Det har skabt debat, at mere end 2.000 unge i år blev afvist fra at starte på en erhvervsuddannelse, fordi de ikke havde minimum 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangseksamen.

Der er med reformen er skabt en ny barriere for at starte på en uddannelse.
Jakob Sølvhøj, Enhedslisten

Karakterkravet er en del af den erhvervsskolereform, som trådte i kraft ved skolestart i år.

>> LÆS OGSÅ: 2.000 unge faldt for karakterkrav

Enhedslistens erhvervsuddannelsesordfører Jakob Sølvhøj beklager, at de mange unge forhindres i at komme i gang med en uddannelse.

– Det er desværre helt forudsigeligt, at de nye adgangskrav udelukker mange unge fra at komme i gang med en erhvervsuddannelse. Det har ikke skortet på advarsler fra elevorganisationer og skoler, siger Jakob Sølvhøj.

Afskaf karakterkrav

Jakob Sølvhøj opfordrer undervisningsministeren og partierne bag erhvervsskolereformen til at genoverveje karakterkravene.

– Hidtil har omkring en tredjedel af de elever, der færdiggør en erhvervsuddannelse, ikke haft det to-tal i dansk og matematik, der nu kræves for at komme i gang med en erhvervsuddannelse. Det vidner om, hvor uklogt det er, at der med reformen er skabt en ny barriere for at starte på en uddannelse, siger han.

Også formand for Danske SOSU-Skoler, som uddanner landets social- og sundhedshjælpere og assistenter, Jeppe Rosengård Poulsen mener, karakterkravet burde fjernes igen.

På social- og sundhedsskolerne har karakterkravet betydet, at potentielle elever, svarende til 30 hold, er blevet sortereret fra.

– Det er forkert at bedømme den her gruppe på deres dansk- og matematikfærdigheder. En god personlig karakter er bedre end en høj faglig karakter, når man skal være SOSU. Tidligere har målgruppen klaret uddannelsen rigtigt godt. Der er en høj gennemførelsesprocent og lav ledighed, siger han til Ugebrevet A4.

Jeppe Rosengård Poulsen understreger, at eleverne på SOSU-skolerne hidtil har lært det tilstrækkelige dansk og matematik, når de var optaget og var motiveret til at lære, fordi det var en del af faget.

Folkeskolens ansvar

I social- og sundhedsarbejdernes fagforening FOA mener man omvendt, at karakterkravet er vigtig.

– SOSU hjælpere og assistenter har blandt andet behov for matematik for at beregne medicinforbrug, og det naturvidenskabelige fylder meget i uddannelsen. Dansk er vigtigt, fordi det drejer sig om hele kommunikationen og dokumentationen, siger Nanna Højlund, forbundssekretær i FOA til Ugebrevet A4.

Hun kritiserer i stedet folkeskolen for ikke at ruste de unge godt nok.

– Man afskærer de unge fra at få en uddannelse, hvis man i 8. og 9. klasse lader dem sidde og kigge ud ad vinduet, fastslår hun.

Også Danske Erhvervsskoler advarer overfor Ugebrevet A4 mod at lempe karakterkravet, fordi unge bliver afvist.

– Det er ikke sådan, at vi begræder, at unge ikke kommer ind på en erhvervsuddannelse. For det ville tilføje dem et nederlag, hvis de kom ind og måtte droppe ud, fordi de ikke var parate. Vi må ikke ryste på hånden i forhold til de kvalitetskrav, der er stillet, siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler.

Større engagement

Mens karakterkravet har kostet erhvervsuddannelserne elever, er engagementet til gengæld højt blandt dem, der er kommet ind, lyder meldingen fra flere tekniske skoler ifølge Ugebrevet A4.

– Det er en anden sammensætning af elever, end vi er vant til. En hurtig mavefornemmelse siger, at de virker mere afklarede, siger Lone Hansen, direktør på TEC.

CPH West forventer, at markant flere af de elever, der har tilmeldt sig uddannelserne faktisk dukker op og gennemfører. Tidligere har mange unge tilmeldt sig uddannelsen, men er ikke mødt op.

– Vi tror på, at den elevgruppe, vi har fået ind, er mere motiveret. Vi håber, frafaldet bliver mindre fremover, siger vicedirektør Peter Christensen.