Nu er endnu en kontroversiel sag dukket op i forbindelse med etableringen af metrobyggeriet i København.
Det viser sig, at den italienske entreprenørkoncern Trevi, henter uøvede metalarbejdere til Danmark for at de kan lære at svejse og tage svejsecertifikater. Trevi har arbejdet på det gigantiske projekt siden september 2011.
- Metro Cityringen er et offentlig ejet selskab, hvor man skulle tro, at man kunne benytte danske smede, som allerede har svejse certifikater, men nu er arbejdsløse. Har man ikke nogen forpligtelse i et sådant stort projekt, spørger Henrik Stilling fra Dansk Metal Hovedstaden.
Fagforeningen er forarget over, at uddannelsen og ophold betales af danske skatteydere.
Siden Trevi indtog København har der været mange forskellige problemer med firmaet.
I juni måned sidste år afslørede 3F, at firmaets ansatte i et halvt år havde arbejdet for helt ned til 74 kroner i timen. Det på trods af at det indgår i kontrakten, at alle ansatte på metrobyggeriet, også udenlandske arbejdere, skal aflønnes efter danske forhold.
Den italienske koncern lever heller ikke op til ontakten, når det gælder antallet af lærlinge og endelig har Trevi har den tvivlsomme fornøjelse af have Danmarksrekord i strakspåbud fra Arbejdstilsynet: Hele 40 påbud blev det til i løbet af de første 11 måneder af 2012.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278