Omkring 500 cyklende postbude har tirsdag nedlagt arbejdet. Det drejer sig om ansatte på Post Danmarks distributionscentre på Amager, Frederiksberg og City København, der omfatter hele København.
Vi satser på, at ledelsen vil have ordentlige forhold og derfor har et ønske om at optage en dialog med os.
Thomas Møller, tillidsrepræsentant
Den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse kommer som svar på en fyringsrunde, hvor 35 arbejdere er blevet fyret på de tre centre, oplyser tillidsrepræsentant Thomas Møller til Ritzau.
– De er utilfredse med ledelsens håndtering af fyringsrunden, og de er uforstående over for, at det kun er dem, der lever af jobbet, der er blevet fyret. De timelønnede og lørdagsafløsere rammes slet ikke, og det finder medarbejderne frustrerende, siger han.
– Vi påtager os gerne arbejdet på alle ugens dage, lyder det.
Kræver afspadsering
Thomas Møller fortæller, at medarbejderne kræver mulighed for at afspadsere knap 20.000 optjente overarbejdstimer, som de har til gode.
– Det kan kun ske, hvis et større antal af opsigelserne udskydes. Vi har ingen anelse om, hvor længe strejken varer. Men vi satser på, at ledelsen vil have ordentlige forhold og derfor har et ønske om at optage en dialog med os, siger han.
Han forventer, at ledelsen og arbejderne senere tirsdag sætter sig ved forhandlingsbordet.
Post Danmark kunne mandag fortælle, at omkring 4,1 millioner valgkort er på vej til vælgerne forud for folkeafstemningen den 3. december, men den proces kan nu komme til at tage længere tid i hovedstadsområdet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278