Der er sket en markant stigning i deres arbejdstimer siden september sidste år, viser en ny undersøgelse fra Scharling Research foretaget for Folkeskolen.dk.

Jeg er bekymret, for hvis lærerne arbejder ekstra, får det en arbejdsmiljømæssig slagside.
Gordon Ørskov Madsen, DLF

"I begyndelsen var det kun en enkelt eller to, der arbejdede efter fyraften, i dag er det væsentlig flere", skriver en lærer i kommentarfeltet til undersøgelsen.

Og det udsagn dækker tallene i undersøgelsen godt. Der er sket en kraftig stigning i hjemmearbejdet. Halvdelen af lærerne svarer, at de retter opgaver hjemme om aftenen og i weekenden. En stigning fra 18 procent i september 2014.

Folkeskolereformen, der trådte i kraft den 1. august 2014, kræver at lærerne har fuld tilstedeværelse på skolen. Alligevel besvarer lærerne henvendelser fra forældre om aftenen. De bruger også aften og weekends til at rette opgaver og forberede sig. 

65 procent besvarer forældrehenvendelser uden for arbejdstiden. I efteråret var det 23 procent, og det er især yngre lærere, kvinder og lærere på mindre skoler, der svarer, hvis forældre ringer om aftenen eller i weekenden, fremgår det af undersøgelsen.

Bekymret

Formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, er bekymret over udviklingen.

– Tallene viser, at det skrider. Lærerne begynder at arbejde hjemme uden at blive afregnet for det, fordi de har en ambition om at udføre et ordentligt stykke arbejde. Jeg er bekymret, for hvis lærerne arbejder ekstra, får det en arbejdsmiljømæssig slagside. De arbejder alt for meget, siger han til Folkeskolen.dk.

Gordon Ørskov Madsen gør opmærksom på, at målsætningen i bilaget om arbejdstid til forårets overenskomstaftale netop handlede om at skabe et godt arbejdsmiljø på skolerne. Han mener, at lærerforeningen sammen med arbejdsgivere og skoleledere har en kæmpe udfordring med i fællesskab at løse opgaven.

– Det løser vi ikke ved, at lærerne arbejder grænseløst, mener Gordon Ørskov Madsen.

Før og efter reformen

Han afviser, at lærerne skulle være på vej tilbage til den tidligere arbejdsform før kravet om fuld tilstedeværelse på skolerne. Før havde lærerne mulighed for at prioritere i deres arbejdsopgaver - for sig selv, sammen med kolleger og sammen med ledelsen. Det gjorde de på baggrund af en afgrænset arbejdsmængde. 

–  Men i dag er lærerne ikke sikret på nogen måde, så de får flere undervisningstimer og mindre tid til deres forberedelsesopgaver, så det er en helt anden situation. Og så tyer nogle til at arbejde ud over deres almindelige arbejdstid. Nu skal lærerne stå til rådighed i fast arbejdstid, og derudover yder de en ekstra indsats. Det er altså en helt anden situation, understreger Ørskov Madsen.

Alternativet er værre

En lærere skriver som kommentar til undersøgelsen: "Det kan ikke hænge sammen for mig, hvis jeg ikke arbejder ekstra."

En anden bemærker: "Jeg burde afvise telefonsamtaler, men når det er vigtigt eller akut, er man nødt til at gøre det for at holde sig selv ud."

At alternativet til hjemmearbejde uden løn er værre fremgår af endnu en kommentar.

"Det kan være svært at sove ordentligt, hvis man ikke føler sig klar og forberedt til næste skoledag. Så selv om jeg ikke vil røre ved forberedelsen hjemme om aftenen, kan alternativet ofte være værre!"