Den 14. maj.

Den dag er BUPL's sag om konfliktramt arbejde berammet til såkaldt hovedbehandling i Arbejdsretten. Der efter går der i værste fald yderligere tre-fire uger, inden der falder en dom.

Pædagogernes forbund har bedt Arbejdsretten tage stilling til, om det er konfliktramt arbejde, som pædagogerne for tiden udfører i skolerne. Normalt deler lærer og pædagog ansvaret for at passe børnene i en klasse, men under lærernes lockout er pædagogen alene om opgaven. 

BUPL er ikke i tvivl, men ønsker en principiel afgørelse.

Den kommer sandsynligvis efter, at arbejdsgivernes lockout af lærerne igen er slut. Indtil da, må BUPL's medlemmer makke ret og gøre, som de får besked på af skolelederne.

- Det er stærkt utilfredsstillende, at vi ikke kan få en hurtigere afklaring på det. Og det er problematisk for de pædagoger, der står ude på skolerne og er i tvivl om, hvorvidt de påtager sig konfliktramt arbejde eller ej. De kommer til at leve med den usikkerhed, formodentlig under hele konflikten, siger Henning Pedersen, BUPL's forbundsformand.

Til gavn for arbejdsgiverne

Det er ikke første gang, at afgørelser i Arbejdsretten trækker ud og er til fordel for den ene part i en konflikt, mener it-forbundet Prosa.

Forbundet kalder Arbejdsrettens udsættelse af BUPL's klage for endnu et eksempel på, at Arbejdsretten bliver brugt mod lønmodtagerne. Nøjagtigt som det skete under den langvarige konflikt mellem Prosa og it-giganten CSC i 2011.

- Det behøver vel ikke tage måneder at afgøre en sag, især ikke når der er en konflikt. Indtil der bliver afsagt dom, er det jo arbejdsgiverne, der bestemmer, siger Prosas næstformand, Hanne Lykke Jespersen, til Arbejderen.

Hun husker især to sager som trak ud under CSC-konflikten, og som stækkede Prosas modtræk overfor arbejdsgiverne.

Som modsvar på CSC’s lockout af 120 Prosa-medlemmer, opsagde forbundet fredsaftalen for 300 ansatte og varslede strejke for 49 af dem.

En måned efter at strejken skulle være trådt i kraft afgjorde Arbejdsretten, at blot fem af de 49 måtte strejke.

- Men den mest groteske sag var den, hvor vores medlemmer blev tvunget til at oplære vikarer, som skulle erstatte dem, når de røg i konflikt den 1. juni. Den sag trak ud og afgørelsen kom på et tidspunkt, hvor den reelt var ligegyldig, nemlig den 31. maj, forklarer Hanne Lykke Jespersen.

Dommen lød, at CSC ikke måtte sætte konfliktvarslede til at lære afløsere op.

Gal timing

Anna Ilsøe, der er arbejdsmarkedsforsker ved FAOS, mener ikke man kan sige, at Arbejdsretten er på arbejdsgivers side.

Hun medgiver dog, at det typisk vil være den part, der har bragt en sag for Arbejdsretten, der bliver mest belastet af en forsinket afgørelse, som der findes eksempler på under CSC-konflikten.

- Jeg mener ikke nødvendigvis, at indholdet af afgørelserne i sig selv ville have ændret udfaldet af den konflikt. Men timingen for afgørelserne kan have været problematisk for konfliktforløbet og have haft indflydelse på Prosa-medlemmernes reaktioner, siger Anna Ilsøe til Arbejderen.

Konkret henviser hun til afgørelsen om oplæring af vikarer, som faldt samme dag som forligsinstitutionen fremsatte et mæglingsforslag og krævede det sendt til afstemning blandt PROSAs medlemmer. Det kan meget vel have haft betydning for Prosa-medlemmernes afvisning af mæglingsskitsen, og at Prosa i sidste ende mistede overenskomstretten på CSC.

Går Arbejdsrettens afgørelse BUPL's vej, er forbundet klar til at tage de konkrete sager op i de kommuner, hvor der har været problemer. Og har kommunerne overtrådt reglerne skal de betale en bøde til BUPL