "er meningsfuld, hvis det giver en reel og substantiel politisk fordel for fagforeningsmedlemmerne". 

Og her kan vi ikke "entydigt pege på en mergevinst opnået ved det seneste regeringsskifte", erklærer HK-formanden. Han peger konkret på forringelser af dagpengeperioden og af efterlønnen samt opgivelse af øremærket barsel til mænd.

Kim Simonsen konkluderer i kronikken, at fagbevægelsen i stedet for at nære lønligt håb om en anden politik fra regeringens side må vende blikket mod medlemmernes behov og fra sag til sag kæmpe for maksimal indflydelse på vegne af medlemmerne.