I dag er det tre uger siden, at lærere og undervisere blev påtvunget en ny overenskomst - vedtaget ved lov af alle Folketingets partier på nær Enhedslisten og Liberal Alliance.

Lovforslaget blev fremsat torsdag den 25. april efter næsten fire ugers lockout af op mod 60.000 folkeskolelærere og undervisere. Dagen efter fremsættelsen blev loven vedtaget i Folketinget og trådte i kraft med en enkelt dags varsel. 

Det er arbejdsgivernes chefforhandlere, der har udformet det lovforslag, som Bjarne Corydon og Mette Frederiksen fremlagde.

Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet

- Vi har fundet en balance mellem de modsatrettede hensyn. Derfor er der ingen af parterne, der fuldt ud har fået deres vilje, sagde Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke ved førstebehandlingen af lovforslaget. 

Formændene for Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet er uenige i den udlægning. 

- Regeringens indgreb er et overgreb. Det mener jeg stadig efter at have haft tid til at lede efter alle de positive elementer i loven. Det er en totalt ensidig kopi af arbejdsgivernes udspil, siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.

- Det er arbejdsgivernes chefforhandlere, der har udformet det lovforslag, som Bjarne Corydon og Mette Frederiksen fremlagde. Det er i den grad en knægtelse af demokratiet og den danske aftalemodel, tilføjer hun.

Værnsregler

Regeringen fremhæver en række værnsregler i lovindgrebet, som en imødekommelse af lærernes ønsker.

- Lærernes faglige organisationer har udtrykt bekymring for, om lærerne kan opleve aldrig rigtig at have fri, at møder på skoler vil lægge beslag på både aftener og weekender. Derfor er der i lovforslaget særlige værnsregler for at skabe den ønskede forudsigelighed i lærernes arbejdsdag, forklarede Magnus Heunicke under behandlingen af lovforslaget.

Værnsreglerne slår fast, at arbejdstiden normalt skal tilrettelægges på hverdage i dagtimerne og at den daglige arbejdstid så vidt muligt skal være samlet.

- Der er tale om nogle totalt uforpligtende hensigtserklæringer, som ikke er et værn mod noget som helst, siger Anders Bondo Christensen.

Han hæfter sig ved, at loven ikke indeholder regler om, at lærerne har krav på en mødeplan, så de i god tid inden ved, hvornår de skal arbejde, og hvornår de har fri. Der er heller ingen regler for kompensation, hvis ledelsen med kort varsel ændrer den ansattes arbejdstid. 

- Loven åbner også for, at ledelsen kan lægge et par fritimer ind midt på dagen, som ikke tæller med i lærerens arbejdstid. Vi kan i øvrigt ikke få nogen sikkerhed for, at vi kan udføre vores arbejde på skolen, siger Anders Bondo Christensen.

I dag arbejder mange lærere hjemme med at rette opgaver, forberede sig og besvare spørgsmål fra forældre.

Hanne Pontoppidan er heller ikke tilfreds med de nye værnsregler.

- Regeringen har taget vores arbejdstidsaftale og pillet alle værn ud af den og i stedet indføjet nogle hensigtserklæringer. I en række af vores overenskomster er økonomiske tillæg blevet fjernet eller beskåret og forskellige sikringer er forsvundet, siger hun.

Væk med tillæg og goder

Det drejer sig blandt andet om undervisere på VUC, som i dag har en garanti i deres overenskomst for at kun en vis andel af den årlige arbejdstid må ligge i det ene halvår. Den sikring er fjernet med regeringens indgreb.

På jobcentrene opgør vejlederne i dag deres arbejdstid i en tre måneders norm. Det er nu erstattet af en årsnorm. 

I en tredje overenskomst er der nu et særligt tillæg efter 17 års anciennitet. Det er også væk i den nye overenskomst.

- Der er mange eksempler på, at de har forringet vores overenskomster uden, at vi har fået nogen som helst økonomisk kompensation. Det er kroner og ører, som regeringen har stjålet fra vores medlemmer, konstaterer Hanne Pontoppidan. 

Hun understreger, at der er tale om goder, som medlemmerne har fået igennem årene i stedet for at få lønstigninger. 

Særordningerne i de enkelte overenskomster bliver afskaffet, fordi regeringen med sit indgreb imødekommer hovedkravet fra Kommunernes Landsforening om at afskaffe lærernes og undervisernes arbejdstidsaftale og give skolelederne den fulde ret til at bestemme, hvordan den enkelte lærer skal bruge sin arbejdstid.

Der bliver en meget lang og meget dyr udfasning af 60-årsreglen, som vi gerne havde været foruden.

Michael Ziegler, Kommunernes Landsforening

Regeringsindgrebet afskaffer loftet over hvor mange timer den enkelte folkeskolelærer kan blive pålagt at undervise, og en række særlige aftaler i andre gruppers overenskomster.

Lidt firkantet kan man sige, at mens lærerne i dag har ansvar for selv at planlægge deres arbejdsdag, så de når deres opgaver, vil de fremover skulle gøre, hvad ledelsen giver dem besked på.

- Vi er meget glade for, at det bliver slået fast, at ledelsesretten skal være hos skolelederne, sagde Michael Ziegler, chefforhandler for Kommunernes Landsforening (KL), da lovindgrebet blev offentliggjort.

