- Kæmpe lønstigninger og forbedringer for tillidsfolk.

Ordene ryger ud af munden på Jan Ditlevsen, da han bliver spurgt om, hvilke forventninger han har til overenskomstforhandlingerne i 2014.

Han er tillidsmand på Smurfit Kappa i Kolding, hvor 235 ansatte sørger for emballage til alt fra søm og skruer, fødevarer og indpakning af legetøj. Her har Arbejderen sat ham stævne sammen med navnebror og tillidsmandskollega Jan Mikkelsen.

Begge har forladt produktionshallen for at fortælle om deres arbejdsplads og hvilke tanker de gør sig som tillidsvalgte.

Det er meget dyrere at lukke arbejdspladser i andre lande end i Danmark.

Snakken starter over en kop kaffe i et konferencerum, der ligger i forlængelse af virksomhedens kantine. Fra væggene kigger ansatte, der, siden virksomhedens grundlæggelse i 1952, har haft henholdsvis 25 og 40 års jubilæum, med. Deres portrætter hænger på snorlige rækker i fuldstændig ens indrammede billeder.

Jan Ditlevsens forventninger til overenskomstforhandlingerne bliver nævnt med glimt i øjet, men alligevel med alvor i stemmen.

- Vi får hele tiden at vide, at vi skal sammenligne os med andre lande. Men hvis vi kigger på Irland eller England så er det meget dyrere at lukke arbejdspladser end i Danmark. Det gør folk usikre, mener Jan Ditlevsen.

Han nævner, at ansatte flere steder i de to lande får to ugers løn for hvert år, de har været ansat, når de afskediges.

-  Ja, det er alt for nemt for arbejdsgiverne at slippe af med folk i dag, også tillidsfolk. Samtidig er det sværere for folk, der har eller har haft faglige tillidsposter, at finde et nyt arbejde. Arbejdsgiverne er ikke så vilde med at ansætte dem, lyder det fra Jan Mikkelsen.

Bedre beskyttelse af TR

Begge peger på behovet for bedre beskyttelse af de tillidsvalgte i form af længere opsigelsesvarsler eller økonomisk kompensation. Jan Mikkelsen giver et konkret eksempel:

- I princippet mener jeg jo, at hvis for eksempel Ditlevsen røg ud i dag, så burde det være arbejdsgiverens ansvar at dække ham ind i resten af hans arbejdsliv.

Arbejdsgiverne er ikke så vilde med at ansætte folk, der har eller har haft tillidsposter.

Ingen af dem forventer, der kommer mirakler ud af forhandlingerne til foråret næste år. Forventningerne er skruet i bund efter resultaterne af de sidste to overenskomster, og de er trætte af, at ansvaret for at hive et fornuftigt resultat hjem er overladt til dem og andre tillidsfolk ude på arbejdspladserne.

- De forhandler smuler hjem centralt, og så hedder det sig, at vi skal hente noget hjem lokalt. Men det er fandme svært, lyder det.

Ditlevsen er den ældste af de to. Han har rundet de 59 år. Over halvdelen, helt præcis 31 år, har han tjent sin løn på Smurfit. I 1997 blev han valgt som tillidsrepræsentant, og to år senere røg han ind i AS-bestyrelsen og sidder også i europæisk samarbejdsudvalg, der dækker hele industriområdet. I produktionen slår Jan Ditlevsen sine folder i bølgepapafdelingen.

Jan Mikkelsen er 51 år og har arbejdet på emballagefabrikken siden 1994. Fire år senere blev han valgt som tillidsrepræsentant for 3F’erne. I 2004 skiftede han titlen ud med fællestillidsrepræsentant og repræsenterer nu også de ti smede og elektrikere.

Tiden er knap

Et hverv som i foråret blev en hel del sværere at passe.

- Jeg har indtil den 19. marts været frikøbt tillidsmand. Men nu er jeg på ordre fra ledelsen tilbage i produktionen, hvor jeg passer en standsemaskine. Det er gået ud over det generelle TR-arbejde, lyder det fra Jan Mikkelsen.

Det er sket til trods for, at de ansatte ved de lokale forhandlinger med arbejdsgiveren har aftalt at afgive et beløb til frikøb af tillidsmanden. En aftale, som ledelsen afviser, eksisterer.

