Den 26. februar faldt første delaftale i trepartsforhandlingerne på plads. Dermed er rammerne i grove træk lagt for de videre forhandlinger, som for alvor kommer til at byde på armlægninger mellem de tre parter.

Selvom begrebet "indslusningsløn" efterhånden er manet i jorden, spøger indholdet stadig åbenlyst på scenen.

Den indgåede aftale placerer først og fremmest kommunernes rolle og særlige ansvar i bestræbelserne på at få flere flygtninge hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

Tilbage står kampen om virksomhedernes ansvar og ikke mindst, hvem der skal stå tilbage med regningen for en samlet aftale. Og det er netop svaret på det sidste spørgsmål, der skaber størst bekymring blandt medlemmerne i dansk fagbevægelse.

De bredeste skuldre?

Arbejdsgiverne har fra start meldt ud, at de ikke vil bidrage til afregningen ved at betale fuld løn til flygtninge, som ikke nødvendigvis fra dag ét har de samme kompetencer og den samme produktivitet som danske arbejdere.

En udmelding som vinder fuld opbakning i regeringens oplæg og kommissorie for trepartsforhandlingerne, hvor også regeringen afviser at betale regningen med formuleringen om, at en aftale "skal holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer."

Det lader de danske arbejdere - i særdeleshed de arbejdsløse og de ufaglærte - tilbage med regningen. Spørgsmålet er hvor langt toppen i dansk fagbevægelse er villige til at strække sig for at finde "de rigtige løsninger".

Prisen kan blive høj

Meget tyder på, at en endelig aftale vil resultere i lavere løn til flygtninge eller en form for bonus til arbejdsgivere, der ansætter flygtede mennesker. For selvom begrebet "indslusningsløn" er manet i jorden, spøger indholdet stadig åbenlyst på scenen.

I en situation, hvor der er rift om de alt for få ufaglærte job, kan en sådan løsning blive meget dyr for de lavestlønnede af fagbevægelsens medlemmer. 

Ifølge 3F Københavns A-kasseleder Søren Becher vil konsekvensen af en sådan aftale blive regulær udstødning af ufaglærte arbejdere på ordinære vilkår og udløsning af yderligere pres på de kollektive overenskomster.

Lederen i Danmarks største A-kasseafdeling frygter, at det vil skabe "åbenlys splid" mellem danske arbejdere og østarbejdere, mellem de mange arbejdsløse på dagpenge og flygtninge på særlige vilkår. "Det er alles kamp mod alle om de samme og alt for få ufaglærte job", mener Søren Becher.

3F'ere frygter for deres job

Blandt medlemmerne i de faglærte og ufaglærtes største fagforbund 3F er bekymringen da også til at tage og føle på. Ifølge en rundspørge udført af Fagbladet 3F erklærer mere end halvdelen af landets 3F'ere, at de frygter, at flygtninge vil overtage deres arbejde.

En frygt som er helt reel, hvis de igangværende forhandlinger ender med en løsning, hvor arbejdsgiverne på den ene eller anden måde får mulighed for at ansætte flygtninge til en lavere løn, end den som er fastsat i landets overenskomster, vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor Bent Greve fra RUC.

– Jeg kan godt forstå, at 3F'erne er bekymrede, og deres frygt er helt reel, siger han til Fagbladet 3F.

– Det offentlige støtter flygtningene med store summer. Og der vil være arbejdsgivere, der går efter dem, de kan få gratis eller til billigere penge i stedet for dansk arbejdskraft, siger Bent Greve.

Fagbevægelsen i defensiven

Som altid afspejler trepartsforhandlingerne styrkeforholdet mellem klasserne, og dansk fagbevægelse er gået til forhandlingsbordet uden de store kort på hånden. Der er efter alt at dømme ikke et slagkraftigt, aktivt og kampberedt bagland bag forhandlerne. En kendsgerning som forhandlerne på den anden side af bordet er helt på det rene med.

Det bliver derfor svært for fagbevægelsens forhandlere at opnå de store resultater, og mange frygter da også, at trepartsforhandlingerne skal ende i forringelser af helt almindelige arbejdendes vilkår, som vi så det med fagtoppens rolle i dagpengekommissionen.

Som murersvend og formand for 3F Ungdom Emil Olsen udtrykker det: "Toppen af dansk fagbevægelses sygelige trang til at sidde med ved forhandlingsbordet uden et folkeligt pres kan endnu engang vise sig at blive dyrt for arbejderklassen."