Efter en del uro, der indbefatter flere dages strejke, i forbindelse med de lokale lønforhandlinger på Alfa Lavals fabrik i Kolding, er det nu lykkedes at lande en to-årig aftale. Det fortæller fællestillidsrepræsentant Monika Jessen til Arbejderen.

Den del af overenskomsten kan kun opfattes som et forsøg på at kyse folk til ikke at strejke en anden gang.
Monika Jessen, fællestillidsrepræsentant

– Koncernledelsen havde jo sagt, at der var nul lønkroner i år, og sådan er det blevet. Derfor var vi nødt til at være kreative og kigge på alternativer, siger Monika Jessen og fortsætter:

– Vi har lige fået nye omklædningsrum og nu lover firmaet at stille nye håndklæder til rådighed. Og så har vi fået en tandforsikring, der dækker op til 80 procent af tandlægeregningen. Til næste år får vi 4,25 kroner i timen oveni basislønnen.

Tilfredse kollegaer

Hun indrømmer, at hun og de andre tillidsrepræsentanter var spændte på kollegaernes reaktioner på rene håndklæder og en tandlægeordning. Men ifølge fællestillidsrepræsentanten er der udbredt tilfredshed med aftalen. De fleste kan se, at det er fornuftigt i lyset af, at der for få uger siden var lagt op til en nul-løsning, og selvom ikke alle har samme behov for at få ordnet tænder, så kan en tandlægeregning nemt løbe op på et beløb, der svarer til, hvad arbejderne ville have fået ud af en lønstigning minus indbetaling til skat.

Monika Jessen mener, at kollegaernes utilfredshed - manifesteret i tre-fire dages strejke - fik overbevist ledelsen om, at den "var nødt til at gøre noget."

Strejken var da også ud over det sædvanlige. Ikke noget med at de cirka 400 timelønnede mødtes fra dag til dag for at beslutte sig for, hvad de skulle gøre. Nej først besluttede aftenholdet tirsdag den 2. maj at gå hjem. Derefter fulgte både nathold og dagholdet onsdag. Alle med den besked, at de tidligst ville møde igen mandag i den efterfølgende uge.

– Det var uheldigt, at vi blev set sammen med de andre fabrikker. Her i Kolding har vi haft en travlt periode og haft fremgang. Derfor syntes folk, at det var uretfærdigt med en nul-løsning, og derfor blev reaktionen så kraftig, forklarer Monika Jessen

Kollegaerne var oppe at køre over ledelsens nulløsning, men efterspillet har også sået skår i samarbejdet på den jyske fabrik, hvor stemningen ifølge Monika Jessen til tider blev meget ubehagelig. I henhold til industrioverenskomsten skulle det forsømte arbejde nemlig indhentes i løbet af 14 dage, hvilket betød, at folk fik besked på at arbejde over og inddrage weekends og helligdage. Det førte til en del uheldige episoder med folk, der havde aftalt at hente børn i børnehaven, havde arrangeret rund fødselsdag i familien eller stod og skulle holde stor konfimationsfest.

Sraffes på bagkant

– Med strejken ville folk først og fremmest sende et signal til koncernledelsen i Sverige, og så er det de lokale ledere, der bagefter kommer og dikterer, at folk skal indhente det forsømte. Folk er forbandet over, at den eneste mulighed, de har for at vise deres utilfredshed er strejke, og så bliver de straffet på bagkant af et forlig, som fagbevægelsen selv har skrevet under på, fortæller Monika Jessen, der fortsætter:

– Det har været dyrt at vise sin utilfredshed. Oveni i boden for at strejke skal folk knokle for at indhente det forsømte. Den del af overenskomsten kan kun opfattes som et forsøg på at kyse folk til ikke at strejke en anden gang.