Jan Mikkelsen plejer at kunne følge med i kollegernes ferieplaner og afvikling af ferie. Han har haft overblik over afspadsering af eventuelt overarbejde og har kunnet hjælpe kollegerne med at finde og søge kurser, som de er interesseret i at deltage i. Opgaver som allesammen kræver tid.

- Som tillidsmand har man også en vigtig social funktion. Før kunne kollegerne dumpe ind på kontoret, hvis der var et eller andet, de gerne ville snakke om. Nu komme over til mig ved maskinen, og jeg skal stoppe den, før vi kan tage en snak. Det lægger jo nok en dæmper på kollegerne med hensyn til at komme og fortælle, hvis de har sociale problemer.

På arbejdspladsen, der har 235 ansatte, heraf 132 i produktionen, blev der sidste år produceret 107 millioner kvadratmeter pap. Det kan i en meters bredde nå mere end to en halv gang rundt om jorden ved ækvator. Dertil kommer i gennemsnit én million styk emballager om dagen. Det kan være det pap, der holder sammen på seks øl-/ sodavandsdåser eller en saml-selv-Lego-model.

- Vi har travlt lige nu, erkender Jan Ditlevsen da også.

Tillidsmændene er enige om, at den krise, der ramte Danmark i efteråret 2008 er gået forholdsvis smertefrit hen over Smurfit Kappa.

Krise?

I 2011 blev der ganske vist fyret 11 personer. Nogle af stillingerne er blevet besat igen, og i dag er produktionen  med færre ansatte næsten på samme niveau, som før krisen. Der er gang i maskinerne 24 timer i døgnet.

- Undskyld jeg spørger, men hvor er krisen? Jeg tror, der er nogen, der har interesse i bevidst at holde den kørende. Vi hører konstant, at vi er meget dyrere end konkurrenterne, og snakken virker da også, nøjagtigt som arbejdsgiverne ønsker, mener Jan Mikkelsen.

Det er nødvendigt at føre en stram økonomisk politik, men jeg synes selvfølgelig ikke, det er i orden, at de rige skal have mere.

Som eksempel nævner han sidste års lokale lønforhandlinger. Som han plejer gik han rundt blandt kollegerne for at høre om deres forventninger.

- Og jeg hørte da også bemærkningen, at vi jo ikke kunne tillade os at forlange lønforhøjelser. Når jeg så spurgte hvorfor ikke, så lød svaret, at der jo er krise.

De to Jan’er er overbeviste om, at frygten for at miste jobbet har gjort folk tilbageholdende, og at dagpengeforringelserne har pustet yderligere til den frygt. De bryder sig tydeligvis ikke om mønsteret i de reformer, som regeringen har gennemført - at der er råd til skattelettelser til de rige og lavere selskabsbeskatning til virksomhederne, som bliver betalt af forringelser af hjælpen til arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og studerende.

Som så mange andre der deltog aktivt i valgkampen i 2011 for at vælte Lars Løkke Rasmussens regering, er de to Smurfit Kappa tillidsmænd skuffede over Helle Thornings regering.

- Jeg tænkte, at nu kommer der sgu styr på nogen ting. Men det er ikke, hvad jeg forstår som socialdemokratisk politik, de fører. De bliver nødt til at koncentrere sig om de svage, og ikke kun interessere sig for dem, der i forvejen har deres på det tørre, mener Jan Mikkelsen.

Håndværkeren Thorning

Jan Ditlevsen synes, at kritikken af regeringens politik kører for personligt på statsminister Helle Thorning-Schmidt. Han synes, hun er en dygtig politisk håndværker.

- Jeg synes, hun forsvarer sine synspunkter godt, og jeg er også langt hen ad vejen enig i den politiske linje, hun står for. Jeg synes, man er nødt til at forholde sig til, at det er nødvendigt at føre en stram økonomisk politik, men jeg synes selvfølgelig ikke, det er i orden, at de rige skal have mere, lyder det fra den 59-årige tillidsmand.

På arbejdspladsen bliver der ikke snakket særligt meget om det, men tillidsmændene har indtryk af, at glæden over den nye regering også her er afløst af skuffelse over, at den ikke gennemfører, hvad den har lovet.

