26 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hummelgaard afviser at udsætte stigning i pensionsalderen

Forespørgsel om pensionsalder

Hummelgaard afviser at udsætte stigning i pensionsalderen

Slaget om pensionsalderen går ind i sidste fase. I morgen den 1. december førstebehandler Folketinget det upopulære forslag om at hæve pensionsalderen til 69 år. I fredags afviste beskæftigelsesministeren blankt, at regeringen vil overveje at udsætte beslutningen.

Peter Hummelgaard (S) forsvarer velfærdsforliget fra 2006 og den foreslåede stigning i pensionsalderen til 69 år.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil ikke vente på Pensionskommissionens arbejde. Han fastholder, at folketingspolitikerne i morgen den 1. december skal førstebehandle forslaget om at hæve pensionsalderen fra 68 til 69 år i 2035.

Det er et centralt element i det danske pensionssystem, at folkepensionsalderen reguleres i takt med, at levetiden den stiger. Det er et sundt princip, som regeringen står bag.
Peter Hummelgaard (S)

Det ligger fast efter fredagens forespørgsel i Folketinget rejst af Karsten Hønge fra SF og Jette Gottlieb fra Enhedslisten: "Vil regeringen – i lyset af rapporten fra de økonomiske vismænd og udmeldingerne fra de tre største fagforbund – redegøre for overvejelserne om den fortsat stigende pensionsalder, herunder overvejelser om at udskyde beslutningen om den planlagte forhøjelse af pensionsalderen fra 2035 til, efter at den nedsatte Pensionskommission har fremlagt sit analysearbejde herom?"

S står ved velfærdsaftalen

Under debatten medgav Peter Hummelgaard, at spørgsmålet om pension og pensionsalder er et både vigtigt og aktuelt emne, men han gjorde klart, hvor regeringen står: 

– Det er et centralt element i det danske pensionssystem, at folkepensionsalderen reguleres i takt med, at levetiden den stiger. Det er et sundt princip, som regeringen står bag.

Princippet er aftalt i velfærdsaftalen fra 2006, som Socialdemokraterne vedtog sammen med den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. 

– Aftalen bidrager nemlig til holdbarheden af de offentlige finanser, ved at flere bidrager til den fælles velfærdskasse. Derudover reducerer det også de offentlige udgifter til pension, lød det fra Hummelgaard, der fortsatte:

– Med andre ord: Hvis velfærdsaftalen smuldrer, skrider fundamentet under dansk økonomi, og vi kommer som samfund til at mangle penge til al den velfærd, som vi alle sammen ikke bare er glade for, men som også er en eller anden grundforudsætning for det at leve i et trygt og godt samfund.

Befolkningens forståelse 

Beskæftigelsesministeren brugte meget af sin taletid på at forklare og fremhæve forslaget til ret til tidlig pension – i folkemunde Arne-pensionen – som regeirngen i oktober måned blev enig med Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten om. Det forslag skal også til førstebehandling i Folketinget i morgen.

Tidlig pension er den største og mest væsentlige udvidelse af lønmodtagernes rettigheder i årtier... Indførelsen af tidlig pension handler om retfærdighed. Men det handler også om økonomisk ansvarlighed. Tidlig pension bidrager til at fastholde befolkningens opbakning til den stigende pensionsalder, sagde Peter Hummelgaard.

Allan Busk, formand for 3F Aalborg, er ikke så sikker på, at befolkningen står bag flertallet i Folketinget. Ifølge ham er mindst 62 procent af befolkningen nemlig imod en stigning i pensionsalderen.

– Det er derfor forkasteligt, at regeringens forslag om en yderligere stigning i pensionsalderen ser ud til at blive vedtaget med et stemmetal, der er omvendt proportionalt med befolkningens ønsker, siger den nordjyske afdelingsformand, der er medinitiativtager til den ene af kampagnerne #Stop 68 og #68ErMereEndNok.

De to faglige kampagner har i månedsvis gennemført et væld af aktiviteter for at belyse de problemer, som en forlængelse af arbejdslivet fører med sig. Kampagnernes slogan – Vi har også ret til et liv efter arbejdslivet – har fået stadig større opbakning. Aktuelt står knap 100 faglige organisationer, der tilsammen repræsenterer næsten en halv millon lønmodtagere, bag kampagnerne. 

Hverken til at hugge eller stikke i

Efter fredagens forespørgsel har Arbejderen snakket med Jette Gottlieb:

– Helt som ventet var ministeren hverken til at hugge eller stikke i. Han fastholdt, at velfærdsforliget er selve det økonomiske grundlag for dansk økonomi og for fremtidig velfærd.

Selvom svaret fra Peter Hummelgaards ikke kommer bag på enhedslistepolitikeren, så ærgrer det hende alligevel, at regeringen ikke er villig til at overveje at sætte beslutningen på pause, indtil Pensionskommissionen er færdig med sit arbejde. Kommissionen, der skal gennemtrevle pensionssystemet og blandt andet se på mulighederne for en lempeligere stigning i pensionsalderen, skal afslutte sit arbejde senest første kvartal 2022.

– Dertil kommer, at der er sket en del nyt, siger Jette Gottlieb og uddyber: 

– De økonomiske vismænd har meldt ud, at der er råd til at gå andre veje. De tre store fagforbund, 3F, HK og FOA har meldt ud, at de går imod den fortsatte forhøjelse af pensionsalderen, og så har vi den voksende bevægelse synliggjort i de to faglige pensionskampagner.

>>LÆS OGSÅ: Forbund: Sæt beslutning om pensionsalder på 69 år på pause

Kamp til stregen

Nu behandles lovforslaget – L 105 – som stillet af regeringen, men pensionskampagnerne lover kamp til stregen. Fagforeningsrepræsentanter fra hele landet gennemfører protester mod det upopulære beslutningsforslag.

– Det starter med mega faneborg klokken 11-13:00. Klokken 5 minutter i tolv bliver der gennemført aktioner rundt om på forskellige arbejdspladser med krav om at stoppe den stigende pensionsalder, og dagens aktiviteter rundes af med XL bannerborg klokken 16-17:00, fortæller Jan Hoby fra #Stop 68 til Arbejderen.

 >>LÆS OGSÅ: Fagforeninger sætter slutspurt ind for at stoppe højere pensionsalder

I dag er pensionsalderen 65,5 år, og et flertal i Folketinget har allerede besluttet, at pensionsalderen skal stige løbende, så den i 2030 vil være 68 år.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. nov. 2020 - 08:01   01. dec. 2020 - 10:54

Pensionsalder

noc@arbejderen.dk
Tilbagetrækningsreformen
  • Den såkaldte tilbagetrækningsreform blev aftalt i foråret 2011 mellem VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale. Men aftalen hæves folkepensionsalderen med et halvt år om året fra 2019 til 2022, så folkepensionsalderen vil være 67 år i 2022. 
  • Efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år gradvist fra 2018-2023 ved at hæve efterlønsalderen.

  • Nedslidte kan få seniorførtidspension, når de har mindre end fem år til folkepensionen. Der stilles samme krav til tabt arbejdsevne som for ansøgere til førtidspension.

  • Ifølge velfærdsreformen fra 2006, indgået mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale, skal pensionsalderen hæves fra 67 til 68 år i 2030. Og pensionsalderen skal fortsat stige, indtil en folkepensionist i gennemsnit kun har 14,5 år tilbage at leve i.

Du kan læse mere om tilbagetrækningsreformen her