22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kæmpe nej fra VVS'erne

Afstemning om OK 2014

Kæmpe nej fra VVS'erne

Hele 96,6 procent af landets VVS’ere og blikkenslagere stemte nej til forligsmandens mæglingsskitse. Forbundet ser afstemningen som en protest mod arbejdsgivernes ultimative krav ved overenskomstforhandlingerne.

Landets blikkenslagere og rørsmede har sendt en markant afvisning af mæglingsforslaget til ny overenskomst. Hele 96,6 procent har sat kryds ud for nej. Her fra VVS'ernes strejke i sidste måned.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Utilfredsheden med arbejdsgiverne i Tekniq er stor blandt medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Hele 96,6 procent af de medlemmer på VVS-området, der har stemt om forligsmandens mæglingsforslag, har sat kryds i nej-feltet.

Resultatet er en klar tilkendegivelse af, hvad medlemmerne vil finde sig i.
Max Meyer, Blik- og Rør

Dermed viser VVS’ere og blikkenslagere deres utilfredshed med forløbet af årets overenskomstforhandlinger, mener forbundsformand Max Meyer.

- Afstemningsresultatet er et klart signal fra medlemmerne. De vil ikke finde sig i arbejdsgivernes ultimative krav og manglende lyst til at forhandle. Resultatet er derfor også en klar tilkendegivelse af, hvad medlemmerne vil finde sig i, siger Blik- og Rørarbejderforbundets forbundsformand Max Meyer om resultatet af urafstemningen.

I sidste måned nedlagde blikkenslagere og rørsmede over hele landet arbejdet hen over tre dage.

>> LÆS ARTIKEL

Det skete i protest mod arbejdsgivernes angreb på den gældende overenskomst og deres krav om at afskaffe den bestemmelse i overenskomsten, som i dag forhindrer arbejdsgiverne i at ansætte faglært arbejdskraft til dumpinglønninger.

Højere stemmeprocent end i 2012

45,0 procent af forbundets medlemmer på VVS-området har stemt. Det er en fremgang på hele 3,8 procent i forhold til afstemningen i 2012.

- Vi er tilfredse. Både med resultatet og fremgangen i andelen af afgivne stemmer. Det viser, at der er sammenhold og opbakning mod arbejdsgivernes angreb på overenskomsten, siger Max Meyer.

Ja fra skorstensfejerne

Mens VVS-området afviste forligsmandens mæglingsskitse, er tilfredsheden med resultatet af overenskomstforhandlingerne på skorstensfejerområdet næsten lige så markant.

Således fulgte hele 85,5 procent af landets skorstensfejere anbefalingen om at stemme JA til den nye overenskomst. Også det resultat glæder forbundsformanden.

- Vi har haft nogle gode og konstruktive forhandlinger med arbejdsgiverne i Skorstensfejerlauget. Udover en sikring af reallønnen har arbejdsgiverne også været klar til at indføre nogle nye ordninger til glæde for medlemmerne. Og det har de kvitteret for med en markant opbakning, siger han.

De nye overenskomster gælder fra den 1. marts i år og frem til den 1. marts 2017.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. apr. 2014 - 11:59   11. apr. 2014 - 15:44

OK-afstemning

noc@arbejderen.dk