I Dagpengekommissionens rapport, som blev fremlagt mandag, kan man læse, at kommissionen bygger sine reform-forslag på, at at arbejdsløse udviser en "uhensigtsmæssig" adfærd.

Derfor er det nødvendigt at give dem nogle "skub" ved at forringe deres økonomi. Blandt andet fordi kommissionen mener at have bevis for, at "omkostningen ved at tabe 100 kroner føles større end den tilsvarende gevinst ved at opnå en gevinst på 100 kroner."

Hvis de ledige kommer til at læse den her rapport, tror jeg, de vil blive meget overraskede over at se sig selv beskrevet på en bestemt måde.
Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker

Brugen af sådanne såkaldt adfærdsøkonomiske teorier har ifølge Dagpengekommissionen ført til, at den i samarbejde med Finansministeriets og Beskæftigelsesministeriets økonomer har kunnet udarbejde en helt ny beregningsmodel for, hvordan arbejdsløse vil opføre sig ved forskellige tiltag. Det kan for eksempel være nedsættelse af dagpengesatsen, yderligere forkortelse af dagpengeperioden og indførelse af karensdage.

Ifølge modellen vil forringelser af dagpengemodtagernes vilkår automatisk føre til, at flere kommer i beskæftigelse.

"Det er Dagpengekommissionens vurdering, at denne viden bør påvirke indretningen af incitamenterne i dagpengesystemet," skriver kommissionen i sin rapport.

En fornærmelse

Beregningsmodellen møder dog kritik fra arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

– Det er en kollektiv fornærmelse af dagpengemodtagere. Så hvis de ledige kommer til at læse den her rapport, så tror jeg, de vil blive meget overraskede over at se sig selv beskrevet på en bestemt måde, siger Henning Jørgensen til DR Nyheder.

Han peger på, at Dagpengekommissionen blandt andet beskriver de arbejdsløse som nogle, der har "svag  selvkontrol".

– De udskyder nødvendige handlinger, de er selvovervurderende, tænker kortsigtet, laver overspringshandlinger og - som det også hedder - har "inkonsistente præferencer". Jeg ved ikke hvordan kommissionen pludselig er blevet psykologer, for det er altså økonomer, der sidder i den, siger Henning Jørgensen.

Teori og virkelighed

Dagpengekommissionen mener dog at have belæg i virkeligheden for dens adfærdsøkonomiske teorier, fordi halveringen af dagpengeperioden har ført til, at flere arbejdsløse nu finder job efter halvandet til to år på dagpenge. Kommissionen tager dog ikke her højde for, at udbuddet af ledige job samtidig er steget.

Senest har Børsen brugt tallene til at påstå, at halveringen af dagpengeperioden virker efter hensigten. Det er dog blevet tilbagevist af AK-Samvirkes direktør Verner Sand Kirk, der påpeger sammenhængen mellem udbuddet af job og antallet af arbejdsløse, der kommer i arbejde..

– Hvis man kan konkludere noget ud fra tallene, er det tværtimod, at det er udbuddet af arbejdspladser og ikke adfærdseffekter hos de ledige, der er afgørende for, hvor mange der kommer hurtigt i arbejde, siger Verner Sand Kirk.

I de tilfælde, hvor der historisk har været opsving i dansk økonomi og dermed efterspørgsel efter arbejdskraft, er arbejdsløsheden da også reelt svundet ind til ingenting. Og det har været uanset dagpengenes dækningsgrad eller dagpengeperiodens længde.

Det seneste eksempel er fra højkonjunkturen i midten af 00'erne. Her undrede flere økonomer sig over, at arbejdsløshedsprocenten kunne falde til under det, de anså som teoretisk muligt. Og det skete vel og mærke selv om dagpengeperioden dengang var fire år mod i dag to, og selv om dagpengenes dækningsgrad siden er blevet udhulet yderligere, blandt andet som følge af en lavere satsregulering.