20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

HK'ere har stemt ja til ny overenskomst

Stemmesedler talt op

HK'ere har stemt ja til ny overenskomst

Med en stemmeprocent på 64 og en ja-procent på 94 har HK'erne i kommuner og regioner vedtaget en ny tre-årig overenskomst

De HK-ansatte i kommuner og regioner har stemt ja til den nye overenskomst. Sektorformand Bodil Otto glæder sig over stemmeprocenten på 64.
FOTO: HK
1 af 1

50.000 kommunale og regionale sagsbehandlere, lægesekretærer, jobkonsulenter, tandklinikassistenter, socialformidlere og andre HK’ere har nu fået afklaret deres løn- og arbejdsforhold for de kommende tre år.

Vi kommer ikke uden om, at for eksempel stemmeprocenten giver legitimitet til hele aftalesystemet.
Bodil Otto, HK

Det er sket med en stemmeprocent på 64 og en ja-procent på over 98. 

Sektorformand, Bodil Otto, er yderst tilferds med, at medlemmerne med hende har vurderet, at resultatet er mere end acceptabelt.

– Ud over de klare forbedringer på løn, pension og uddannelse lykkedes det os at tilbagevise arbejdsgivernes krav om forringelser blandt andet for tillidsrepræsentanter og seniorer. Vi har fået et resultat i hus, der er rigtigt godt. Og bedre end mange forestillede sig muligt, siger Bodil Otto.

En sejr for aftalesystemet

Den historisk høje stemmeprocent på 64,0 er den enkeltfaktor, der ifølge Bodil Otto giver overenskomstfornyelsen et helt særligt perspektiv.

– I en demokratisk organisation er det opbakningen fra medlemmerne, der i sidste ende giver vores aftaler værdi og vægt. Vi kommer ikke uden om, at for eksempel stemmeprocenten giver legitimitet til hele aftalesystemet. For ud over de værdier, der ligger i at være en del af det store faglige fællesskab, er jeg ikke i tvivl om, at overenskomstsystemet med frivillige aftaler forpligter begge parter i en på én gang stabiliserende og fleksibel samfundsmodel, siger Bodil Otto.

Hun ser medlemmernes deltagelse i stemmeprocessen som et resultat af indsatsen forud for overenskomstforhandlingerne. HK Kommunal holdt møder på hundreder af arbejdspladser for at indhente krav fra medlemmerne til den nye overenskomst.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. apr. 2015 - 11:14   10. apr. 2015 - 11:44

OK 2015

noc@arbejderen.dk
HK/Kommunal

HK/Kommunal har cirka 60.000 medlemmer ansat i en kommune eller region. 

Hovedparten af medlemmerne arbejder som sagsbehandlere og kontoradministrativt personale. 

Derudover er medlemmerne typisk ansat i stillinger som lægesekretær, socialformidler, jobkonsulent, tandklinikassistent, kontorchef, løn- og personalekonsulent, biblioteksassistent, laborant, miljøtekniker og skolesekretær.

Kilde: HK/Kommunal