- Jeg hører da nogen sige, at den her regering er værre end den blå, siger Mikkelsen.

Utilfredsheden med regeringens politik får imidlertid ikke indflydelse på, hvor Jan og Jan sætter deres krydser ved næste valg. At stemme “blåt” er utænkeligt, og det samme er en stemme på SF, som de mener er et parti i dyb krise.

- Jeg stemmer, hvor jeg plejer. Ikke som anerkendelse af at de gør det ufatteligt godt, Min far sagde altid, at hvis man stemmer på S, så går det aldrig helt gal. Så det holder jeg mig til. Alternativet er værre, mener Jan Ditlevsen.

Fra Jan Mikkelsen lyder det:

- Jeg har da overvejet at stemme på Enhedslisten, men nej. Jeg synes, det er fint at have dem som vagthund, men de får ikke min stemme.

Mens de således er meget tro mod Socialdemokratiet ved folketingsvalg, så har de prøvet at stemme på andre partier ved kommunalvalget. Og det er da heller ikke udelukket, når de til november igen får mulighed for at stemme på lokale politikere.

Det er ikke, hvad jeg forstår som socialdemokratisk politik, regeringen fører.

Jan Ditlevsen bryder op. Arbejdet kalder. Og Jan Mikkelsen gør klar til at vise rundt på blot nogle af virksomhedens 29.000 kvadratmeter store areal.

IC 3 og pap

Turen går forbi farvelageret og de lokaler, hvor standseformene eller klicheerne til de forskellige produkter bliver lavet. Herfra går turen til bølgepapafdelingen og den 125 meter lange IC 3'er, anlægget der producerer bølgepap. Som navnet antyder ligner det til forveksling et af DSB's togstammer.

Lange baner af papir bliver ført ind i den ene ende, og på vejen gennem anlægget bliver de limet sammen og varmet alt efter tykkelsen på et pap, der skal ud i den anden ende.

Doseringen af lim og varme bliver styret med sikker hånd af "maskinføreren".

- Lige nu kører vi 270-300 meter igennem anlægget i minuttet, men det kan klare 400 meter, forklarer han, mens han følger med på to monitorer med otte skærme og dertil en stribe computerskærme med blinkende lamper og for en udenforstående helt uforståelige billeder.

Pappet forlader anlægget i forskellige størrelser tilpasset det produkt, det skal anvendes til.

Fra gangbroen hævet over de fem produktionslinjer kan vi se Jan Ditlevsen med sin truck hente en palle med pap og køre den på plads i hallen. På trods af at temperaturen udenfor er på blot 18 grader, så er der god varme indendøre og luften virker tung af udstødningen fra de gasdrevne trucks, der konstant er på farten.

Jan Mikkelsen undlader da heller ikke at bemærke, at et af de ønsker, de ansatte har højest på listen af krav til ledelsen, handler om at få skiftet de gasdrevne trucks ud med eldrevne.

Inden rundvisningen i selve produktionen slutter, passerer vi de fem standsemaskiner, der skærer frikantede papstykker i forskellige størrelser og tykkelser ud, så de i sidste ende kan foldes til blandt andet kasser til frugt og slik eller gaveæsker til vin.

De kreative hjerner

Smurfit Kappa slår på sloganet - kreative emballage-løsninger.

I ydmyge lokaler finder vi nogle af hjernerne bag de kreative løsninger til indpakning af alt fra møbler, værktøj, rengøringartikler over fødevarer og elektronik til gaveartikler som vin og chokolade.

På hylder og borde er den ene mere fantasifulde indpakning efter den anden linet op. Her findes ugler og engle. Små kommoder med skuffer, æsker der ligner skulpturer, ja emballage i et utal af faconer og størrelser.

Man er derfor ikke i tvivl, da den kvindelige chefdesigner fortæller, at der ligger masser af timers arbejde forud for selve produktionen af hver enkelt emballage-løsning.

Chefdesigneren har deltaget ved arrangementer side om side med mærkevarer som Montana-reoler og B&O anlæg. Skal man tro hende er pap ligefrem et brand.

Et er sikkert. Det er meget andet end firkantede kasser.