Han understregede samtidig, at den pris, som arbejdsgiverne må betale for at få ledelsesretten, har været høj. Her henviste Ziegler blandt andet til, at regeringen ikke har efterkommet KL's ønske om at afskaffe reglerne om nedsat arbejdstid for ældre lærere i et hug. I stedet har regeringen valgt en udfasning over de kommende år.

Det betyder, at lærere, der er fyldt 57 år inden 1. august i år, får lov til at beholde retten til 175 timers ekstra fri om året uden lønnedgang. Derudover får lærere, der er mellem 50 og 56 år den 1. august, ret til nedsat tid med lønreduktion men med fuld pension.

- Der bliver en meget lang og meget dyr udfasning af 60-årsreglen, som vi gerne havde været foruden. Det betyder jo, at vi skal leve med særregler for lærerne på dette område i op mod 20 år endnu, sagde Michael Ziegler.

Den kommentar får ikke Anders Bondo Christensen til at afvige fra udsagnet om, at KL har fået præcis det, de gik efter, med regeringens lovindgreb.

- Det nytter jo ikke noget, at KL's forhandlere kommer ud med armene oppe over hovedet. De har ledt med lys og lygte efter noget, de kan være kritiske overfor, mener lærerformanden.

Lokale aftaler

Der vil med den nye lov fortsat være mulighed for at lave lokale arbejdstidsaftaler på undervisningsområdet. 

Den mulighed har både Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet tænkt sig at benytte til at få bedre sikring af deres medlemmers arbejdsforhold.

Men regeringen slår i sine bemærkninger til lovforslaget fast, at meningen ikke er, at lokale aftaler skal bruges til at indskrænke skolelederens ret til at lede og fordele arbejdet. 

"I forbindelse med implementeringen af de nye arbejdstidsregler på undervisningsområdet vil der derfor være fokus på, at der ikke indgås lokale aftaler, der genindfører de aftalebindinger på, hvad lærerne skal lave i deres arbejdstid, som foreslås ophævet med lovforslaget", understreger regeringen i bemærkningerne. 

- Regeringen og arbejdsgiverne siger, at de vil udvide ledelsernes ledelsesrum, men de må åbenbart ikke selv bestemme, om de vil lave lokale aftaler med deres ansatte. De skal lede på præcis den måde, som Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet og Kommunernes Landsforening ønsker, at de skal lede på, siger Hanne Pontoppidan. 

Finansministeren har ikke lagt skjul på, at aftalen skal bruges til at effektivisere lærernes arbejde.

Anders Bondo Christensen, lærerformand

Anders Bondo Christensen kalder det grotesk, at socialdemokratiske ministre som Mette Frederiksen og Helle Thorning-Schmidt går imod fagbevægelsens ret til at lave lokale arbejdstidsaftaler. Trods det voldsomme pres fra Christiansborg håber han, at nogle kommuner vil være parat til at lave lokale aftaler. 

Sker det ikke, frygter både Anders Bondo og Hanne Pontoppidan, at der vil brede sig en optællekultur på undervisningsområdet, hvor ledere og lærere bruger deres ressourcer på at holde styr på antal arbejdstimer, overarbejde og aftenarbejde i stedet for at fokusere på at sikre kvalitet i undervisningen.

I folkeskolelærernes nuværende arbejdstidsaftale har lærerne givet afkald på særlige tillæg for arbejde om aftenen til gengæld for selv at kunne tilrettelægge arbejdsdagen. Men nu er tillæggene og kontrollen med timerne tilbage i skolerne. 

- Jeg tror, at mange ledere for at undgå den her optællekultur vil være parat til at lave lokale arbejdstidsaftaler. Det skal vi i hvert fald forsøge på, så vi undgår, at lærere og ledere går mere op i om tiden passer, end om opgaven bliver godt løst, siger Hanne Pontoppidan. 

Lige nu arbejder både Lærerforeningen og Uddannelsesforbundet på at ruste deres tillidsfolk til at kunne arbejde under den nye arbejdstidsaftale og prøve at få lavet lokale aftaler.

Billet til nedskæringer

Begge forbund forbereder sig på en sej kamp for at sikre kvalitet i undervisningen og et godt arbejdsmiljø for lærerne. Man frygter, at de nye arbejdstidsregler skal bruges til at presse lærerne til at undervise mere på bekostning af forberedelse og andre opgaver.

- Finansministeren har ikke lagt skjul på, at aftalen skal bruges til at effektivisere lærernes arbejde. Der er lagt op til, at vi skal være med til at finansiere en ny folkeskolereform og kommunale besparelser, siger Anders Bondo Christensen. 

- Skoleledelserne kan meget nemt komme i en helt urimelig situation, hvor de bliver sat til at administrere de nedskæringer, hvis konsekvenser kommunalbestyrelserne ikke vil tage ansvar for, tilføjer han. 

Lærerformanden frygter også for, at den enkelte lærer vil blive presset til at arbejde gratis over, fordi han eller hun ikke kan leve med ikke at møde ordentligt forberedt til timerne. 

- Regeringens indgreb kan blive en adgangsbillet til at slanke den offentlige sektor, præcis som den selv lagde op til i sit udspil til en vækstplan, mener også Hanne Pontoppidan.

I udspillet til vækstplan står, at regeringen vil spare 12 milliarder kroner blandt andet på de offentligt ansattes arbejdstidsaftaler. Beløbet optræder ikke i den aftale om vækstplan, regeringen har lavet med de borgerlige. Men regeringen har overfor fagforbundet FOA bekræftet, at besparelsen på 12 milliarder stadig er en målsætning.