For 37. år i træk er unge fagforeningsaktivister lige nu ude i det danske sommerland for at snakke arbejdsforhold, løn og sikkerhed med de mange 13-17-årige fritidsjobbere.

Det er fedt at være med til at sikre, at de helt unge får en god start på deres arbejdsliv.
Morten Ahrendt, Jobpatruljen

En af de mange unge aktivister, som har valgt at rive uger ud af sin sommerferie, er den 24-årige elektrikerlærling Morten Ahrendt.

– Det er en fed måde at møde nye mennesker på, og så er det fedt at være med til at sikre, at de helt unge får en god start på deres arbejdsliv, siger han til Arbejderen.

Tunge løft og alkohol

Det er femte år i træk, at Morten Ahrendt er ude med Jobpatruljen, og de sidste tre-fire år har han fungeret som koordinator for Jobpatruljen i Østjylland.

– Rigtig mange af os, der kører i Jobpatruljen, kan selv huske, hvordan det var at være ungarbejder. Vi vil gerne prøve at give andre unge en mere kontrolleret start på arbejdslivet og under bedre forhold, end vi selv havde.

Og det er der brug for. Hvert år møder Jobpatruljen nemlig forhold, som er direkte ulovlige ude på landets arbejdspladser.

– Nogle af de store syndere, vi typisk ser i butikker, er tunge løft, og at de unge ikke er blevet instrueret i, hvordan de skal løfte ordentligt. Det er en synder, vi ser hvert år, og som vi gør arbejdsgiverne opmærksomme på hvert år, men alligevel, synes jeg, den er grel i år, siger den unge østjyde, som også fortæller, at det ikke altid er nok med en venlig snak med arbejdsgiverne.

– Vi er blevet nødt til at politianmelde en ti-stykker, blandt andet på Djursland, fordi de unge arbejdede i lokaler, hvor der blev serveret alkohol. Men ellers er det ofte sådan noget med for mange arbejdstimer. Hvis du er undervisningspligtig, altså hvis du går i 8. eller 9. klasse, så er der grænser for, hvor mange timer du må arbejde, og vi ser også, at de regler bliver brudt en del steder.

Åbne og lukkede døre

På trods af de tilbagevendende sager om brud på regler og lovgivning bliver de unge aktivister mange steder budt indenfor med et smil.

– Vi bliver taget rigtigt godt imod mange steder. Jeg var ude i en tøjbutik i går, som lige havde ansat en ungarbejder for første gang nogensinde. Der fik vi en lang snak med ejeren om, hvad ungarbejdere må, fordi det anede de ikke.

Der er dog også steder, hvor Jobpatruljen bliver nægtet adgang.

– Det får os jo til at stille endnu flere spørgsmål, for så kan man jo godt tænke, at ikke alt er, som det skal være, lyder det fra Morten Ahrendt.

Men de unge aktivister kan i den slags tilfælde ikke gøre andet end at vende om med uforrettet sag.

– Vi er jo ikke en myndighed. Så vi kan ikke sige, at vi skal snakke med de unge, men vi prøver at tage en konstruktiv dialog og fortælle, at det er en oplysningskampagne.

Flere forældre ringer

Jobpatruljen har kørt i snart to uger og har indtil videre snakket med 800 fritidsjobbere. I Østjylland består patruljen af 20-30 unge aktivister, som først og fremmest selv opsøger arbejdspladser, hvor der almindeligvis er fritidsjobbere ansat.

I år har Jobpatruljen dog også fået en del henvendelser fra forældre, som fortæller om problematiske forhold på deres børns arbejdspladser, fortæller Morten Ahrendt.

– De ringer på vores hotline og spørger, om vi ikke vil tage ud på deres børns arbejdsplads og se på forholdene uden at få deres børn fyret. Det er dejligt med den slags henvendelser, og dem følger vi naturligvis op på.

Jobpatruljen kører til og med uge 29 og samler indtrykkene fra de mange arbejdspladser i en årlig rapport, som kan læses på jobpatruljen.dk